Læsetid for børn: 8 min
Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde jo rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra; men hvad kunne det hjælpe! det var meget store tøfler, hendes moder havde sidst brugt dem, så store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne fór så grueligt stærkt forbi; den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en dreng med; han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Dér gik nu den lille pige på de nøgne små fødder, der var røde og blå af kulde; i et gammelt forklæde holdt hun en mængde svovlstikker og ét bundt gik hun med i hånden; ingen havde den hele dag købt af hende; ingen havde givet hende en lille skilling; sulten og forfrossen gik hun og så så forkuet ud, den lille stakkel! Snefnuggene faldt i hendes lange gule hår, der krøllede så smukt om nakken, men den stads tænkte hun rigtignok ikke på. Ud fra alle vinduer skinnede lysene og så lugtede der i gaden så dejligt af gåsesteg; det var jo nytårsaften, ja det tænkte hun på.
Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de små ben havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hjem turde hun ikke gå, hun havde jo ingen svovlstikker solgt, ikke fået en eneste skilling, hendes fader ville slå hende og koldt var der også hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden ind, skønt der var stoppet strå og klude i de største sprækker. Hendes små hænder var næsten ganske døde af kulde. Ak! en lille svovlstik kunne gøre godt. Turde hun bare trække én ud af bundtet, stryge den mod væggen og varme fingrene. Hun trak én ud, „ritsch!“ hvor sprudede den, hvor brændte den! det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt hånden om den; det var et underligt lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle; ilden brændte så velsignet, varmede så godt! nej, hvad var det! – Den lille strakte allerede fødderne ud for også at varme disse, – – da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, – hun sad med en lille stump af den udbrændte svovlstik i hånden.
En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor skinnet faldt på muren, blev denne gennemsigtig, som et flor; hun så lige ind i stuen, hvor bordet stod dækket med en skinnende hvid dug, med fint porcelæn, og dejligt dampede den stegte gås, fyldt med svesker og æbler! og hvad der endnu var prægtigere, gåsen sprang fra fadet, vraltede hen af gulvet med gaffel og kniv i ryggen; lige hen til den fattige pige kom den; da slukkedes svovlstikken og der var kun den tykke, kolde mur at se.
Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gennem glasdøren havde set hos den rige købmand, nu sidste jul; tusinde lys brændte på de grønne grene og brogede billeder, som de der pynter butiksvinduerne, så ned til hende. Den lille strakte begge hænder i vejret – da slukkedes svovlstikken; de mange julelys gik højere og højere, hun så de var nu de klare stjerner, én af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på himlen.
„Nu dør der én!“ sagde den lille, for gamle mormor, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: Når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud.
Hun strøg igen mod muren en svovlstik, den lyste rundt om, og i glansen stod den gamle mormor, så klar, så skinnende, så mild og velsignet.
„Mormor!“ råbte den lille, „Oh tag mig med! jeg ved, du er borte, når svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og det store velsignede juletræ!“ – og hun strøg i hast den hele rest svovlstikker, der var i bundtet, hun ville ret holde på mormor; og svovlstikkerne lyste med en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag.
E. Stuart Hardy (1865 – 1935)Mormor havde aldrig før været så smuk, så stor; hun løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde, så højt, så højt; og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst, – de var hos Gud!
Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde kinder, med smil om munden – død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med svovlstikkerne, hvoraf et knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; ingen vidste, hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til nytårs glæde!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den lille pige med svovlstikkerne“ er en af de mest berømte og rørende eventyr skrevet af Hans Christian Andersen. Historien foregår på en kold nytårsaften, hvor en fattig lille pige forsøger at sælge svovlstikker på gaden. Hendes nød og isolation er tydelig, da ingen køber hendes svovlstikker, og hun tør ikke vende hjem af frygt for sin far og den kulde, der også hersker der.
I sin desperation og for at få lidt varme, begynder hun at tænde svovlstikkerne en efter en. Hver gang hun tænder en svovlstik, oplever hun smukke og fantastiske syn, der giver hende en kortvarig følelse af lykke og håb.
Disse visioner repræsenterer hendes længsler og ønsker: varme fra en kakkelovn, mad symboliseret ved en lækker gåsesteg, et smukt juletræ og endelig hendes elskede, afdøde bedstemor, der var den eneste, der virkelig havde været god mod hende. Dette sidste syn giver pigen en følelse af fred og glæde, da hun søger bestemorens trøst og kærlighed.
Fortællingen ender tragisk; den lille pige dør af kulde på gaden, men med et smil på sine læber, da hun i sine sidste øjeblikke finder trøst i den åndelige forening med sin bedstemor. Historien slutter med en kontrast mellem de livløse omgivelser og pigens fredfyldte død, mens de forbipasserende kun kan antage, at hun har forsøgt at varme sig.
Dette eventyr er kendt for sin sociale kritik, der fremhæver forskellene mellem de rige og de fattige, og det adresserer menneskelig ligegyldighed over for lidelse. Samtidig er det en historie om håb, drømme og den indre styrke hos selv de mest sårbare mennesker. Det efterlader læseren med en følelse af både sorg og beundring for den lille piges mod og de smukke drømme, hun bar med sig til det sidste.
„Den lille pige med svovlstikkerne“ af Hans Christian Andersen er et af de mest hjerteskærende eventyr i litteraturen, og det er blevet fortolket på mange forskellige måder gennem tiden.
Social kritik: Mange ser eventyret som en kritik af den sociale ulighed og fattigdom i 1800-tallets Europa. Den lille piges skæbne fremhæver det manglende sociale sikkerhedsnet og samfundets ligegyldighed over for de fattige og sårbare.
Kristen symbolik: Fortællingen kan også tolkes i en religiøs kontekst, hvor den lille piges død er en overgang til en bedre verden. Hendes sidste øjeblikke er fyldt med visioner af varme, kærlighed og glæde, symboliseret ved hendes genforening med sin mormor, hvilket kan ses som en illustration af et liv efter døden hos Gud.
Barnets fantasi: En anden fortolkning fokuserer på den lille piges fantasi som en flugt fra hendes barske virkelighed. Hendes evne til at se skønhed og varme, selv i hendes sidste stunder, understreger styrken og renheden i barnets fantasi og håb.
Kritik af forbrugersamfundet: Historien sætter også fokus på det materielle og forbrugerkulturen, især i juletiden, når mange har travlt med at fejre og købe gaver, mens nogle ikke har noget. Den kontrast mellem rigdommen set gennem vinduerne og den lille piges elendighed tjener som en stærk påmindelse om uretfærdighed.
Psykologisk fortolkning: Psykologisk kan eventyret også forstås som en kommentar om menneskets behov for kærlighed og tilhørighed. I sine sidste øjeblikke søger pigen trøst og forbindelse til sin mormor, den eneste, der nogensinde har vist hende kærlighed og varme.
Eventyret slutter med en blanding af tragedie og håb, hvilket giver anledning til refleksion over både de mørke og lyse sider af menneskelig erfaring. Fortællingen tvinger læserne til at konfrontere deres egne følelser om samfundets rolle i individers liv og død, og hvordan empati kan transformere verden.
En sproglig analyse af „Den lille pige med svovlstikkerne“ af Hans Christian Andersen vil fokusere på flere aspekter, herunder fortællingens sprogbrug, stilistiske virkemidler og litterære teknikker.
Her er nogle af de centrale elementer
Fortællerstemme og tone: Fortælleren i eventyret indtager en alvidende position, der giver læseren indsigt i både de ydre omstændigheder og pigens indre oplevelser. Tonen veksler mellem at være nøgtern og empatisk, hvilket fremhæver både den kolde realitet og pigens fantasi.
Symbolik: Svovlstikkerne er et centralt symbol. De repræsenterer håb og midlertidig trøst i pigens barske tilværelse. Hver gang en svovlstik tændes, forvandles den triste virkelighed til en kortvarig vision af varme, glæde og overflod. Det falmende lys fra svovlstikkerne symboliserer også livets skrøbelighed og pigens gradvise overgang fra livet til døden.
Kontraster: Eventyret spiller på kontraster mellem varme og kulde, lys og mørke, rigdom og fattigdom. Disse kontraster skaber en stærk følelsesmæssig effekt og understreger historiens tragiske elementer.
Sansemæssige beskrivelser: Andersen anvender rige sansemæssige beskrivelser, der placerer læseren midt i handlingen. Beskrivelser af kulde og varme, synet af juletræet, duften af gåsesteg og lysenes glød gør scenerne levende og bidrager til læserens empati.
Tematik: Eventyret tematiserer social uretfærdighed og forsømmelse af de udsatte. Pigens skæbne spejler de barske realiteter for mange fattige børn på Andersens tid. Der er også et tema om håb og transcendens; pigens oplevelse af glade visioner og mødet med sin mormor tilbyder en åndelig flugt fra hendes lidelser.
Emotionelle påvirkninger: Andersen formår at vække medfølelse og eftertænksomhed hos læseren. Fortællingen afsluttes med en dybt tragisk, men smuk skildring af pigens død og tilbageblikket på, hvad hun oplevede i sine sidste øjeblikke.
Gennem denne analyse kan man se, hvordan Andersen anvender sproget og litterære teknikker til at opbygge en gribende fortælling, der på én gang er en hård social kommentar og en rørende historie om håb og drømme.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, EN, EL, DA, ES, FR, IT, NL, RO |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 38.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 64.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 10.5 |
| Gunning Fog Indeks | 12.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.9 |
| SMOG Indeks | 9.9 |
| Automated Readability Indeks | 11 |
| Antal tegn | 4.652 |
| Antal bogstaver | 3.614 |
| Antal sætninger | 34 |
| Antal ord | 860 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 25,29 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 115 |
| Procentdel af lange ord | 13.4% |
| Antal Stavelser | 1.186 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 46 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.3% |
