Læsetid for børn: 6 min
Det er egentligt en historie i to dele, vi her kommer med; første del kunne gerne være borte, – men den giver forkundskaber, og de er nyttige!
Vi opholdt os inde i landet på en herregård, og så traf det sig, at herskabet der, for en dags tid, tog bort. Da kom der fra nærmeste købstad en madamme, hun havde sin moppe med og kom for, som hun sagde, at man skulle tage „aktier“ i hendes garveri. Sine papirer havde hun med, og vi rådede hende, at slå en konvolut om dem og uden på at skrive gårdejerens adresse: „Generalkrigskommissær, Ridder, etcetera.“
Hun hørte på os, hun tog pennen, standsede, og bad os om at gentage udskriften, men langsomt. Vi gjorde det, og hun skrev; men midt i „Generalkrigs“ blev hun stående, sukkede og sagde: „Jeg er kun et fruentimmer!“ Moppen havde hun sat på gulvet, mens hun skrev, og han knurrede; han var jo også taget med for sin fornøjelse og sundheds skyld, og så skal man ikke sættes på gulvet. Braknæse og flæskeryg var hans udvortes.
„Han bider ikke!“ sagde madammen, „han har ingen tænder. Han er ligesom medlem af familien, trofast og arrig, men dette er han tirret til af mine børnebørn; de leger bryllup, og så vil de have ham til at være brudepige, og det anstrenger ham, det gamle skind!“
Og hun afleverede sine papirer og tog moppen på armen. Det er første del – som nok kunne undværes!
„Moppen døde!“ det er anden del.
Det var en uges tid efter; vi kom til købstaden og tog ind på gæstgiverstedet. Vore vinduer vendte ud til gården, der ved et plankeværk var delt i to dele; i den ene her hang skind og huder, rå og barkede; her stod alle materialer til et garveri, og det var enkens. – Moppen var død i denne morgen og begravet her i gården; enkens børnebørn, det vil sige garverenkens, for moppen havde ikke været gift, klappede graven til, og det var en dejlig grav, det måtte være en fornøjelse at ligge der.
Graven var indhegnet med potteskår, og bestrøet med sand; øverst på den havde de sat en halv ølflaske med halsen op, og det var slet ikke allegorisk.
Børnene dansede rundt om graven, og den ældste af drengene, en praktisk yngling på syv år, foreslog, at der skulle være en udstilling af moppens grav og det for alle fra strædet; adgangen måtte betales med en seleknap, det var noget enhver dreng havde, og han også kunne levere for småpigerne; og det forslag blev enstemmigt antaget.
Og alle børn fra strædet og bagstrædet med kom og gav deres knap, der var mange, der kom til at gå med én sele den eftermiddag, men så havde man set moppens grav, og det var nok så meget værd.
Men uden for garvergården, tæt op til lågen der, stod en lille pjaltet unge, så yndigt skabt, med det dejligste krøllede hår og øjne så blå og klare, at det var en lyst; hun sagde ikke et ord, hun græd ikke heller, men så så langt hun kunne, hver gang lågen åbnedes. Hun ejede ikke en knap, vidste hun, og blev derfor sørgmodig stående udenfor, stod der til de alle havde set af, og alle var gået bort; da satte hun sig ned, holdt de små brune hænder for øjnene og brast i gråd; hun alene havde ikke set moppens grav. Det var hjertesorg og stor, som den voksnes tit kan være det.
Vi så det ovenfra – og ovenfra set – denne, som mange af vore og andres sorger, – ja så kan vi le af dem! – det er historien, og den, som ikke forstår den, kan tage aktier i enkens garveri.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Hjertesorg“ af Hans Christian Andersen er en kort fortælling, der består af to dele og giver et indblik i sorgens natur, både i barndommen og generelt. Historien begynder med en skildring af en situation på en herregård, hvor en madamme ankommer med sin moppe for at tage „aktier“ i hendes garveri. Denne del af historien er egentlig uvæsentlig for hovedhandlingen, men den skaber en ramme for at introducere enkens moppe og de personer, der omgiver hende.
Anden del af fortællingen fokuserer på moppens død og begravelse i garvergården. Børnenes enkle, men oprigtige markering af denne begivenhed med en begravelse og en symbolsk grav viser barndommens uskyld og legesyge tilgang til alvorlige emner som død. En særlig opfindsom dreng foreslår at lave en udstilling af graven, hvor adgang kan betales med en seleknap, som enhver dreng har.
Historien når sit følelsesmæssige højdepunkt, da en lille pige, uden en knap til at betale for at se moppens grav, står udenfor. Hun er ikke i stand til at deltage, og da hun sidder tilbage alene og græder, mens de andre børn har forladt stedet, understreger Andersen den uskyldige, men dybe hjertesorg, som hun oplever. Pigens hjertesorg bliver symbol for den smerte, som synes ubetydelig for voksne, men som er stor og virkelig for dem, der oplever det.
Andersen bruger denne enkle, men poetiske fortælling til at reflektere over forholdet mellem barns sorg og den voksnes opfattelse af den. Fra et voksent perspektiv kan sådanne sorger synes trivielle, men for barnet er de dybt betydningsfulde. Historien opfordrer læseren til at anerkende og respektere alle former for sorg, uanset hvor små de måtte synes.
„Hjertesorg“ er en historie skrevet af Hans Christian Andersen, der indfanger de hjerteknusende oplevelser af sorg gennem en barnlig linse. Historien udfolder sig over to dele og fremhæver kontrasten mellem voksenverdenens praktiske anliggender og børnenes rene, følelsesmæssige reaktioner.
I første del møder vi en madamme, der besøger en herregård med sin hund, moppen, for at håndtere nogle forretningsanliggender. Dette afsnit skildrer hverdagens trivialiteter og voksenverdenens formelle og til tider forvirrende natur. Madammen bokser med det lange og komplicerede navn, hun skal skrive på en konvolut, og vi hører om, hvordan hendes moppe, trods dens elegante ydre, er en brovtende følgesvend.
Anden del drejer sig om moppens død og den efterfølgende begravelse organiseret af enkens børnebørn. Disse børn arrangerer en lille ceremoni med en grav, der er dekoreret med en halv ølflaske som et monument. Her illustreres børnenes evne til at finde betydning og ceremoni i ting, som voksne måske betragter som trivielle.
Historien når sit følelsesmæssige klimaks, når en lille pige, der ikke har råd til at betale indgangen til gravceremonien, må nøjes med at se på udefra. Da børnene går deres vej, giver hun efter for sine følelser og græder bittert, uvilligt til at tage del i fællesskabet og hyldesten til den afdøde moppe. I dette øjeblik symboliseres børns uskyldige og oprigtige sorg, der trods sin enkelhed kan være lige så stærk som voksnes hjertesorg.
Andersen formår her at meningsfuldt stille børns simple, men rene følelser op mod de mere komplekse og pragmatiske voksenverdener. Under den tilsyneladende komiske overflade ligger en dybere refleksion over sorgens universelle natur og hvordan oplevelsen af tab og længsel tager forskellige former gennem livet. Historien efterlader os med en følelse af undren over livets små og store sorger og måske et opfordring til at værdsætte alle følelser, uanset hvor små eller store de synes at være.
Den sproglige analyse af Hans Christian Andersens eventyr „Hjertesorg“ kan fokusere på forskellige aspekter, herunder fortællestil, brug af sprog og tematik.
Jeg vil fremhæve nogle centrale elementer:
Fortællestil og Struktur
Eventyret er fortalt i første person, hvilket giver læseren en følelse af at være til stede i fortællingen. Historien er delt op i to dele, som indleder med fortællerens refleksion over, hvorvidt første del kunne undværes — et typisk Andersen-træk, hvor han leger med fortælleformen. Der skabes en intim og dialogisk tone mellem fortælleren og læseren.
Sprogbrug
Ironi og Humor: Andersen bruger ofte ironi for at fremhæve det tragikomiske i situationer. Eksempelvis er det ironisk at kalde moppens begravelse for „en fornøjelse at ligge der“. Denne ironi forstærkes gennem børns legende perspektiv på død og sorg.
Kontrast: Der er en kontrast mellem den lette, humoristiske tone i første del af historien og den mere alvorlige „hjertesorg“ i anden del. Moppens død og børnenes reaktioner bliver både tragiske og humoristiske, hvilket fremhæver livets absurditeter.
Beskrivelse: Andersen anvender detaljerede beskrivelser til at skabe levende billeder, såsom omtalen af moppegraven pyntet med potteskår og en halv ølflaske. Disse visuelle detaljer skaber en stærk kontrast mellem børnenes forestillingsverden og voksenlivets realiteter.
Tematik
Sorg: Hovedtemaet er sorg, men behandlet med et humoristisk twist. Den lille piges udeblivelse fra moppegravens udstilling skildres som et øjeblik af dyb personlig sorg, der spejler voksenverdenens ofte trivielle bekymringer.
Sociale Lag: Historiens indblanding af karakterer som den komiske madamme med moppen og den lille pjaltede unge uden en seleknap skildrer forskellige sociale lag og deres positioner i samfundet.
Børns Perspektiv: Børns uskyldige og legende syn på verden er centralt. Deres evne til at skabe et mini-samfund omkring moppens begravelse fremhæver fantasien som en stærk modvægt til livets ofte barske virkelighed.
Sammenfatning
Andersens „Hjertesorg“ viser mesterligt, hvordan sproget og fortællingen kan bruges til at belyse menneskelige følelser på en let, men rammende måde. Historien inviterer til refleksion over, hvordan vi håndterer sorg, og hvordan vi som mennesker nogle gange kan se det tragikomiske i livets begivenheder.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, DE, EN, DA, IT |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 39.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 60.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 10.7 |
| Gunning Fog Indeks | 13 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.9 |
| SMOG Indeks | 11.7 |
| Automated Readability Indeks | 10.2 |
| Antal tegn | 3.346 |
| Antal bogstaver | 2.580 |
| Antal sætninger | 26 |
| Antal ord | 614 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 23,62 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 99 |
| Procentdel af lange ord | 16.1% |
| Antal Stavelser | 890 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 57 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 9.3% |
