Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Holger Danske
Grimm Märchen

Holger Danske - Eventyr af Hans Christian Andersen

Læsetid for børn: 13 min

Der er i Danmark et gammelt slot, som hedder Kronborg, det ligger lige ud i Øresund, hvor de store skibe hver dag sejler forbi i hundredvis, både engelske, russiske og prøjsiske; og de hilser med kanoner for det gamle slot: „bum!“ og slottet svarer igen med kanoner: „bum!“ for således siger kanonerne „goddag!“ – „mange tak!“ – Om vinteren sejler der ingen skibe, så ligger alt med is lige over til det svenske land, men det er ordentlig ligesom en hel landevej, der vajer det danske flag og det svenske flag, og danske og svenske folk siger hinanden: „goddag,“ – „mange tak!“ men ikke med kanoner, nej med venligt håndtag, og den ene henter hvedebrød og kringler hos den anden, for fremmed mad smager bedst. Men pragten i det hele er dog det gamle Kronborg og under det er det at Holger Danske sidder i den dybe mørke kælder hvor ingen kommer, han er klædt i jern og stål og støtter sit hoved på de stærke arme; hans lange skæg hænger ud over marmorbordet hvori det er vokset fast, han sover og drømmer, men i drømme ser han alt hvad der sker heroppe i Danmark. Hver juleaften kommer en Guds engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt kan sove igen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordentlig fare! men kommer det i en, ja, så vil den gamle Holger Danske rejse sig så bordet revner, når han trækker skægget til sig! så kommer han frem og slår så det høres i alle verdens lande.

Alt dette om Holger Danske sad en gammel bedstefader og fortalte sin lille sønnesøn og den lille dreng vidste, at hvad bedstefader sagde, det var sandt. Og mens den gamle sad og fortalte, så snittede han på et stort træbillede, det skulle forestille Holger Danske og stilles forud på et skib, for den gamle bedstefader var billedsnitter, og det er sådan en mand, som skærer ud til skibenes galioner, efter som hvert skib skal kaldes, og her havde han udskåret Holger Danske, der stod så rank og stolt med sit lange skæg og holdt i den ene hånd det brede slagsværd, men støttede den anden hånd på det danske våben.

Og den gamle bedstefader fortalte så meget om mærkelige danske mænd og kvinder, at den lille sønnesøn til sidst syntes, at nu vidste han lige så meget, som Holger Danske kunne vide, der jo dog kun drømte derom; og da den lille kom i sin seng, tænkte han så meget derpå, at han ordentlig knugede sin hage til sengedynen og syntes at han havde et langt skæg, der var vokset fast i den.

Men den gamle bedstefader blev siddende ved sit arbejde og snittede på den sidste del deri, det var det danske våben; og nu var han færdig, og han så på det hele og han tænkte på alt, hvad han havde læst og hørt og hvad han i aften havde fortalt den lille dreng; og han nikkede og tørrede sine briller, satte dem på igen og sagde: „Ja i min tid kommer nok ikke Holger Danske! men drengen der i sengen kan måske få ham at se og være med når det rigtigt gælder,“ og den gamle bedstefader nikkede, og jo mere han så på sin Holger Danske, des tydeligere blev det ham at det var et godt billede han der havde gjort; han syntes ordentlig at det fik kulør, og at harnisket skinnede som jern og stål; hjerterne i det danske våben blev mere og mere røde og løverne sprang med guldkroner på.

„Det er dog det dejligste våben nogen i verden har!“ sagde den gamle. „Løverne er styrke og hjerterne er mildhed og kærlighed!“ og han så på den øverste løve og tænkte på kong Knud, der bandt det store England til Danmarks kongestol, og han så på den anden løve og tænkte på Valdemar, som samlede Danmark og betvang de vendiske lande; han så på den tredje løve og tænkte på Margrethe som forenede Danmark, Sverige og Norge; men idet han så på de røde hjerter, så skinnede de endnu stærkere end før, de blev til flammer som bevægede sig, og hans tanke fulgte hver af dem.

Den første flamme førte ham ind i et snævert mørkt fængsel; der sad en fange, en dejlig kvinde, Christian den Fjerdes datter: Eleonore Ulfeldt; og flammen satte sig som en rose på hendes bryst og blomstrede sammen med hendes hjerte, hun den ædleste og bedste af alle danske kvinder.

„Ja, det er et hjerte i Danmarks våben!“ sagde den gamle bedstefader.

Og hans tanker fulgte flammen, som førte ham ud på havet, hvor kanonerne buldrede, hvor skibene lå indhyllet i røg; og flammen hæftede sig som et ordensbånd på Hvitfeldts bryst idet han til flådens frelse sprængte sig og sit skib i luften.

Og den tredje flamme førte ham til Grønlands usle hytter hvor præsten Hans Egede stod med kærlighed i ord og gerning, flammen var en stjerne på hans bryst, et hjerte til det danske våben.

Og den gamle bedstefaders tanker gik foran den svævende flamme, thi hans tanke vidste hvor flammen ville hen. I bondekonens fattige stue stod Frederik den Sjette og skrev sit navn med kridt på bjælken; flammen bævede på hans bryst, bævede i hans hjerte; i bondens stue blev hans hjerte et hjerte i Danmarks våben. Og den gamle bedstefader tørrede sine øjne, for han havde kendt og levet for Kong Frederik med de sølvhvide hår og de ærlige blå øjne, og han foldede sine hænder og så stille frem for sig. Da kom den gamle bedstefaders sønnekone og sagde at det var sildigt, nu skulle han hvile, og at aftenbordet var dækket.

„Men dejligt er det dog hvad du der har gjort, bedstefader!“ sagde hun. „Holger Danske og hele vort gamle våben! – Det er ligesom om jeg havde set det ansigt før!“

„Nej det har du nok ikke!“ sagde den gamle bedstefader, „men jeg har set det, og jeg har stræbt at snitte det i træ, således som jeg husker det. Den gang var det, da englænderne lå på Reden, den danske anden april, da vi viste vi var gamle danske! På „Danmark“ hvor jeg stod i Steen Billes eskadre, havde jeg en mand ved min side; det var, som kuglerne var bange for ham! lystig sang han gamle viser og skød og stred, som var han mere end et menneske. Jeg husker hans ansigt endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, ved ikke jeg, ved ingen. Jeg har tit tænkt, det var nok gamle Holger Danske selv, der var svømmet ned fra Kronborg og hjalp os i farens stund; det var nu min tanke og dér står hans billede!“

Og det kastede sin store skygge helt op ad væggen, selv noget hen ad loftet, det så ud, som var det den virkelige Holger Danske selv, som stod der bag ved, for skyggen rørte sig, men det kunne da også være fordi flammen i lyset ikke brændte stadigt. Og sønnekonen kyssede den gamle bedstefader og førte ham hen i den store lænestol foran bordet, og hun og hendes mand, som jo var den gamle bedstefaders søn og fader til den lille dreng der lå i sengen, sad og spiste deres aftensmad, og den gamle bedstefader talte om de danske løver og de danske hjerter, om styrken og mildheden, og ganske tydeligt forklarede han at der var endnu en styrke foruden den der lå i sværdet og han pegede på hylden hvor der lå gamle bøger, hvor alle Holbergs komedier lå, de som så tit var læst, for de var så morsomme, man syntes ordentlig at kende alle de personer deri fra gamle dage.

„Se, han har også vidst at hugge!“ sagde den gamle bedstefader; „han har hugget det gale og kantede af folk så langt han kunne!“ og gamle bedstefader nikkede hen til spejlet, hvor almanakken stod med det „Rundetårn“ og så sagde han: „Tyge Brahe, han var også en, som brugte sværdet; ikke til at hugge i kød og ben, men hugge en tydeligere vej op imellem alle himlens stjerner! – Og så han, hvis fader var af min stand, den gamle billedsnitters søn, han vi selv har set med det hvide hår og de stærke skuldre, han som nævnes af alle verdens lande! ja han kunne hugge, jeg kan kun snitte! Jo, Holger Danske kan komme på mange måder, så at der i alle verdens lande høres om Danmarks styrke! Skal vi så drikke Bertels skål!“

Men den lille dreng i sengen så tydeligt det gamle Kronborg med Øresund, den virkelige Holger Danske som sad dybt dernede med skægget vokset fast i marmorbordet og drømte om alt hvad der sker her oppe; Holger Danske drømte også om den lille fattige stue, hvor billedsnitteren sad, han hørte alt hvad der blev talt og nikkede i drømme og sagde:

„Ja, husk kun på mig I danske folk! behold mig i tanke! jeg kommer i nødens time!“

Og uden for Kronborg skinnede den klare dag og vinden bar jægerhornets toner over fra nabolandet, skibene sejlede forbi og hilste: „bum! bum!“ og fra Kronborg svarede det: „bum! bum!“ men Holger Danske vågnede ikke hvor stærkt de skød, for det var jo bare: „Goddag!“ – „Mange tak!“ Der skal skydes anderledes før han vil vågne; men han vågner nok, for der er krummer i Holger Danske!

Læs et andet kort eventyr (5 min)

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

Handlingen i H. C. Andersens eventyr „Holger Danske“ centrerer sig omkring den legendariske figur Holger Danske, som angiveligt sover under Kronborg Slot. Historien begynder med en beskrivelse af Kronborg og Øresund, hvor skibe dagligt sejler forbi og hilser slottet med kanonskud. Holger Danske siges at sove i en dyb kælder under slottet, med sit skæg vokset fast i et marmorbord.

En gammel bedstefader fortæller sin sønnesøn om Holger Danskes mytiske rolle som Danmarks beskytter. Legenden siger, at hvis Danmark nogensinde skulle komme i alvorlig fare, vil Holger Danske vågne og forsvare landet med sin styrke. Bedstefaderens fortælling omfatter også historiske figurer, som symboliserer Danmarks hjerter og styrke, herunder Eleonore Ulfeldt, Iver Hvitfeldt, Hans Egede, og Frederik den Sjette.

Bedstefaderen er billedsnitter og arbejder på et træbillede af Holger Danske, der skal pryde en skibs galion. Hans fortælling omfatter også danske helte som Tyge Brahe og Ludvig Holberg, der står som eksempler på Danmarks intellektuelle og kulturelle arv.

Eventyret afsluttes med, at bedstefaderen mindes en mystisk mand fra slaget på Reden, som han mener kunne have været Holger Danske selv, der kom for at hjælpe Danmark i nødens stund. Den lille dreng i historien forestiller sig levende hele fortællingen og tror på Holger Danskes mytiske kraft.

Eventyret samler nationalromantiske tanker om Danmarks styrke, kulturarv og sammenhold, og positionerer Holger Danske som et symbol på den danske ånd, der er rede til at vågne og værne om landet i enhver trussel.

Hans Christian Andersens fortælling om „Holger Danske“ er en fascinerende udforskning af danske nationale symboler og identitet. Eventyret indeholder flere lag af mening og kan fortolkes på forskellige måder:

National Stolthed og Identitet: Fortællingen understreger vigtigheden af nationale symboler som Holger Danske, Kronborg Slot og det danske våbenskjold. Disse symboler repræsenterer landets styrke, vilje og etiske værdier. Holger Danske bliver en metafor for det danske folks ånd og deres evne til at rejse sig i modstandens stund.

Historisk og Kulturel Bevidsthed: Andersen fletter historiske personer og begivenheder ind i fortællingen for at understrege den kulturelle og historiske bevidsthed. Navne som Kong Knud, Valdemar, Margrethe, og Frederik den Sjette symboliserer forskellige aspekter af Danmarks historie og bidrager til en følelse af kontinuitet.

Mytens Rolle: Historien om Holger Danske, der sover under Kronborg Slot, fungerer som en myte der bekræfter, at Danmark altid vil være beskyttet af sine helte, selv når det ser ud til, at de er glemt. Myten holder håbet i live og giver en fornemmelse af tryghed.

Fortællingens Sociale Funktion: Bedstefaderens fortælling til barnebarnet fungerer som en social mekanisme til overførsel af værdier og traditioner fra generation til generation. Det viser, hvordan historier kan forme vores identitet og verdenssyn fra en ung alder.

Symbolikken i Flammerne: Flammerne i eventyret symboliserer ydmygt mod, opofrelse og medfølelse, som er kernedyder i det danske samfund. De viser, hvordan individuelle handlinger kan blive en del af en nations arv og identitet.

Kunstnerens Rolle: Historien fremhæver også billedsnitterens rolle som en kunstner der indfanger og videreformidler kulturel og national identitet. Hans arbejde med at skabe Holger Danske-symbolikken viser kunstens magt til at forevige myter og historiske figurer.

I sidste ende synes Andersen at opfordre til, at man husker sin historie, sine helte og værdier, for de spiller en afgørende rolle, når en nation møder modgang. Den kollektive erindring holdes i live gennem fortællinger, som ikke blot er historier men kulturelle søjler for samfundet.

„Holger Danske“ af Hans Christian Andersen er en klassisk tekst, der blander dansk folklore og historisk stolthed. Sproglig analyse af eventyret kan omfatte flere aspekter, såsom dets struktur, sprogbrug, temaer og symbolik.

Struktur og Narrativ Form

Eventyret er fortalt i tredje person og anvender en rammefortælling, hvor en gammel bedstefader fortæller historien om Holger Danske til sin lille sønnesøn. Denne opsætning skaber en intim forbindelse mellem generationsfortællinger, hvor overleveringer om nationalhelte og historie går i arv.

Sprogbrug

Andersens sprog er beskrivende og levende, med en brug af symbolske elementer og personificering, der brings historien til live. For eksempel bruger han onomatopoietiske ord som „bum!“ for at illustrere kanonsalverne, hvilket skaber en rytmisk lyd, der understøtter fortællingens stemning.

Temaer

Eventyret rører ved temaer som national identitet, historisk hukommelse, og fædrelandskærlighed. Andersen bruger figuren Holger Danske som en legemliggørelse af Danmarks styrke og pligt til at beskytte riget i nødens tid. Der er en understregning af sammenholdet mellem de nordiske folk gennem venlige hilsner og udvekslinger.

Symbolik

Holger Danske fungerer som et symbol på latent styrke og mod, der er klar til at vækkes, når Danmark er i fare. Marmorbordet, hvor Holger’s skæg er vokset fast, kan tolkes som symbol på en fast forbindelse til landet og dets kontinuerlige historie. De danske våben og de levende beskrivelser af hjerter og løver repræsenterer styrke, mildhed og en kærlighed til fædrelandet.

Kulturelle Referencer

Eventyret er fyldt med referencer til danske historiske figurer som Kong Knud, Valdemar Sejr, og dronning Margrete I, der understøtter den nationale stolthed. Andersen binder disse figurer sammen med Holger Danske myten for at skabe en følelse af kontinuitet og identitet.

Fortællerstemme og Perspektiv

Fortællerstemmen er troværdig gennem bedstefaderen, der repræsenterer visdom og erfaring. Det giver læseren indtryk af, at de lytter til en autoritet, der tilbeder dansk historie og kultur.

Samlet set bruger Andersen både sproglige og narrative teknikker til at formidle en historie, der er rig på symbolik og kulturel betydning. Eventyret serverer en fusion af historie og legende, som inspirerer til nationalstolthed og fællesskabsfølelse.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
OversættelserDE, EN, DA, ES, NL
Læsbarhedsindeks af Björnsson42.9
Flesch-Reading-Ease Indeks59.1
Flesch–Kincaid Grade-Level11.6
Gunning Fog Indeks12.8
Coleman–Liau Indeks9.3
SMOG Indeks10.5
Automated Readability Indeks11.9
Antal tegn8.515
Antal bogstaver6.666
Antal sætninger59
Antal ord1.561
Gennemsnitlige ord pr. Sætning26,46
Ord med mere end 6 bogstaver256
Procentdel af lange ord16.4%
Antal Stavelser2.231
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,43
Ord med tre stavelser94
Procentdel af ord med tre stavelser6%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch