Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Kongen af det gyldne bjerg
Grimm Märchen

Kongen af det gyldne bjerg - Eventyr af Brødrene Grimm

Læsetid for børn: 16 min

Der var engang en købmand, som havde to børn, en dreng og en pige. De var begge to ganske små og kunne ikke gå endnu. På den tid fik han efterretning om, at hans to skibe, der var kostbart ladede, og som udgjorde hele hans formue, var gået til bunds. Nu var han pludselig blevet fattig og ejede ikke andet end en mark udenfor byen. For at adsprede sine mørke tanker lidt gik han ud på marken, og mens han spadserede frem og tilbage der, fik han pludselig øje på en lillebitte sort mand, der stod ved siden af ham og spurgte, hvorfor han var så bedrøvet. „Hvis du kunne hjælpe mig, ville jeg vel nok fortælle dig det,“ svarede købmanden. „Man kan jo aldrig vide om jeg ikke kan,“ sagde den lille mand. Købmanden fortalte ham nu, at hele hans formue var gået til grunde på havet, og at han ikke havde andet tilbage end denne mark. „Det skal du ikke bryde dig om,“ sagde den lille mand, „hvis du vil love mig om tolv år at bringe mig det, din fod først støder på, når du kommer hjem, skal du få så mange penge, du vil.“ – „Det kan jo ikke være andet end min hund,“ tænkte manden. Det faldt ham ikke ind, at det måske kunne være et af hans børn, og han sagde derfor ja og skrev det på et stykke papir og satte sit segl under.

Da han kom hjem, blev hans lille dreng så glad ved at se ham, at han kravlede henimod ham og tog fat i hans ben. Manden blev forfærdet, da han kom i tanker om, hvad han havde lovet, men da der ikke var guld at finde nogetsteds, mente han, at det havde været en spøg af manden. En månedstid efter gik han op på loftet for at lede efter noget gammelt tin, som han kunne sælge, og opdagede da, at der lå en stor bunke penge. Nu blev han igen i godt humør, købte og solgte og blev rigere end nogensinde før og lod fem være lige. Imidlertid var drengen vokset til og blevet klog og flink. Efterhånden som hans tolvte år nærmede sig, blev købmanden mere og mere bedrøvet, og man kunne se på hans ansigt, at der var noget, der pinte ham. En gang spurgte sønnen ham, hvad der var i vejen. Han ville først ikke ud med det, men drengen blev ved at plage ham så længe, til han fortalte, at han uden at vide det havde lovet ham bort til en sort mand og fået mange penge for det. Han havde skrevet sit navn som bevis, og når han var tolv år gammel, måtte han udlevere ham. „Du skal ikke være bange, far,“ sagde drengen, „det skal nok blive godt altsammen. Den sorte mand skal ikke få magt over mig.“

Da tiden nærmede sig, gik drengen hen til en præst, som velsignede ham. Derpå gik han og faderen sammen ud på marken og han slog en kreds om dem. Lidt efter kom den sorte mand og sagde til den gamle: „Har du så det med, som du har lovet mig.“ Han svarede ikke, men sønnen spurgte: „Hvad vil du her?“ – „Jeg taler med din far og ikke med dig,“ svarede den sorte mand. „Du har bedraget min far,“ sagde drengen, „giv mig beviset.“ – „Nej,“ sagde manden, „jeg opgiver ikke min ret.“ De snakkede nu længe frem og tilbage, og til sidst blev de enige om, at sønnen, der jo ikke mere tilhørte faderen, skulle bringes ombord på et skib, og den gamle skulde så selv slippe det løs, så det sejlede ned i vandfaldet. Drengen tog nu afsked med faderen og gik ombord. Skibet blev straks revet omkuld, så bunden kom i vejret, og faderen troede, at hans søn var druknet, og gik bedrøvet hjem.

Skibet gik imidlertid ikke til bunds, men flød roligt videre, og drengen sad godt gemt derinde, uden at vandet trængte ind til ham. Endelig stødte det mod land, og da drengen gik ud så han, at der lå et dejligt slot lige for ham. Han gik rask væk derind uden at vide, at det var forhekset. Han gik gennem en mængde tomme stuer og kom til sidst til et værelse, hvori der lå en slange og snoede sig. Det var en forhekset jomfru, og da hun så ham, spurgte hun glad: „Kommer du for at befri mig? Nu har jeg ventet på dig i tolv år. Du må frelse mig og hele det fortryllede rige.“ – „Hvordan skal jeg dog bære mig ad dermed?“ spurgte han. „I nat kommer der tolv sorte mænd med kæder om halsen og spørger dig, hvad du har at gøre her. Du må ikke svare dem, men lad dem gøre med dig, hvad de vil. De vil slå dig og hugge løs på dig, men find dig i det altsammen og sig ikke et eneste ord. Klokken tolv forsvinder de igen. Natten efter kommer der igen tolv, i den næste fireogtyve, og de hugger dit hovede af. Ved midnatstid er deres magt forbi, og hvis du har holdt tappert ud og ikke sagt et ord, er jeg frelst. Jeg kommer så og bestænker dig med livsens vand, og du bliver straks levende igen.“ – „Jeg vil gerne frelse dig,“ svarede han. Det gik nu altsammen, som hun havde sagt. De sorte mænd fik ikke et ord ud af ham, og i den tredie nat blev slangen til en dejlig kongedatter, der bragte ham livsens vand. Hun faldt ham om halsen og kyssede ham, og hele slottet genlød af jubel og glæde. Deres bryllup blev fejret, og han var nu konge af det gyldne bjerg.

De levede nu lykkeligt med hinanden, og dronningen fødte en dejlig dreng. Da otte år var gået, blev han grebet af en stærk længsel efter en gang at se sin far igen. Dronningen ville nødig af med ham. „Det bliver min ulykke,“ sagde hun, men han havde ikke ro på sig, før han kom af sted. Ved afskeden gav hun ham en ønskering og sagde: „Sæt denne ring på din finger. Den bringer dig straks, hvorhen du ønsker. Kun må du love mig ikke at bruge den til at ønske mig hjem til din far.“ Han lovede hende det, stak ringen på fingeren og ønskede sig hjem til den by, hvor hans far boede. I samme øjeblik stod han udenfor byens port, men skildvagten ville ikke lade ham komme ind, fordi han havde sådan mærkelige, kostbare klæder på. Han gik da hen til et bjerg, hvor der boede en gammel hyrde, byttede klæder med ham, og slap således ind i byen. Da han kom hjem til sin far, ville han ikke kendes ved ham. „Jeg har rigtignok haft en søn,“ sagde han, „men han er død for længe siden.“ Da han så, hvor pjaltet han så ud, ville han give ham en tallerken mad, men hyrden sagde: „Jeg er virkelig din søn. Er der ikke et eller andet mærke, du kan kende ham på?“ – „Jo,“ svarede moderen, „han havde en brun plet under højre arm.“ Han smøgede skjorten op og viste dem mærket, og de tvivlede nu ikke længere om, at han var deres søn. Han fortalte dem nu, at han var konge af det gyldne bjerg og gift med en dejlig kongedatter, og at de havde en søn på syv år. „Aldrig i livet får du mig det bildt ind,“ sagde faderen, „det er en rar konge, som kommer i sådanne pjalter.“ Da blev sønnen vred, og uden at tænke på sit løfte, ønskede han, at hans hustru og barn måtte komme derhen. I samme øjeblik stod de der også, men dronningen græd og klagede og sagde, at han havde gjort hende ulykkelig. „Jeg har jo gjort det af tankeløshed og ikke af ondskab,“ sagde han og søgte at berolige hende. Hun lod også, som om hun var fornøjet igen, men i sit hjerte havde hun ondt i sinde.

De gik nu udenfor byen til marken, hvor skibet var blevet sat i vandet. „Lad mig sove lidt med hovedet i dit skød,“ sagde han, „jeg er så træt.“ Hun satte sig ned, men da han var faldet i søvn, tog hun først ringen af hans finger og trak så forsigtigt benene til sig, men hendes ene sko blev liggende. Derpå tog hun barnet på armen og ønskede sig hjem til sit kongerige igen. Da han vågnede var han alene, hans kone og barn og ringen var borte, kun hendes ene sko stod der. „Jeg vil ikke gå hjem til mine forældre igen,“ tænkte han, „de vil jo tro, jeg er en troldmand. Det er bedre, jeg ser at finde hjem til mit kongerige.“ Han begav sig straks på vej og kom efter nogen tids forløb til et bjerg, hvor der stod tre kæmper og skændtes om, hvordan de skulle dele arven efter deres far. Da de så ham gå forbi, kaldte de på ham, for at han skulle komme og hjælpe dem. Arven bestod for det første af et sværd, og når man tog det i hånden og sagde: „Væk med alle hoveder undtagen mit“ lå de rundt om på jorden, for det andet af en kappe, som gjorde den, der tog den på, usynlig, og for det tredie af et par støvler, der bragte en, hvorhen man ønskede. „Giv mig det lad mig prøve om det duer,“ sagde han. De gav ham først kappen, og da han havde taget den på, blev han usynlig. „Den er god nok, giv mig så sværdet,“ sagde han. „Nej,“ svarede de, „så kunne du jo skille os allesammen af med hovedet.“ Til sidst gav de ham det dog på den betingelse at han ville gøre prøve med et træ. Det gjorde han, og sværdet knækkede træet som en svovlstikke. Han ville nu også prøve støvlerne, men de sagde: „Nej, dem får du ikke. Du kunne jo bare ønske dig op på bjerget, så stod vi her med en lang næse.“ – „Jeg lover jer ikke at gøre det,“ sagde han og fik så støvlerne på. Han stod nu der med alle tre ting og tænkte bare på sin kone og sit barn. „Bare jeg dog var på det gyldne bjerg,“ sagde han for sig selv og forsvandt lige for næsen af kæmperne, der jo således havde fået deres strid ordnet. Da han kom til slottet hørte han fløjter og violiner, og folk fortalte ham, at hans dronning var ved at holde bryllup med en anden. „Den troløse,“ tænkte han, „hun har bedraget mig og forladt mig, mens jeg sov.“ Han tog nu kappen om sig og gik ind i slottet, uden at nogen kunne se ham. Da han kom ind i salen, sad gæsterne ved et overdådigt bord og spiste og drak og lo og snakkede. Dronningen sad i midten i prægtige klæder med krone på hovedet. Han stillede sig bagved hende, og der var ingen, som kunne se ham. Når hun lagde et stykke kød på sin tallerken, tog han det og spiste det, og når hun fyldte sit glas drak han det ud. Hvor meget hun tog, fik hun dog ingenting, for det forsvandt øjeblikkelig. Da blev hun både bange og skamfuld og gik ind i sit værelse og gav sig til at græde, men han gik bagefter hende. „Er det djævelen,“ sagde hun, „kommer min redningsmand da aldrig.“ Da slog han hende i ansigtet og råbte: „Er han måske ikke kommet. Det har jeg ikke fortjent af dig. Nu er straffen over dig, din bedragerske.“ Derpå tog han kappen af, gik ind i salen og råbte: „Brylluppet er forbi, den rette konge er kommet.“ Alle konger og fyrster og adelsmænd, der var forsamlede, spottede ham og lo, men han gjorde ikke mange omstændigheder. „Vil I pakke jer eller ej,“ sagde han. De trængte sig om ham for at fange ham, men han drog sit sværd og sagde: „Væk med alle hoveder undtagen mit.“I samme øjeblik lå de alle på gulvet, og han sad alene som konge af det gyldne bjerg.

Læs et andet kort eventyr (5 min)

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„Eventyret ‚Kongen af det gyldne bjerg‘ af Brødrene Grimm er en fortælling om skæbne og magiske begivenheder, der viser, hvordan en persons liv kan ændre sig dramatisk gennem en række uventede hændelser. Historien begynder med en købmand, der mister sin formue på havet, og derefter indgår en skæbnesvanger pagt med en lille sort mand, hvor han lover at give det første, som støder mod hans fod, når han vender hjem, i bytte for rigdom. Til hans rædsel er det hans lille søn, der kommer kravlende.

Efter tolv år konfronteres drengen med sin skæbne. Men han er modig og beslutter sig for at tage sin skæbne i egen hånd ved at stole på sin egen styrke og kløgt. Ved hjælp af en præsts velsignelse formår han at modstå de prøvelser, som den forheksede slange, der viser sig at være en prinsesse, fortæller om. Trods hårde prøvelser holder han ud og redder det fortryllede rige.

Som voksen bliver han konge og lever lykkeligt med sin dronning indtil han en dag længes efter at se sin far igen. Han begår en fejl ved at ønske sin dronning og søn til sin barndoms by ved hjælp af en magisk ring. Dronningen ser det som en forræderisk handling, og hun tager deres barn og ringen og forlader ham, mens han sover.

Forladt og alene, men fast besluttet på at genvinde sit land og sin familie, begiver han sig ud på en rejse, hvor han får fat i tre magiske objekter ved at narre tre kæmper. Bevæbnet med nye kræfter vender han tilbage netop som hans tidligere dronning stod foran et nyt ægteskab. Med hjælp af sin usynlighedskappe og sværdet, der besejrer alle, får han sit kongerige tilbage og straffer dem, der forrådte ham.

‚Kongen af det gyldne bjerg‘ er en klassisk eventyrfortælling, der fremhæver temaer som løfteforpligtelse, mod, og retfærdighedens sejr over bedrag. Det er endnu et eksempel på Brødrene Grimms dygtighed i at væve komplekse fortællinger om moral og menneskelig natur. “

„Kongen af det gyldne bjerg“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder mange af de klassiske elementer, vi forbinder med eventyr: overnaturlige væsner, fortryllelser, prøvelser og en kamp om retfærdighed. Eventyret rummer flere temaer, som kan tolkes på forskellige måder, og her er nogle mulige fortolkninger:

Kontrasten mellem rigdom og fattigdom: Historien begynder med, at købmanden mister sin formue, hvilket illustrerer livets uforudsigelighed og hvor hurtigt formue og velstand kan vendes til fattigdom. Dette tema kan ses som en kommentar på materialistisk usikkerhed og den menneskelige stræben efter økonomisk sikkerhed.

Konsekvenserne af uigennemtænkte løfter: Købmandens uovervejede løfte til den sorte mand sætter gang i hele fortællingen og viser, hvordan impulsive beslutninger kan have langvarige konsekvenser, ikke kun for en selv men også for ens nærmeste.

Prøver og initiationsritualer: Sønnen skal igennem en række prøver for at bevise sit mod og for at bryde fortryllelsen, der hviler over slottet. Dette kan tolkes som en metafor for overgangen fra barndom til voksenliv, hvor man skal gennemgå udfordringer for at opnå personlig vækst.

Tillid og forræderi: Drengens tillid til sin hustru bliver brudt, da hun tager ringen fra ham og forlader ham. Dette aspekt af fortællingen kan ses som en refleksion over forholdets skrøbelighed og vigtigheden af trofasthed og tillid.

Rejsen som personlig udvikling: Drengen gennemgår en heroisk rejse fyldt med prøvelser, tab og erkendelser. Undervejs udvikler han sig fra en skæbnebestemt dreng til en handlekraftig konge, og eventyret kan derfor også læses som en dannelsesrejse.

Retfærdighed og hævn: I afslutningen kræver drengen sin ret ved at konfrontere de, som har gjort ham uret, inklusive sin egen hustru. Den brutale straf over de uretfærdige gæster understreger en moralsk lære om retfærdighedens ubarmhjertige gengældelse.

Disse elementer gør „Kongen af det gyldne bjerg“ til en rig og mangetydig fortælling, der indeholder både en dramatisk historie og dybere filosofiske overvejelser over menneskets natur, skæbne og valg.

Eventyret „Kongen af det gyldne bjerg“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, som indeholder flere karakteristiske træk fra eventyrgenren.
Her er en sproglig analyse af fortællingen:

Struktur og Fortællingsmønstre

Indledning

Eventyret starter med en traditionel åbning: „Der var engang,“ hvilket er typisk for folkeeventyr og indikerer en udefineret tid og sted.
Problemløsning: Hovedpersonen oplever en krise i form af tabet af hans formue og får et tilbud fra en mystisk sort mand for at få denne genoprettet.
Forvandling og Prøvelser: Historien indeholder elementer af forvandling (drengen der redder den forheksede prinsesse ved passive prøver om natten), som er almindeligt i eventyr.
Konklusion og Læring: Historien afsluttes med, at hovedpersonen genvinder sin plads og magt, og den oprindelige harmoni er genoprettet.

Karakterer

Den Sorte Mand: En typisk trickster karakter, der sætter i gang den konflikt, hovedpersonen skal håndtere.
Drengen/Helten: En ung helteskikkelse som skal gennemgå prøver, typisk for en klassisk eventyrrejse. Han vokser i klogskab og styrke gennem fortællingen.
Den Forheksede Prinsesse: Hun repræsenterer både et mål og en afsløring af den anden verden, her i form af en forbandelse, der skal brydes.

Magiske Elementer

Magiske Objekter: Ønskeringen, sværdet, kappen, og støvlerne fungerer som eventyrets magiske hjælpemidler. De giver hovedpersonen ekstraordinære evner.
Fortryllelse og Forbandelse: Slottet og prinsessens forbandelse er typiske elementer der skaber mystik og sætter gang i handlingen.

Tematikker

Løfter og Konsekvenser: Historien udforsker temaet om konsekvenserne af løfter og de moralske dilemmaer der kan følge.
Tro og Utroskab: Temaet om tillid og svigt ses i relationen mellem hovedpersonen og hans dronning.
Symbolik: Flere objekter og situationer symboliserer større ideer, f. eks. ringen som symboliserer magt og ønsketænkning.
Repetitive Elementer: Repetition af handlinger (f. eks. de tre nætter) er typisk for at understrege prøverne og heroens udholdenhed eller styrke.
Dialog: Brug af dialog karakteriserer typiske handlinger og beslutninger hos eventyrets personer og giver indsigt i deres væsen og motiver.

Sprogbrug

Formelt og Arkaisk Sprog: Den sproglige stil er enkel, men bærer præg af et ældre og mere formelt sprog, der er karakteristisk for Brødrene Grimms tid.
Intensitet i Beskrivelser: Brug af intense og dramatiske beskrivelser, især af oplevelserne om natten med de sorte mænd, for at bygge spændingen op.

Dette eventyr er rigt på symbolik og typisk for den moralske og socialt reflekterende fortælling, hvor helten opnår noget ved at møde udfordringer med mod og klogskab, hvilket giver læserne en tydelig etisk lære om trofasthed og konsekvenser.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
NummerKHM 92
Aarne-Thompson-Uther IndeksATU Typ 401A
OversættelserDE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH
Læsbarhedsindeks af Björnsson28.7
Flesch-Reading-Ease Indeks75.2
Flesch–Kincaid Grade-Level7.1
Gunning Fog Indeks9.2
Coleman–Liau Indeks7.4
SMOG Indeks8.9
Automated Readability Indeks5.9
Antal tegn10.337
Antal bogstaver7.897
Antal sætninger114
Antal ord2.007
Gennemsnitlige ord pr. Sætning17,61
Ord med mere end 6 bogstaver223
Procentdel af lange ord11.1%
Antal Stavelser2.699
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,34
Ord med tre stavelser110
Procentdel af ord med tre stavelser5.5%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch