Læsetid for børn: 5 min
Mellem Østersøen og Nordhavet ligger en gammel svanerede og den kaldes Danmark; i den er født og fødes svaner, hvis navne aldrig skal dø.
I oldtiden fløj en svaneflok herfra hen over alperne ned til Majlandets grønne sletter, hvor der var dejligt at bo; svaneflokken kaldtes longobarder. En anden skare, med skinnende fjer og trofaste øjne svang sig ned mod Byzans, satte sig der om kejserens trone og udbredte sine store hvide vinger som skjolde, for at beskærme ham. Den fik navnet væringer.
Der lød fra Frankrigs kyst et angstens skrig for de blodige svaner, der med ild under vingen kom fra Norden og folket bad: „Fri os Gud fra de vilde normanner!“
På Englands engfriske grønsvær ved den åbne strand stod den danske svane med tredobbelt kongekrone på hovedet, sit gyldne scepter strakte den hen over landet.
I knæ bøjede hedningerne sig på Pommerns kyster, og de danske svaner kom med korsets flag og med draget sværd.
Det var i de ældgamle dage! siger du.
Også nærmere vor tid blev set mægtige svaner flyve ud fra reden.
Det lyste gennem luften, det lyste hen over verdens lande, svanen spredte ved sine stærke vingeslag den dæmrende tåge, og stjernehimlen blev mere synlig, det var som om den kom Jorden nærmere; det var svanen Tycho Brahe.
„Ja den gang!“ siger du, „men nu i vore dage!“ Da så vi svane flyve ved svane i herlig flugt. En lod sin vinge glide hen over guldharpens strenge og det klang gennem Norden, Norges fjelde løftede sig højere i oldtids sollys; det susede i gran og i birk; Nordens guder, helte og ædle kvinder viste sig i den dybe mørke skovgrund.
Vi så en svane slå med vingen mod marmorfjeldet, så at det brast og de i stenen bundne skønhedsskikkelser skred frem ved solklar dag, og menneskene rundt om i landene løftede deres hoveder for at se disse mægtige skikkelser.
Vi så en tredje svane spinde tanketråden, der fæstes nu fra land til land, rundt om jorden, så at ordet flyver med lynets fart gennem landene.
Vor Herre har kær den gamle svanerede mellem Østersø og Nordhav. Lad mægtige fugle kun komme gennem luften for at sønderrive den: „Det skal ej ske!“ Selv de dunløse unger stiller sig i kreds på redens kant, det har vi set, de lader sig hugge i det unge bryst, så deres blod flyder, de slår med næb og med klo.
Århundreder vil endnu gå hen, svaner flyver fra reden, ses og høres rundt om i verden, før den tid kommer, at der i ånd og sandhed skal kunne siges, „det er den sidste svane, den sidste sang fra svanereden!“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Svanereden“ er en metaforisk fortælling af Hans Christian Andersen, der beskriver Danmark som en rede, hvor store skikkelser – symboliseret ved svaner – er født og har fløjet ud i verden for at efterlade sig et varigt indtryk. Andersen bruger svaner som symboler på danskernes betydning og indflydelse gennem historien, både i gamle dage og nyere tid. Han henviser til forskelige „svaner“, som longobarderne, væringerne og de danske vikinger, samt berømte historiske personer som Tycho Brahe. Samtidig fremhæver han Danmarks kulturelle og videnskabelige arv gennem symbolikken af svaner der flyver fra reden og gør indtryk verden over. Fortællingen er præget af national stolthed og en stærk tro på Danmarks vedvarende betydning og indflydelse globalt, samtidig med at den fremhæver den vedvarende kamp for at bevare og beskytte den danske kulturarv. Andersen afslutter med en optimistisk tone, hvor han forudser, at svaner – symbol på landets bidrag til verden – vil fortsætte med at flyve fra reden langt ud i fremtiden.
„Svanereden“ af Hans Christian Andersen er et smukt litterært stykke, der benytter svanesymbolikken til at beskrive Danmarks historie og kulturarv. Andersen bruger billedet af svaner for at skildre danske personligheder og bidrag gennem historien, og han præsenterer Danmark som en „svanerede“ med stærk kulturel og historisk betydning.
National Stolthed: Eventyret fremhæver Danmarks bidrag til verden gennem både historiske og kulturelle figurer som longobarderne, væringerne, vikingernes indflydelse, Tycho Brahe og andre berømte kulturpersonligheder. Der er stærke undertoner af national stolthed og anerkendelse af Danmarks vedvarende betydning.
Symbol på Evighed: Svanerne i eventyret symboliserer de evigtvarende bidrag fra Danmarks folk, hvor „svanernes navne aldrig skal dø“. Dette afspejler en idé om, at kulturelle og intellektuelle bedrifter efterlader et varigt aftryk, der lever videre gennem generationer.
Kulturel Arv og Innovation: Andersen beskriver forskelligartede svaner, der repræsenterer forskellige områder såsom videnskab (Tycho Brahe), kunst (guldharpen), skulptur (marmorfjeldet) og kommunikation (tanketråden). Det viser en arv af både bevarelse og innovation, idet Danmark fortsætter med at bidrage til verdens viden og kultur.
Forsvar og Modstandskraft: Passagen hvor selv de „dunløse unger“ i svanereden forsvarer sig mod angreb, kan tolkes som et billede på Danmarks modstandskraft og evne til at stå imod udfordringer. Det er en hyldest til både fortidens og nutidens danske indsatser i at bevare deres kultur og nation.
Forbundethed med Verden: Andersen understreger også Danmarks forbindelse til resten af verden. Svanernes rejser og indflydelser i udlandet, fra Byzans til England og det øvrige Europa, afspejler en kulturel udveksling og globalt samspil.
Samlet set kan „Svanereden“ ses som en kærlighedserklæring til Danmark, der hylder både dets historiske rødder og evnen til at genopfinde sig selv og have en varig indflydelse på verdensscenen.
„Svanereden“ af Hans Christian Andersen er et poetisk og allegorisk værk, der bruger fortællingen om svaner til at symbolisere Danmarks historie og kulturarv.
Her er en sproglig analyse af eventyret:
Temaer
Nationalstolthed: Andersen fremhæver Danmarks glorværdige fortid og den vedvarende ånd og arv, landet besidder. Han bruger svaner som metafor for dansk folk og ånd.
Historisk og kulturel arv: Eventyret trækker tråde tilbage til oldtiden med henvisninger til historiske begivenheder og figurer.
Udødelighed: Der er en stærk tro på, at navne og bedrifter, født i „svanereden“ (Danmark), aldrig vil dø.
Symbolik
Svaner: Symboliserer det danske folk og deres styrke, trofasthed og skønhed. Svanerne er majestætiske, og deres flugt repræsenterer Danmarks indflydelse og spredning af kultur og videnskab.
Reden: Danmarks geografiske placering mellem Østersøen og Nordhavet, samt et symbol på hjem og oprindelse.
Flyvning: Svanernes flugt repræsenterer udsendelse af dansk indflydelse og arv til resten af verden.
Metaforer: Hele teksten er gennemsyret af metaforik, hvor svaner, reden, flugt og vingeslag bruges til at skabe billeder af Danmarks indflydelse.
Besjæling: Naturen, svanerne og deres egenskaber får menneskelige træk, hvilket skaber en tættere forbindelse mellem læseren og fortællingen.
Kontrast: Der er kontrast mellem fortid og nutid, og særlig en konstatering af, at Danmarks storhed ikke kun hører fortiden til.
Gentagelse: Svanemotivet og dets tilknytning til historiske personer og begivenheder forstærker fortællingens budskaber.
Struktur
Historisk sammenkobling: Andersen forbinder forskellige historiske perioder med forskellige svaner og deres landvindinger.
Tid: Teksten bevæger sig fra fortid til nutid og antyder en kontinuitet ind i fremtiden. Der er et stærkt narrativt flow.
Retoriske spørgsmål: Engagerer læseren til at reflektere over fortiden og relevansen for nutiden.
Stemme og Tone
Patriotisk: Der er en gennemgående tone af stolthed over Danmarks bidrag til verdenshistorien.
Inspirerende: Fortællingen opmuntrer til tro på fortsat storhed og betydning på verdensscenen.
Hans Christian Andersen formår med „Svanereden“ at skabe et rigt, symbolsk tæppe, der både ære fortiden og giver et håbefuldt blik mod fremtiden. Fortællingen fungerer som en hyldest til Danmark, dets kultur og historiske indflydelse.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 37.8 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 61.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 9.9 |
| Gunning Fog Indeks | 11.1 |
| Coleman–Liau Indeks | 10.5 |
| SMOG Indeks | 10.5 |
| Automated Readability Indeks | 10.1 |
| Antal tegn | 2.495 |
| Antal bogstaver | 1.971 |
| Antal sætninger | 21 |
| Antal ord | 441 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 21,00 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 74 |
| Procentdel af lange ord | 16.8% |
| Antal Stavelser | 648 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,47 |
| Ord med tre stavelser | 34 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.7% |
