Læsetid for børn: 4 min
Der var engang en skrædder, som var lunefuld og gnaven, og hans kone, som var god og flittig og from, kunne aldrig gøre ham tilpas. Hvordan hun end bar sig ad, var han gnaven og utilfreds, brummede og skældte, og pryglede hende også. Da øvrigheden fik det at vide, lod de ham stævne og satte ham i fængsel, for at han skulle forbedre sig. Han sad der i nogen tid på vand og brød. Så blev han løsladt og måtte love, aldrig mere at prygle sin kone, men dele ondt og godt med hende, sådan som en god mand skal. En tid lang gik det godt, men så begyndte han igen på sin gamle maner, og var gnaven og opfarende. Han turde jo ikke slå hende, men prøvede på at gribe hende i håret og ruske hende. Konen slap fra ham og løb ud i gården, men han styrtede efter hende med alen og saks i hånden. Når han ramte hende, lo han, og når han slog ved siden af, blev han rasende og skældte ud. Han blev ved, lige til naboerne kom konen til hjælp. Skrædderen blev igen ført for dommeren, som mindede ham om, hvad han havde lovet. „Jeg har holdt mit løfte,“ sagde han, „jeg har ikke slået hende, men delt ondt og godt med hende.“ – „Hvor kan hun da klage sådan over dig igen,“ sagde dommeren. „Jeg har virkelig ikke slåethende,“ sagde han, „men hun så så mærkelig ud, og derfor ville jeg glatte hendes hår med mine hænder. Men hun blev vred på mig og løb sin vej. Jeg løb efter hende, og for at give hende en venlig påmindelse om, hvad der var hendes pligt, kastede jeg efter hende, hvad jeg kunne få fat i. Jeg har også delt ondt og godt med hende, for hver gang, jeg traf hende, gjorde det mig godt og hende ondt, og hvis jeg ikke traf hende, gjorde det mig ondt og hende godt.“ Dommerne lod sig imidlertid ikke nøje med den forklaring, men gav ham hans velfortjente straf.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„At dele ondt og godt“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der handler om en skrædder, hvis natur er præget af lunefuldhed og utilfredshed, i skarp kontrast til hans flittige og gode kone. Trods hendes ihærdighed formår hun aldrig at gøre ham glad, og han reagerer med vrede og vold.
Efter at have været straffet af myndighederne for sin voldelige adfærd, bliver skrædderen løsladt med det løfte, at han aldrig mere vil prygle sin kone og i stedet „dele ondt og godt“ med hende. Selvom han i en periode undgår fysisk vold, fortsætter han med at opføre sig truende og angribende ved at forsøge at ruske konen rundt og kaste genstande efter hende.
Skrædderen forsøger at forsvare sin adfærd ved at påstå, at han teknisk set lever op til sit løfte: hver gang han rammer hende med noget, „deler“ han ondt og godt, da det gør ham godt at ramme hende og hende ondt, mens det modsatte er tilfældet, når han ikke rammer. Dommeren finder dog ikke denne forklaring tilfredsstillende og straffer skrædderen yderligere for sine handlinger.
Dette eventyr belyser problematikken ved tekniske eller selvbetjente fortolkninger af love og løfter og underholder gennem en grotesk humor, hvor skrædderens absurde argumentation fremhæver hans uforbedrede natur. Samtidig giver det et indblik i den tidstypiske morale, at ondskab og vold lønner sig ikke, og at man ikke kan undslippe konsekvenserne ved at lege med ordenes betydning.
Dette eventyr fra Brødrene Grimm, „At dele ondt og godt“, indeholder flere interessante temaer og fortolkninger.
Her er nogle mulige perspektiver
Moralsk Lektion: En åbenlys fortolkning er den moralske lektion om konsekvenserne af dårlig opførsel og misbrug. Skrædderen bliver gentagne gange straffet for sin opførsel, hvilket viser, at dårlig behandling af ens partner ikke tolereres, og at det kan have alvorlige konsekvenser.
Ironi i Kommunikationen: Skrædderens ordspil og twistede argumentation omkring at „dele ondt og godt“ med sin kone er en ironisk kommentar til, hvordan ord kan manipuleres for at passe en persons handlinger, selv når de er klar til fordel for selvet. Han rationaliserer sin dårlige opførsel ved at vende betydningen af hans løfte til noget absurd.
Kønsroller: Eventyret afspejler også en dynamik mellem køn, hvor manden udøver magt og kontrol over kvinden. Dødvandet mellem skrædderens voldelige tendenser og konens forsøg på at undslippe hans vrede kan tolkes som en kritik af de traditionelle patriarkalske strukturer.
Samfundets Rolle: Øvrighedens indgreb og deres forsøg på at rette op på skrædderens adfærd kan ses som samfundets forsøg på at opretholde orden og retfærdighed. Deres gentagne indgriben viser både deres magt og de begrænsede midler, de har til deres rådighed til at ændre individets adfærd.
Fortællingens Struktur: Eventyrets struktur, hvor en simpel hverdagssituation eskalerer til gentagne konfrontationer med dommerne, kan fremhæve det absurde i hele situationen og fungerer som en form for social satire. Skrædderens naragtige forsøg på at retfærdiggøre sine gerninger fungerer som en kommentar til dumheden i at forvride moral for at undgå ansvar.
Disse fortolkninger peger alle på en dybere kritik af menneskelig adfærd og samfundsnormer, som rester tidløst relevant.
„Sproglig analyse af eventyret“ tager udgangspunkt i Brødrene Grimms fortælling „At dele ondt og godt“. Her følger en sproglig analyse, der fokuserer på sprogbrug, stilistiske virkemidler og temaer:
Sprogbrug og Stil
Formel Sprogtone: Eventyret bruger en formel og traditionel sprogbrug, hvilket er typisk for Brødrene Grimms eventyr. Sætningerne er ofte lange og komplekse, hvilket skaber en højtidelig og distanceret stemning.
Dialog og Direkte Tale: Der er en anvendelse af direkte tale, der giver læseren indsigt i karakterernes tanker og følelser. Replikkerne er formelle og kan virke gammeldags, hvilket understøtter den historiske kontekst.
Gentagelse: Der er flere gentagelser i fortællingen, som understreger skrædderens uforanderlige og stædige karakter. Udtrykket „dele ondt og godt“ gentages for at ironisere skrædderens forståelse af konceptet.
Stilistiske Virkemidler
Ironi: Ironien er fremtrædende i skrædderens forsøg på at retfærdiggøre sine handlinger. Han hævder at „dele ondt og godt“ ved at beskrive sin misbrug som en deling af følelser og konsekvenser, hvilket tydeligt afslører hans forvrængede opfattelse.
Kontrast: Der er en klar kontrast mellem skrædderens og hans kones karakterer. Hvor skrædderen er „lunefuld og gnaven,“ er konen „god og flittig og from. “ Dette skaber en moralsk dikotomi, der fremhæver kones dyd overfor skrædderens last.
Symbolik: Elementer som „vand og brød”, “alen og saks” har symbolværdi. Vand og brød repræsenterer straf og ydmyghed, mens alen og saks symboliserer skrædderens håndværk og hans voldsomhed.
Temaer
Moral og Retfærdighed: Historien kredser om moralitet og retfærdighed. Skrædderen får sin straf, men eventyret illustrerer også, at lovens straf ikke nødvendigvis fører til reel forandring i en persons natur.
Kønsroller: Eventyret udforsker kønsroller, hvor konen forventes at udholde mishandling, mens mandens opførsel kritiseres, men også kan ses som en kommentar på samtidens opfattelse af ægteskab.
Vanens Magt: Skrædderens tilbagevenden til sin gamle adfærd understreger temaet om vanens magt og refleksion over, hvorvidt mennesker kan ændre deres natur.
Denne analyse viser, hvordan Grimm-brødrene bruger sproglige teknikker og stilistiske virkemidler til at formidle temaer og moraler med en tidløs relevans.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 170 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 921D |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.9 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.9 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 6.8 |
| Antal tegn | 1.768 |
| Antal bogstaver | 1.355 |
| Antal sætninger | 18 |
| Antal ord | 341 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,94 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 34 |
| Procentdel af lange ord | 10% |
| Antal Stavelser | 465 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 17 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5% |
