Læsetid for børn: 7 min
„Det er en frygtelig historie!“ sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. „Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet!“ – Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!
Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en lille fjer af hende.
„Der gik den!“ sagde hun, „jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!“ Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.
Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske måtte hun dog sige det: „Hørte du hvad her blev sagt? Jeg nævner ingen, men der er en høne, som vil plukke sig, for at se godt ud! var jeg hane, ville jeg foragte hende!“
Og lige oven over hønsene sad uglen med uglemand og uglebørn; de har skarpe ører i den familie, de hørte hvert ord, som nabohønen sagde, og de rullede med øjnene og uglemor viftede sig med vingerne: „Hør bare ikke efter! men I hørte sagtens hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før de falder af! Der er en af hønsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker sig en høne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se på det!“
„Prenez garde aux enfants!“ sagde uglefader, „det er ikke noget for børnene!“
„Jeg vil dog fortælle genbougle det! det er sådan en agtværdig ugle i omgang!“ og så fløj mutter.
„Hu-hu! uhuh!“ tudede de begge to og det lige ned i genboens dueslag til duerne. „Har I hørt det! har I hørt det! uhuh! der er en høne, som har plukket alle fjerene af sig for hanens skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!“
„Hvor? hvor?“ kurrede duerne!
„I genboens gård! jeg har så godt som selv set det! det er næsten en upassende historie at fortælle! men det er ganske vist!“
„Tror, tror hvert evige ord!“ sagde duerne, og kurrede ned til deres hønsegård: „Der er en høne, ja der er somme der siger, at der er to, som har plukket alle fjerene af sig, for ikke at se ud som de andre og således vække hanens opmærksomhed. Det er et voveligt spil, man kan forkøle sig og dø af feber, og de er døde begge to!“
„Vågn op! vågn op!“ galede hanen og fløj op på plankeværket, søvnen sad ham endnu i øjnene, men han galede alligevel: „Der er tre høns døde af ulykkelig kærlighed til en hane! de havde plukket alle fjerene af sig! det er en fæl historie, jeg vil ikke beholde den, lad gå videre!“
„Lad gå videre!“ peb flagermusene, og hønsene klukkede og hanerne galede: „Lad gå videre! lad gå videre!“ og så fór historien fra hønsehus til hønsehus og til sidst tilbage til stedet, hvorfra den egentlig var gået ud.
„Der er fem høns,“ hed det, „som alle har plukket fjerene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af kærestesorg til hanen, og så hakkede de hinanden til blods og faldt døde ned, til skam og skændsel for deres familie og til stort tab for ejeren!“
Og hønen, som havde mistet den løse lille fjer, kendte naturligvis ikke sin egen historie igen, og da hun var en respektabel høne, så sagde hun: Jeg foragter de høns! men der er flere af den slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gøre mit til, at den historie kan komme i avisen, så går den landet over; det har de høns fortjent og familien med!“
Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Det er ganske vist!“ af Hans Christian Andersen er en skarp og humoristisk fortælling om, hvordan rygter kan eskalere og udvikle sig til større, ofte usande historier.
Eventyret begynder med en simpel hændelse: en høne, der af ren tilfældighed mister en fjer og bemærker dette i forbifarten. Hendes bemærkning bliver dog overhørt og misforstået af de omkringliggende dyr, og snart begynder en kæde af overdrivelser. Historien overdrives for hver ny fortæller, fra en hanes flugt til fem høns, der skulle være døde af kærestesorg.
Andersen bruger dyrene i hønsehuset til at illustrere, hvordan misinformation spreder sig, ofte med en snefnug-effekt, hvor en lille og ubetydelig begivenhed forvandles til en monumental fortælling. Denne fortælling ser på spørgsmål om troværdighed, misforståelse og overdrivelse, mens den også giver et satirisk indblik i menneskelig adfærd, med dyr som stand-ins, der ofte er vanlige i Andersens værker.
Eventyret understreger vigtigheden af kritisk tænkning og undersøger farerne ved at tage alt, man hører, for pålydende uden at søge klarhed eller sandhed. Det er en påmindelse om, hvor nemt misforståelser kan antage sit eget liv og få konsekvenser, som i sidste ende kan være skadelig for både individer og samfund. Samtidig viser Andersen, hvordan respektabilitet og social status ikke nødvendigvis beskytter mod rygtedannelse, og hvor vigtigt det er at være opmærksom på den information, man videregiver.
„Det er ganske vist!“ er en af H. C. Andersens mange fantastiske eventyr, og det er et strålende eksempel på, hvordan en lille begivenhed kan forvandles til en stor historie gennem sladder og misforståelser. Historien opfordrer læserne til at tænke kritisk over, hvordan rygter spreder sig, og hvordan perception og gengivelse af realiteter kan blive forvrænget, når de går fra mund til mund.
Eventyret starter med en uskyldig begivenhed: En hvidfjeret høne mister en enkelt lille fjer og kommenterer humoristisk, at hun muligvis bliver dejligere. Denne bemærkning bliver imidlertid hørt, misforstået og forværret af naboerne – fra en høne til ugler, til duer, og så videre, indtil historien er blevet til, at fem høns har plukket alle deres fjer af på grund af kærlighed til en hane og dør af det.
Den humoristiske tone, kombineret med den tragiske udvikling i eventyret, viser, hvordan små, harmløse handlinger kan blive misforstået og blæst ud af proportioner gennem sladder. Andersen peger på menneskers evne til at misfortolke og overdrive historier, hvilket ofte kan føre til unødvendige komplikationer og dramaer.
Moralens overførbarhed til nutidens digitale tidsalder kan ikke undervurderes, hvor sladder på sociale medier hurtigt kan eskalere og skabe uventede konsekvenser. Det er en påmindelse om vigtigheden af ansvarlig kommunikation og kritisk tænkning, når det kommer til information, vi modtager og videreformidler.
Hans Christian Andersens eventyr „Det er ganske vist!“ er en humoristisk fortælling, der tematiserer sladderens natur og hvordan en historie kan vokse og ændre sig, mens den spredes fra mund til mund. Eventyret er et eksempel på, hvordan en simpel begivenhed kan forvandles dramatisk gennem gentagne overdrivelser.
Fortællerstil og Sprogbrug: Eventyret er fortalt i en tredjepersons alvidende fortællerform, hvilket giver læseren indblik i flere forskellige karakterers perspektiver. Andersen bruger en form for indirekte tale og dialog, der både formidler karakterernes indbyrdes kommunikation og giver indtryk af mundtlig overlevering. Sproget er enkelt og letforståeligt, hvilket er typisk for Andersens eventyr, da de ofte var rettet mod både børn og voksne.
Karakterer og Personifikation: Dyrene, her hønsene og uglerne, bliver personificeret; de har selvbevidsthed, følelser og taler som mennesker. Dette gør fortællingen både mere underholdende og lettere at relatere til. Hver fugl tilføjer noget til historien, hvilket er typisk for en kaskade af misforståelser og sladder.
Tema og Morale
Hovedtemaet er effekten af sladder og rygter: hvordan en uskyldig bemærkning kan udvikle sig til en skandaløs historie.
Moraliserende elementer: Eventyret kritiserer folks tendens til at overdrive og fordreje sandheden samt vores hurtighed til at dømme uden at kende alle fakta. Udtrykket „En lille fjer kan nok blive til fem høns“ er en talemåde, der stammer fra denne historie, og epitomiserer netop denne pointe.
Symbolik og Overdrivelse: Hønsene og de andre fugle symboliserer de mennesker, der sladrer uden at kende baggrunden. Overdrivelsen bruges gennem hele fortællingen, da en lille fjer mister en neutral genstand, men gennem sladder bliver genstand for en dramatisk og falsk historie om død og skandaløs opførsel.
Humor: Der er en underliggende humoristisk tone, idet hver ny version af historien bliver mere absurd og komisk. Ironi opstår, når hønen, der mistede en fjer, selv tror på den oppustede version af historien og distancerer sig fra de implicerede høns, uden at erkende, at hun er kilden.
Denne sproglige og stilistiske analyse viser, hvordan Andersen med humor og elegance kritiserer sociale dynamikker gennem et tilsyneladende enkelt eventyr, hvor sladderens natur og konsekvenser bliver centrale temaer.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 76.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 5.9 |
| Gunning Fog Indeks | 8.2 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 8.9 |
| Automated Readability Indeks | 3.8 |
| Antal tegn | 3.893 |
| Antal bogstaver | 2.950 |
| Antal sætninger | 56 |
| Antal ord | 747 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 13,34 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 97 |
| Procentdel af lange ord | 13% |
| Antal Stavelser | 1.033 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 54 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.2% |
