Læsetid for børn: 8 min
Der lå en gammel gård med mudrede grave og vindebro; den var mere oppe end nede: Ikke alle gæster, som kommer, er gode. Under tagskægget var huller til at skyde ud af og til at hælde kogende vand, ja smeltet bly ned over fjenden, kom han for nær på. Indenfor var højt til bjælkeloftet, og det var godt for den megen røg, der kom fra kaminilden, hvor de store våde brændeknuder lå. Der hang på væggen billeder af harniskklædte mænd og stolte fruer i svære klæder; den strunkeste af dem alle gik levende om herinde, hun kaldtes Mette Mogens; hun var gårdens frue.
Ved aftenstid kom der røvere; de slog tre af hendes folk ihjel, lænkehunden med, og så bandt de fru Mette i hundelænke ved hundehuset og satte sig selv op i salen og drak vinen fra hendes kælder og alt det gode øl.
Fru Mette stod i hundelænke; hun kunne ikke engang gø.
Da kom røverens dreng; han listede sig så stille, det måtte ikke mærkes, for ellers havde de slået ham ihjel.
„Fru Mette Mogens!“ sagde drengen; „kan du huske, da min fader red på træhesten i din husbonds tid; da bad du for ham, men det hjalp ikke; han skulle sidde sig til krøbling; men du listede dig ned, som jeg nu lister mig; selv lagde du en lille sten under hver af hans fødder, at han kunne finde hvile. Ingen så det, eller de lod, som de ikke så det, du var den unge, nådige frue. Det har min fader fortalt, og det har jeg gemt, men ikke glemt! nu løser jeg dig, fru Mette Mogens!“
Og så tog de heste på stalden og red i regn og i blæst og fik vennehjælp.
„Det var vel betalt for den smule gerning mod den gamle!“ sagde Mette Mogens.
„Gemt er ikke glemt!“ sagde drengen.
Røverne blev hængt.
♣
Der lå en gammel gård, den ligger der endnu; det var ikke fru Mette Mogens‘; den tilhører en anden højadelig slægt.
Det er i vor tid. Solen skinner på tårnets forgyldte spir, små skovøer ligger som buketter på vandet, og rundt om dem svømmer de vilde svaner. I haven gror roser; gårdens frue er selv det fineste rosenblad, det skinner i glæde, god gernings glæde, ikke ud i den vide verden, men inde i hjerterne, der er det gemt, men ikke glemt.
Nu går hun fra gården hen til det lille udflytterhus på marken. Derinde bor en stakkels værkbruden pige; vinduet i den lille stue vender mod nord; solen kommer der ikke; hun har kun at se hen over et stykke mark, som lukkes ved den høje grøft. Men i dag er der solskin, Vorherres varme, dejlige sol er derinde; den kommer fra syd gennem det nye vindue, hvor før kun var mur.
Den værkbrudne sidder i det varme solskin, ser skov og strand, verden er blevet så stor og så dejlig, og det ved et eneste ord af gårdens venlige frue.
„Det ord var så let, den gerning så lille!“ siger hun; „Glæden, jeg fik, var uendelig stor og velsignet!“
Og derfor øver hun så mangen god gerning, tænker på dem alle i de fattige huse og i de rige huse, hvor der også er bedrøvede. Det er skjult og gemt, men det er ikke glemt af Vorherre!
♣
Der var en gammel gård, det var inde i den store, travle by. I gården var stuer og sale; i dem går vi ikke ind; vi bliver i køknet; og der er lunt og lyst, der er rent og nydeligt; kobbertøjet skinner, bordet er som bonet, vasken er som et nys skuret spækkebræt; det har alt sammen enepigen udrettet, og dog fået tid til at sætte tøjet på sig, som om hun skulle i kirke. Hun har sløjfe på kappen, sort sløjfe; det tyder sorg. Hun har jo ingen at sørge for, hverken fader eller moder, hverken slægt eller kæreste; hun er en fattig pige. Engang var hun forlovet, det var med en fattig karl; de holdt inderligt af hinanden. En dag kom han til hende.
„Vi to har ingenting!“ sagde han; „den rige enke henne i kælderen har sagt mig varme ord; hun vil sætte mig i velstand; men du er i mit hjerte. Hvad råder du mig til?“
„Det du tror der er din lykke!“ sagde pigen. „Vær god og kærlig imod hende, men husk på, at fra den stund vi skilles, kan vi to ikke oftere ses!“
– Og så gik et par år; da mødte hun på gaden sin fordums ven og kæreste; han så syg og elendig ud; da kunne hun ikke lade være, hun måtte spørge: „Hvordan har du det dog?“
„Rigt og godt i alle måder!“ sagde han; „konen er brav og god, men du er i mit hjerte. Jeg har stridt min strid, snart er den forbi! Vi ses nu ikke før hos Vorherre.“
En uge er gået; i morges stod i avisen, at han var død; derfor bærer pigen sorg. Kæresten er død fra kone og tre stedbørn, som der står at læse; det klinger sprukket, og dog er malmen ren.
Den sorte sløjfe tyder sorg, pigens ansigt tyder den end mere; i hjertet er den gemt, bliver aldrig glemt!
♣
Ja, se det er tre historier, tre blade på én stilk. Ønsker du flere kløverblade? Der er mange i hjertebogen gemt men ikke glemt.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Gem er ikke glemt“ er et gennemgående tema i de historier, du har delt fra eventyr af Hans Christian Andersen. De tre fortællinger illustrerer, hvordan venlighed, minder og handlinger, selv de mindste, har en dyb og vedvarende indvirkning på menneskers liv.
Lad os opsummere de tre historier
Historien om Fru Mette Mogens: En gårdfrue, Fru Mette Mogens, bliver angrebet af røvere. Hun hjælpes af røverens dreng, som husker hendes venlighed over for hans far i fortiden. Selvom hendes godhed var en lille handling, blev den husket, og hun blev reddet på grund af det. Eventyret taler til, hvordan velvilje og barmhjertighed kan vendes tilbage til én på bemærkelsesværdige måder.
Gårdens Frue og Det Værkbrudne Pige: I en moderne kontekst æres gårdens frue for sin gode gerning ved at installere et nyt vindue til en syg pige, så hun kan se solen og naturen. Den lille handling bringer enorm glæde og håb til pigens liv. Historien fremhæver, hvordan små handlinger kan have store effekter på andres liv og lykke.
Fortællingen om den Fattige Pige: En pige, der engang var forlovet, bærer sorg efter sin tidligere kærestes død. Selvom de gik hver til sit, forblev han altid i hendes hjerte, og hun i hans. Det minder os om, hvordan dybe følelsesmæssige bånd og minder aldrig rigtigt forsvinder, men forbliver gemt i hjertet.
Alle tre historier illustrerer, at det, som er gemt, ikke nødvendigvis er glemt. Minder, godhed, og bånd mellem mennesker kan forblive kraftfulde elementer i vores liv længe efter, at begivenhederne har fundet sted. Disse små, men betydelige gerninger efterlader et varigt indtryk og kan forme liv på uventede måder.
Denne tekst består af tre forskellige fortællinger fra H. C. Andersens litterære univers, hver med temaet „Gemt er ikke glemt. “ Disse historier illustrerer, hvordan gode gerninger og kærlige handlinger bevares i hjertet og huskes, selv når de ikke umiddelbart er synlige.
Fru Mette Mogens‘ historie: Her beskrives en middelalderlig gård, hvor fru Mette Mogens bliver fanget af røvere. En dreng, hvis far engang blev hjulpet af fru Mette, redder hende som tak for hendes tidligere barmhjertighed. Historien viser, hvordan gode handlinger fra fortiden kan betale sig i fremtiden, med frasen „Gemt er ikke glemt“ som central pointe.
Den velgørende frue: I denne historie ser vi en nutidig frue, som hjælper en værkbruden pige ved at åbne en mur og tillade sollys at trænge ind i hendes værelse. Denne enkle handling bringer stor glæde til pigen. Historien afspejler ideen om, at små velgerninger kan have en stor indflydelse på andres liv.
Den sørgende pige: En ung pige, som bar på en sorg over tabet af sin tidligere kæreste, der valgte en rigere fremtid over deres kærlighed. Selvom han valgte en anden vej, forblev hun i hans hjerte, og ved hans død bar hun sorg. Her viser Andersen, hvordan kærlighed og sorg kan være gemt væk i hjertet, men aldrig helt glemt.
Disse fortællinger sammenfletter Andersens evne til at skildre menneskelige følelser og erfaringer med dyb empati, og han skaber en forståelse for, at handlinger og følelser har vedvarende effekter, der strækker sig langt ud over deres umiddelbare kontekst.
Eventyret „Gemt er ikke glemt“ af Hans Christian Andersen er en fortælling, der udfolder sig gennem tre forskellige historier, hver med et centralt tema om erindring og konsekvenserne af gode handlinger. En sproglig analyse af dette eventyr kan fokusere på flere aspekter:
Fortællermåde: Eventyret er skrevet med en klassisk fortællerstemme, der er typisk for Andersen. Synsvinklen er en alvidende fortæller, der beskriver handling og karakterer med indsigt og visdom.
Tidsspring og Rumlige Skift: De tre historier er adskilt ved skift i tid og sted. Første del foregår i middelalderlige omgivelser med en slot, voldgrave og rustninger, der skaber et historisk og eventyrligt univers. Den anden historie rykker frem til „vor tid“, hvor hverdagslivet i en moderne setting beskrives. Den tredje historie finder sted i „den store, travle by“, hvilket kunne være samtiden for Andersen.
Temaer
Erindring og Konsekvens: Titlen „Gemt er ikke glemt“ afspejler historiens hovedtema. Hver fortælling illustrerer, hvordan tidligere handlinger har betydning, ofte positiv eller følelsesmæssig, selv mange år senere.
Godgørenhed og Medmenneskelighed: I hver historie er der fokus på gode gerninger og deres betydning. Fru Mette hjælper en fange; en frue bringer sollys til en pige, og pigen i køkkenet har bittersøde minder om sin tidligere kærlighed.
Karakterer
Fru Mette Mogens: Hun er en stærk kvindelig karakter, der i den første historie viser medfølelse, hvilket i sidste ende redder hende. Hendes handlinger viser en tidløs medmenneskelighed.
Gårdens frue: I anden historie er hun et eksempel på moderne velgørenhed, hvor hendes ene handling bringer stor glæde og livsændring til en anden person.
Den unge pige i køkkenet: Hendes historie viser hjertesorg og et stærkt minde om tab og kærlighed.
Symbolik
Den Gamle Gård: En gengående metafor for tidens gang; den ændres, tilhører nye ejere, men bringer alligevel minder og handlingers konsekvenser videre gennem tiden.
Sorte Sløjfe: Symboliserer sorg og uforglemmelige minder hos pigen i tredje historie.
Moralske Lærdomme: Andersen mestrer at inkorporere moral uden at prædike. Historierne opfordrer til venlighed, empati og respekt for, at handlinger kan have langvarige effekter.
I sin helhed bruger Andersen en enkel, men rig sproglig stil, der formidler dybe følelser og komplekse tematikker gennem historiefortællingens metaforer og symboler. Eventyret efterlader læseren med refleksion over den styrke og effekt, hukommelse og godhed kan have i den menneskelige oplevelse.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.2 |
| Gunning Fog Indeks | 8.9 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
| SMOG Indeks | 8.9 |
| Automated Readability Indeks | 5.9 |
| Antal tegn | 4.717 |
| Antal bogstaver | 3.578 |
| Antal sætninger | 53 |
| Antal ord | 892 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,83 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 106 |
| Procentdel af lange ord | 11.9% |
| Antal Stavelser | 1.230 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 51 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.7% |
