Læsetid for børn: 7 min
Der var et stort vokslys, det vidste nok hvad det var.
„Jeg er født i voks og støbt i form!“ sagde det. „Jeg lyser bedre og brænder i længere tid end andre lys; min plads er i lysekrone eller sølvstage!“
„Det må være en dejlig tilværelse!“ sagde tællelyset. „Jeg er kun af tælle, kun spiddelys, men jeg trøster mig ved, at det altid er lidt mere end at være en prås; den dyppes kun to gange, jeg er dyppet otte gange for at få min anstændige tykkelse. Jeg er tilfreds! det er vistnok finere og lykkeligere stillet at være født i voks og ikke i tælle, men man stiller sig jo ikke selv i denne verden. De kommer i storstuen i glaskrone, jeg bliver i køkkenet, men det er også et godt sted, derfra får hele huset maden!“
„Men der er noget, der er vigtigere end maden!“ sagde vokslyset: „Selskabeligheden! se den stråle og selv at stråle! Her er bal i aften, nu bliver jeg og hele min familie snart afhentet!“
Næppe var det sagt, så blev alle vokslysene afhentet, men også tællelyset kom med. Fruen selv tog det i sin fine hånd og bar det ud i køkkenet; der stod en lille dreng med en kurv, den blev fyldt med kartofler, også et par æbler kom deri. Alt det gav den gode frue den fattige dreng.
„Der har du et lys til, min lille ven!“ sagde hun. „Din moder sidder og arbejder helt ud på natten, hun kan bruge det!“
Husets lille datter stod tæt ved, og da hun hørte de ord: „ud på natten,“ sagde hun med inderlig glæde: „Jeg skal også være oppe til ud på natten! vi skal have bal, og jeg får de store, røde sløjfer på!“
Hvor strålede hendes ansigt! det var glæde! intet vokslys kan stråle som to barneøjne!
„Det er velsignet at se!“ tænkte tællelyset, „det glemmer jeg aldrig, og det ser jeg vist aldrig mere!“
Og så blev det lagt i kurven under låget, og drengen gik med det.
„Hvor skal jeg nu hen!“ tænkte lyset; „jeg skal til fattige folk, får måske ikke engang en messingstage, mens vokslyset sidder i sølv og ser de fineste folk. Hvor det må være dejligt at lyse for de fineste folk! det blev nu min lod at være tælle og ikke voks!“
Og lyset kom til fattigfolk, en enke med tre børn i en lille lav stue lige over for det rige hus.
„Gud velsigne den gode frue for hvad hun gav!“ sagde moderen, „det er jo et dejligt lys! det kan brænde til ud på natten.“
Og lyset blev tændt.
„Fut-føj!“ sagde det. „Det var en fæl lugtende svovlstik, hun tændte mig med! Sligt byder man næppe et vokslys ovre i det rige hus!“
Også der tændtes lysene; de strålede ud over gaden; vognene rumlede med de pyntede balgæster, musikken klang.
„Nu begynder de derovre!“ fornemmede tællelyset og tænkte på den lille, rige piges strålende ansigt, mere strålende end alle vokslysene. „Det syn ser jeg aldrig mere!“
Da kom det mindste af børnene i det fattige hus, en lille pige var det; hun tog broder og søster om halsen, hun havde noget meget vigtigt at fortælle, det måtte hviskes: „Vi skal i aften – tænk! – vi skal i aften have varme kartofler!“
Og hendes ansigt strålede af lyksalighed; lyset skinnede lige ind deri, det så en glæde, en lykke så stor som ovre i det rige hus, hvor den lille pige sagde: „Vi skulle have bal i aften, og jeg skal have de store røde sløjfer på!“
„Er det at få varme kartofler lige så meget!“ tænkte lyset. „Her er jo lige stor glæde hos de små!“ Og det nøs derpå; det vil sige, det spruttede, mere kan et tællelys ikke.
Bordet blev dækket, kartoflerne spist. Oh, hvor de smagte! det var et helt festmåltid, og så fik hver et æble ovenpå, og det mindste barn fremsagde det lille vers:
„Du gode Gud, jeg takker dig,
At du igen har mættet mig! Amen.“
„Var det ikke pænt sagt, moder!“ udbrød derpå den lille.
„Det må du ikke spørge om, eller sige!“ sagde moderen. „Du skal alene tænke på den gode Gud, som har mættet dig!“
De små kom i seng, fik et kys og sov lige straks, og moder sad og syede til ud på natten for at få sit udkomme til dem og sig. Og ovre fra det rige hus skinnede lysene og musikken klang. Stjernerne blinkede over alle huse, over de riges og over de fattiges, lige klare, lige velsignede.
„Det var i grunden en rar aften!“ mente tællelyset. „Mon vokslysene havde det bedre i sølvstage? Det gad jeg nok vide før jeg er brændt ud!“
Og det tænkte på de to lige lykkelige, den ene bestrålet af vokslys, den anden af et tællelys!
Ja, det er hele historien!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Lyset“ er en kort fortælling af Hans Christian Andersen, som belyser temaet om tilfredshed og lykke gennem en metaforisk historie om to lys: et vokslys og et tællelys. Historien bruger de to lys til at udforske, hvordan værdi og glæde kan opfattes forskelligt afhængigt af konteksten.
Historien begynder med vokslyset, der er stolt af sin status og privilegier af at lyse op i fine selskaber, mens tællelyset indser sin mere ydmyge placering i køkkenet. Dog får tællelyset en ny rolle, da det bliver givet til en fattig familie af en godhjertet frue. I det fattige hjem bringer tællelyset lys og varme til en enke og hendes børn, og det oplever deres glæde ved noget så simpelt som varme kartofler.
Igennem hele eventyret kontrasteres livsforholdene hos de rige og de fattige, men Andersen understreger, at den sande glæde ikke nødvendigvis kommer fra materielle goder eller social status. Den lille pige i det fattige hjem viser en lige så stor glæde som den rige pige i det fine hus, hvilket får tællelyset til at reflektere over, hvorvidt vokslyset virkelig havde det bedre.
Fortællingen ender med en forståelse af, at lykke er subjektivt og kan findes lige så meget i enkelheden og det beskedne som i det storslåede og prangende. Dette budskab, pakket ind i en simpel fortælling om lys, reflekterer Andersens dybe indsigt i menneskets sind og samfundets forskelligheder.
Eventyret „Lysene“ af Hans Christian Andersen præsenterer en symbolsk kontrast mellem to lys – et vokslys og et tællelys – for at udforske temaer som status, tilfredshed og lykke. Historien belyser, hvordan forskellige omgivelser og omstændigheder kan påvirke ens livssyn og forståelse af lykke.
Vokslyset: repræsenterer overklassen, med sin følelse af at være finere og mere værdifuldt. Det ser frem til at blive beundret i elegante omgivelser. Det symboliserer dem, der vægter social status og ydre anerkendelse højt.
På den anden side har vi tællelyset: , som erkender sin plads i hierarkiet men er tilfreds med sin rolle. Tællelyset finder glæde i dens ydmyge tilværelse og accepterer sin skæbne med ydmyghed. Det repræsenterer dem, der finder tilfredshed i enkle glæder og ikke stræber efter mere end hvad der er givet.
Begge lys ser skønheden og lyset i deres respektive omgivelser:
– Vokslyset: er omgivet af pomp og pragt og glæder en hel balsal med sin skønhed.
Tællelyset: bringer glæde og lys til en fattig familie, hvor en simpel middag med varme kartofler fejres med lige så stor glæde som et bal i det rige hus.
Andersens fortælling opfordrer læseren til at reflektere over, hvad der virkelig er vigtigt i livet. Selvom ydre omstændigheder varierer, ligger den sande kilde til lykke i øjeblikke af glæde og tilfredshed, uanset hvor en befinder sig i samfundslaget.
Eventyret slutter med en tankevækkende pointe: Lyset spekulerer på, om vokslysene i deres sølvstager virkelig havde det bedre end det selv. Det viser, at lykke og tilfredshed er subjektive og ikke nødvendigvis afhænger af rigdom eller status. Enkelthed og ydmyghed kan faktisk bringe lige så meget, om ikke mere, glæde til livet.
Eventyret „Lysene“ af Hans Christian Andersen er en kort fortælling, der udforsker kontrasterne mellem rigdom og fattigdom, og hvordan disse forskelle ikke nødvendigvis bestemmer ens evne til at opleve glæde og lykke.
Vokslys vs. Tællelys: Vokslyset symboliserer overklassen, rigdom og status. Det ser sig selv som fornemt og overbevist om sin egen værdi. Tællelyset repræsenterer den beskedne klasse, ydmyghed og det at finde tilfredshed i det simple liv. Ved at kontrastere disse to symboler, kommenterer Andersen på de sociale strukturer i samfundet.
Konflikt og Tema
Indre Konflikt: Tællelyset reflekterer over sin egen tilstand og værdi i forhold til vokslyset. Selvom det først misunder vokslyset dens status, finder det en dybere forståelse af glæde gennem de oplevelser, det vidner til.
Tema om ægte lykke: Andersen bruger fortællingen til at vise, at ægte lykke og glæde kan findes uanset sociale kår. Begge børnene, fra både det rige og fattige hjem, oplever intens glæde gennem enkle fornøjelser: et bal for den ene og varme kartofler for den anden.
Fortællestil
Antropomorfisme: Lysene gives menneskelige egenskaber, hvor de tænker og føler, hvilket gør det lettere for læseren at relatere til deres indre oplevelser. Det understreger også temaet om, at selv de mest ydmyge ting kan have dyb indsigt.
Dialog: Brugen af dialog mellem lysene giver en personlig dimension til historien og tillader en direkte udforskning af deres tanker og følelser.
Kontraster: Der er en tydelig kontrast mellem rigdom og fattigdom, som formidles gennem beskrivelserne af de to hjem og deres aktiviteter. Kontrasten understøtter hovedtemaet om, at ydre omstændigheder ikke altid definerer indre lykke.
Gentagelse: Gentagelsen af lysets indre monolog og tanker understreger dets udvikling i forståelsen af egen værdi og tilfredshed.
Moralsk Budskab: Eventyret formidler en moralsk lektion om, at materiel rigdom ikke er lig med indre lykke. Sande værdier og glæder findes ofte i de små, dagligdags oplevelser og i værdsættelsen af det, man har.
Samlet set viser „Lysene“ Andersen’s dygtighed til at bruge simple genstande og situationer til at illustrere komplekse sociale og følelsesmæssige temaer, og minder læserne om at finde tilfredshed i selve livet frem for i materiel status.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 25.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 78.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 5.1 |
| Gunning Fog Indeks | 7.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.3 |
| SMOG Indeks | 8.4 |
| Automated Readability Indeks | 3.5 |
| Antal tegn | 4.380 |
| Antal bogstaver | 3.308 |
| Antal sætninger | 71 |
| Antal ord | 808 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 11,38 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 113 |
| Procentdel af lange ord | 14% |
| Antal Stavelser | 1.116 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 57 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.1% |
