Læsetid for børn: 6 min
Ja, om årtusinder kommer de på dampens vinger igennem luften hen over verdenshavet! Amerikas unge beboere gæster det gamle Europa. De kommer til mindesmærkerne her og til de da synkende stæder, således som vi i vor tid drager til Sydasiens hensmuldrende herligheder.
Om årtusinder kommer de!
Themsen, Donau, Rhinen ruller endnu; Mont Blanc står med snetop, nordlysene skinner over Nordens lande, men slægt på slægt er støv, rækker af øjeblikkets mægtige glemte, som de der nu alt slumrer i højen, hvor den velhavende melhandler, på hvis grund den er, tømrer sig en bænk for at sidde og se ud over den flade, bølgende kornmark.
„Til Europa!“ lyder det hos Amerikas unge slægt – „til fædrenes land, mindernes og fantasiens dejlige land, Europa!“
Luftskibet kommer; det er overfyldt med rejsende, thi farten er hurtigere end til søs; den elektromagnetiske tråd under verdenshavet har allerede telegraferet, hvor stor luftkaravanen er. Alt øjnes Europa, det er Irlands kyster der ses, men passagererne sover endnu; de vil først vækkes, når de er over England; dér betræder de Europas jord i Shakespeares land, som det hedder hos åndens sønner; politikkens land, maskinernes land, er der andre der kalder det.
En hel dag bliver opholdet her, så meget tid har den travle slægt at give det store England og Skotland.
Farten går under kanaltunnelen til Frankrig, Karl den Stores og Napoleons land, Molière nævnes, de lærde taler om en klassisk og romantisk skole i den fjerne oldtid og der jubles for helte, skjalde og videnskabsmænd, som vor tid ikke kender, men som skal fødes på Europas krater: Paris.
Luftdamperen flyver hen over det land, hvorfra Columbus gik ud, hvor Cortez blev født, og hvor Calderon sang dramaer i bølgende vers; dejlige sortøjede kvinder bygger og bor endnu i de blomstrende dale, og i ældgamle sange nævnes Cid og Alhambra.
Gennem luften, over havet til Italien, hen hvor det gamle evige Roma lå; det er udslettet, Campagnen en ørk; af Peterskirken vises der en ensomstående murrest, men man tvivler om dens ægthed.
Til Grækenland, for at sove en nat i det rige hotel højt på Olympens top, så har man været der; farten går mod Bosporus, for dér i nogle timer at hvile ud og se det sted, hvor Byzanz lå; fattige fiskere spænder deres net der, hvor sagnet fortæller om haremets have i tyrkernes tid.
Rester af mægtige byer ved den stærke Donau, byer, vor tid ikke kendte, flyves der hen over, men dér og dér – mindernes rige stæder, de, som kommer, de, som tiden føder – dér og dér daler luftkaravanen og løfter sig igen.
Dernede ligger Tyskland – som engang omspændtes med det tætteste net af jernbaner og kanaler – landene, hvor Luther talte, Goethe sang, og hvor Mozart i sin tid bar tonernes scepter! Store navne lyste i videnskab og kunst, navne, vi ikke kender. Én dags ophold i Tyskland og én dag for Norden, for Ørsteds og for Linnés fædreland og Norge, de gamle heltes og de unge nordmænds land. Island tages på hjemfarten; Geysir koger ikke længere, Hekla er slukket, men som sagas evige stentavle står den stærke klippeø i det brusende hav!
„I Europa er meget at se!“ siger den unge amerikaner; „og vi har set det i otte dage, og det lader sig gøre, som den store rejsende“ – et navn nævnes, der hører til deres samtid – „har vist i sit berømte værk: ‚Europa set i otte dage‘.“

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Hans Christian Andersen’s musings titled „Om Årtusinder“ („In Millennia“) envision a future world where transportation advancements enable people to travel rapidly across continents. Andersen imagines a time when future generations from America will journey to the „old Europe,“ much like how people in his time traveled to the remnants of ancient civilizations in Asia. In this speculative future, people travel by airships, which offer faster travel than sea voyages, bringing passengers from the New World to the historic lands of Europe.
The narrative paints a vivid picture of an imagined journey across Europe, with the airship traveling over Ireland, England, France, Spain, Italy, Greece, and beyond. Andersen envisions future travelers exploring the cultural and historical landmarks of each region, albeit in a world where some of these landmarks may have fallen into decay or oblivion. He reflects on the passage of time and the legacy left by past civilizations, poets, scientists, and thinkers.
Andersen’s piece imagines that even as cities and civilizations rise and fall, natural wonders and the spirit of exploration endure. He foresees future travelers experiencing Europe’s rich heritage within a condensed time frame, acknowledging the rapid pace of life in this envisioned future. Through this imaginative lens, Andersen contemplates the continuity of human curiosity and the enduring allure of historical and cultural exploration.
H. C. Andersens tekst fra „Om årtusinder“ beskriver en fremtid, hvor Amerikas unge indbyggere rejser til Europa ved hjælp af luftskibe og besøger stederne med historisk og kulturel betydning. Teksten forestiller sig, at de rejser hurtigt og effektivt, sammenlignet med datidens transportmidler, og bringer en vision om, hvordan teknologi og rejseformer kan udvikle sig.
Teksten er en refleksion over tidens gang og forandring, både hvad angår naturen og menneskets bedrifter. Andersen beskriver en Europa-tur gennem de store kulturelle og historiske landemærker, med vægt på deres arv, mens han også bemærker, hvordan tiden har gjort nogle steder mindre betydningsfulde eller nærmest glemt.
Den satiriske tone i stykket kan ses i beskrivelsen af de rejsendes hastige besøg i hver nation, som omfavner nogle af de største kulturelle og videnskabelige bidrag fra hvert land, men kun kortvarigt. Det fremhæver en kontrast mellem dybdegående kulturel forståelse og den overfladiske oplevelse af at „se“ Europa hurtigt.
Denne tekst er også en måde for Andersen at reflektere over historien, erindringen og de overgangsperioder, der findes i kulturelle og nationale narrativer. Den sammenfatter ideen om kulturel arv og det, der bliver tilbage, når steder og mennesker er blevet en del af fortiden.
Hans Christian Andersens tekst „Om årtusinder“ præsenterer en futuristisk vision, hvor rejsende fra Amerika besøger Europa ved hjælp af avanceret teknologi. Der sker en række interessante sproglige og tematiske elementer i Andersens beskrivelse:
Futurisme og Teknologi: Teksten forestiller sig en tid, hvor transport og kommunikation har gjort enorme fremskridt. Rejser foretages på „dampens vinger“ og med „luftkaravaner“, hvilket antyder en slags luftfart, der er mere effektiv end sørejser. Den elektromagnetiske tråd under verdenshavet, der telegraferer luftkaravanens størrelse, peger også på avanceret kommunikationsteknologi.
Kontraster mellem Nyt og Gammelt: Andersen sammenligner de futuristiske rejsende med samtidens rejsende, der besøger Sydasiens „hensmuldrende herligheder“. Der er en tydelig kontrast mellem den fremtidige verdens teknologiske vidundere og de kulturminder fra antikken, som de besøgende opsøger. Europa beskrives som „fædrenes land, mindernes og fantasiens dejlige land. ”
Kulturelle og Historiske Referencer: Teksten rummer mange referencer til Europas historiske og kulturelle arv. Den nævner steder som Shakespeares England, Karl den Stores Frankrig, Napoleons land, det gamle Roma, og Grækenland. Disse referencer fremhæver Europas betydningsfulde indflydelse på historie, litteratur, kunst og videnskab.
Forgængelighed og Varighed: I teksten præsenteres både det forgængelige og det varige aspekter af menneskehedens kulturelle arv. Byer, der var mægtige engang, er nu delvist glemt eller ukendte i den fremtid, Andersen forestiller sig. I modsætning til dette står Mont Blanc med evig snetop og de evige stentavler i Island, som symboler på det, der består trods tidens gang.
Refleksion over Identitet og Kultur: Ved at lade amerikanerne søge tilbage mod rødderne i Europa, kommenterer Andersen på temaet kulturel identitet og arv. Rejsende søger minder om deres fortid og forbinder sig med deres historiske og kulturelle oprindelse.
Andersens tekst er både en kommentar til hans samtid og en spekulativ fortælling om fremtidens muligheder, rigt detaljeret med referencer til historie og fantasien om teknologiske fremskridt.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 48.7 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 42.5 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 12 |
Gunning Fog Indeks | 14.6 |
Coleman–Liau Indeks | 11.9 |
SMOG Indeks | 12 |
Automated Readability Indeks | 12 |
Antal tegn | 3.363 |
Antal bogstaver | 2.653 |
Antal sætninger | 21 |
Antal ord | 564 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 26,86 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 123 |
Procentdel af lange ord | 21.8% |
Antal Stavelser | 914 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,62 |
Ord med tre stavelser | 76 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 13.5% |