Læsetid for børn: 6 min
Ugedagene ville også engang slå sig løs, komme sammen og holde gilde. Hver dag var i øvrigt så optaget, at de, året rundt, ikke havde fritid at råde over; de måtte have en aparte hel dag, men den havde de da også hvert fjerde år: Skuddagen, der lægges i februar for at bringe orden i tidsregningen.
På skuddagen ville de altså komme sammen til gilde, og da februar er fastelavnsmåned, ville de komme karnevalsklædte efter hvers fornemmelse og bestemmelse; spise godt, drikke godt, holde taler og sige hverandre behageligheder og ubehageligheder i ugenert kammeratskab. Oldtidens kæmper kastede hverandre, ved måltiderne, de afgnavede kødben i hovedet, ugedagene ville derimod dænge hverandre over med mundgodt af brandere og skarnagtige vittigheder, som de kan falde i uskyldige fastelavnsløjer.
Så var det skuddag, og så kom de sammen.
Søndag, formand for ugedagene, trådte op i sort silkekappe; fromme mennesker ville tro, at han var præsteklædt til at gå i kirke; verdensbørn så, at han var i domino for at gå på lystighed, og at den blussende nellike, han bar i knaphullet, var teatrets lille røde lygte, som sagde: „Alt er udsolgt, se nu til at I morer eder!“
Mandag, ungt menneske, i familie med søndagen, og særligt hengiven til fornøjelse, fulgte efter. Han forlod værkstedet, sagde han, når vagtparaden trak op.
„Jeg må ud at høre Offenbachs musik; den går mig ikke til hovedet og ikke til hjertet, den kriller mig i benmusklerne, jeg må danse, have en svir, få et blåt øje at sove på og så tage fat på arbejdet næste dag. Jeg er nyet i ugen!“
Tirsdag: Tyrs dag, kraftens dag. –
„Ja, det er jeg!“ sagde Tirsdag. „Jeg tager fat på arbejdet, spænder Merkurs vinger på købmandens støvler, ser til i fabrikkerne om hjulene er smurte og drejer sig, holder over at skrædderen sidder på bordet og brolæggeren på brostenene; hver passer sin dont! jeg holder øje med det hele, derfor møder jeg i politiuniform og kalder mig Politirsdag. Er det en dårlig brander, forsøg I andre at give en, der er bedre!“
„Så kommer jeg!“ sagde Onsdag. „Jeg står midt i ugen. Tysken kalder mig Hr. Mittwoch. Jeg står som svend i butikken, som blomst midt imellem de andre ærede ugedage! Marcherer vi alle op, så har jeg tre dage for, tre dage bag, det er som en æresvagt; jeg må tro, at jeg er den anseligste dag i ugen!“
Torsdag mødte klædt som kobbersmed med hammer og kobberkedel, det var hans adels attribut.
„Jeg er af den højeste byrd!“ sagde han, „hedensk, guddommelig! i Nordens lande er jeg kaldt op efter Tor, og i sydens lande efter Jupiter, som begge forstod at tordne og lyne; det er blevet i familien!“
Og så slog han på kobberkedlen og beviste sin høje byrd.
Fredag var klædt ud som ung pige og kaldte sig Freja, også til en forandring Venus, det kom an på sprogbrugen i de lande hvor hun trådte op. Hun var i øvrigt af en stille, blid karakter, sagde hun, men i dag flot og fri; det var jo skuddag, og den giver frihed for kvinden, da tør hun, efter gammel brug, fri selv og behøver ikke at lade sig fri til.
Lørdag trådte op som gammel husholderske med kost og renselses-attribut. Hendes livret var øllebrød, dog forlangte hun ikke, at den ved denne festlige lejlighed skulle sættes med på bordet for dem alle, men kun at hun måtte få den, og hun fik den.
Og så bænkede ugedagene sig.
Her er de nedtegnet alle syv, brugbare for tableauer i familiekredse; der kan de gives så morsomme, man mægter det, vi giver dem her kun som en spøg i februar, den eneste måned, der får en dag i tillæg.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Ugedagene“ er et mindre kendt eventyr af den danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien handler om ugedagene, der personificeres og besluttes at mødes for at fejre skuddagen, som kun forekommer hvert fjerde år. Dette er en dag, som de opfatter som deres fridag, da de ellers aldrig har tid til at samles på grund af deres uafbrudte forpligtelser. Hver ugedag er klædt ud i kostumer, der passer til deres karakteristika og rolle.
Søndag: er klædt i sort silkekappe, hvilket kan ses som både kirkelig og som en festdragt.
Han virker som en leder for gruppen.
Mandag: er et ungt og fornøjelsessøgende individ, der beskriver sig som „nyet i ugen“ og drages af liv og musik.
Tirsdag: bærer politiuniform, hvilket understreger hans rolle som en dag, der er forbundet med arbejde og kontrol.
Onsdag: ser sig selv som den centrale dag i ugen, der balancerer de andre dage.
Torsdag: viser sin adelige arvelinje fra guder som Tor og Jupiter, og bruger en kobberkedel for at vise sin magt.
Fredag: er klædt som Freja eller Venus, og bruger traditionen med at kvinder kan fri på skuddagen som et symbol på frihed.
Lørdag: er afbildet som en husholderske, der ønsker stabilitet og tradition, personificeret ved ønsket om øllebrød.
Historien er en humoristisk og fantasifuld fortolkning af de ugentlige dage, der mimer den menneskelige natur og traditioner, samtidig med at den leger med de gamle mytologiske associationer af dagenes navne. Det er en fortælling, der tilbyder indsigt i tidens kultur og H. C. Andersens evne til at skabe underfundige og underholdende narrativer ud af dagligdags emner.
„Ugedagene“ er en finurlig fortælling af Hans Christian Andersen, som præsenterer de syv ugedage som karakterer, der samles til en festlig skuddag hver fjerde år. Hver ugedag fremstilles med unikke personlighedstræk og træk fra både mytologi og hverdagsliv, hvilket skaber en morsom og fantasifuld sammenkomst.
Søndag optræder som formanden og bærer en sort silkekappe, der kan tolkes både som seriøs og lystig alt afhængig af perspektivet. Mandag opfattes som et ungt og fornøjelsessygt menneske, der nyder musikken og festlighederne. Tirsdag, kraftens dag, optræder disciplineret og arbejder ivrigt i en politiuniform, mens han overvåger samfundets funktioner.
Onsdag fremhæver sin placering som midtpunktet i ugen, mens Torsdag stolt påberåber sig sin adelige oprindelse fra de nordiske og romerske guder Tor og Jupiter. Fredag er klædt som Freja eller Venus alt efter sprog og region, og hun nyder skuddags frihed til at kunne fri til den, hun ønsker. Lørdag, som en praktisk husholderske, afslutter ugen med et fokus på huslige pligter og enkel nød.
Denne allegori over ugedagene giver indsigt i hver dags rolle og betydning i både individuelt og kulturelt perspektiv, alt sammen sat i rammen af en humoristisk karnevalsstemning på skuddagen. Fortællingen betoner både hverdagens trivsel og festens nødvendighed i en velafbalanceret menneskelig oplevelse.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Ugedagene‘ af Hans Christian Andersen“ handler om en imaginær fortælling, hvor ugedagene personificeres og samles til en fest på skuddagen. Eventyret anvender en række stilistiske og narrative virkemidler, som er karakteristiske for H. C. Andersens forfatterskab.
Her er nogle centrale punkter i analysen
Personifikation: Hver ugedag gives menneskelige træk og personlighed, hvilket gør dem til karakterer med egne interesser og sociale roller. Søndag er formanden, klædt i sort silkekappe; Mandag beskrives som et ungt menneske med en forkærlighed for fornøjelse; Tirsdag er flittig og ansvarsbevidst og tager rollen som Politiinsdag; Onsdag ser sig selv som æresvagten midt i ugen; Torsdag er stolt af sin høje byrd, og fredag og lørdag har også deres unikke karaktertræk.
Fantasifuld fortælling: Historien leger med forestillingerne om tid og ritualer ved at inkludere en fiktiv skuddag, hvor dagene kan fejre og træde ud af deres normale pligter. Det giver et legende og humoristisk præg, typisk for Andersens kreative brug af elementer fra hverdagen sat i et magisk-realistisk lys.
Humor og satire: Eventyret har en satirisk tone, idet det indlægger humoristiske beskrivelser af dagene og deres adfærd. Deres ‚klæd-ud‘ tøj og det sociale samvær på skuddagen bringer aspekter fra både mytologi og hverdagens trivialiteter ind som bidrag til fortællingens humor.
Kulturelle referencer: Navnene på dagene har oprindelse i både nordisk og romersk mytologi (som Torsdag/Tor og Fredag/Freja), hvilket Andersen benytter til at skabe en bro mellem kulturhistorie og hverdagsliv. Dette giver også fortællingens et lag af historisk og kulturel resonans.
Symbolik: De forskellige dragter og adfærd, som ugedagene antager, rummer symbolik for de aktiviteter, egenskaber og følelser, de repræsenterer. Hverdagens rutiner og pligter sættes i relief ved at blive behandlet let og humoristisk, hvilket kan fortolkes som en kommentar til livets cyklus og menneskelig erfaring.
Gennem „Ugedagene“ klarer Andersen at bringe en ny dimension til kalenderens struktur, idet han menneskeliggjorde ugedagene med humoristisk indsigt og satte en ellers tung og rutinepræget begreb som tid i en livlig og legende kontekst.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 37.6 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 56.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 9.9 |
| Gunning Fog Indeks | 12.2 |
| Coleman–Liau Indeks | 10.3 |
| SMOG Indeks | 12 |
| Automated Readability Indeks | 8.6 |
| Antal tegn | 3.541 |
| Antal bogstaver | 2.752 |
| Antal sætninger | 34 |
| Antal ord | 621 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,26 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 120 |
| Procentdel af lange ord | 19.3% |
| Antal Stavelser | 969 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,56 |
| Ord med tre stavelser | 81 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 13% |
