Læsetid for børn: 6 min
Tit og ofte, når man efter et tordenvejr går forbi en ager, hvor boghveden gror, ser man, at den er blevet ganske sort og afsvedet; det er ligesom en ildlue var gået hen over den, og bondemanden siger da: „Det har den fået af lynilden!“ men hvorfor har den fået det? – Jeg skal fortælle, hvad gråspurven har sagt mig, og gråspurven har hørt det af et gammelt piletræ, der stod ved en boghvedeager og står der endnu. Det er sådant et ærværdigt stort piletræ, men runkent og gammelt, det er revnet lige midt i og der vokser græs og brombærranker ud af revnen; træet hælder forover og grenene hænger lige ned mod jorden, ligesom om de kunne være et grønt, langt hår.
På alle markerne rundt om voksede korn, både rug, byg og havre, ja den dejlige havre, der ser ud, når den er moden, ligesom en hel mængde små gule kanariefugle på en gren. Kornet stod så velsignet, og jo tungere det var des dybere bøjede det sig i from ydmyghed.
Men der var også en ager med boghvede, og den ager var lige ud for det gamle piletræ; boghveden bøjede sig slet ikke, som det andet korn, den knejste stolt og stiv!
„Jeg er vel så rig, som akset,“ sagde den, „jeg er desuden meget smukkere; mine blomster er skønne, som æbletræets blomster, det er en lyst at se på mig og mine! kender du nogen prægtigere end os, du gamle piletræ!“
Og piletræet nikkede med hovedet, ligesom det ville sige: „Jo det gør jeg rigtignok!“ men boghveden struttede af bare hovmod og sagde: „Det dumme træ, det er så gammelt at der vokser græs i maven på det!“
Nu trak der et skrækkeligt ondt vejr op; alle markens blomster foldede deres blade, eller bøjede deres fine hoveder, mens stormen fór hen over dem; men boghveden knejsede i sin stolthed.
„Bøj dit hoved, som vi!“ sagde blomsterne.
„Det behøver jeg slet ikke!“ sagde boghveden.
„Bøj dit hoved, som vi!“ råbte kornet! „nu kommer stormens engel flyvende! han har vinger, der når oppe fra skyerne og lige ned til jorden, og han hugger dig midt over, før du kan bede ham være dig nådig!“
„Ja men jeg vil ikke bøje mig!“ sagde boghveden.
„Luk dine blomster og bøj dine blade!“ sagde det gamle piletræ, „se ikke op mod lynet, når skyen brister, selv menneskene tør det ikke, thi i lynet kan man se ind i Guds himmel, men det syn kan selv gøre menneskene blinde, hvad ville der da ikke ske med os jordens vækster, vovede vi det, vi, som er langt ringere!“
„Langt ringere!“ sagde boghveden. „Nu vil jeg just se ind i Guds himmel!“ og den gjorde det i overmod og stolthed. Det var, som hele verden stod i ildslue, således lynede det.
Da det onde vejr siden var forbi, stod blomster og korn i den stille rene luft, så forfriskede af regnen, men boghveden var brændt kulsort i lynet, den var nu en død, unyttig urt på marken.
Og det gamle piletræ bevægede sine grene i vinden og der faldt store vanddråber fra de grønne blade, ligesom om træet græd, og spurvene spurgte: „Hvorfor græder du? her er jo så velsignet! se hvor solen skinner, se hvor skyerne går, kan du mærke den duft fra blomster og buske! hvorfor græder du, gamle piletræ!“
Og piletræet fortalte om boghvedens stolthed, overmod og straf! den følger altid. Jeg som fortæller historien har hørt den af spurvene! – de fortalte mig det en aften, da jeg bad dem om et eventyr.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Boghveden“ er et eventyr skrevet af den danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien handler om konsekvenserne af stolthed og overmod, illustreret ved en ager med boghvede, der nægter at bøje sig for en storm, i modsætning til andre planter som rug, byg og havre, der ydmygt bøjer sig for at modstå naturens kræfter.
Den stolte boghvede hævder sin overlegenhed over for det gamle piletræ, der står ved kanten af marken. Mens en voldsom storm nærmer sig, advarer piletræet boghveden om at bøje sig og lukke sine blomster for at beskytte sig selv mod lynet. Boghveden nægter i sin stolthed og insisterer på at se op mod Guds himmel i trods.
Da stormen rammer, bliver boghveden ramt af lynet og brændes sort, mens de øvrige afgrøder overlever og blomstrer i den efterfølgende regn. Det gamle piletræ sørger over boghvedens skæbne, og spurvene spørger piletræet, hvorfor det græder. Piletræet forklarer, at boghvedens stolthed og manglende ydmyghed førte til dens undergang.
Eventyret er en metafor for menneskelig adfærd, hvor stolthed og arrogance uden respekt for magt og natur kan føre til katastrofe. Historien er typisk for Andersens stil, hvor naturen ofte bliver personificeret og moraliteter bliver illustreret gennem enkle, men dybe fortællinger.
„Boghveden“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der udforsker temaer som stolthed, ydmyghed og konsekvenserne af overmod. Historien sammenligner boghveden med andre kornsorter og planter, der ydmygt bøjer sig for stormen. Boghveden derimod nægter at bøje sig og vælger i sin stolthed at se op mod lynet, på trods af advarslerne fra både de andre planters væsener og det gamle piletræ.
Boghvedens ulydige handlinger fører til dens egen ødelæggelse, da den brændes sort af lynet, mens de andre planter klarer sig igennem stormen bedre. Eventyret bruger boghvedens skæbne som en allegori for den menneskelige tilbøjelighed til stolthed og hovmod, som ofte leder til ens egen undergang, især når man ignorerer gode råd og advarsler fra klogere, mere erfarne kilder.
Piletræet fremstår som et symbol på visdom og erfaring; det græder ikke blot for boghvedens skæbne, men også som en påmindelse om de konsekvenser, der følger, når vi ser bort fra de universelle sandheder om ydmyghed og respekt for naturens kræfter og livets orden.
Eventyret kan tolkes som en moralsk fabel, der minder os om vigtigheden af at anerkende vores begrænsninger og at respektere den naturlige verdens love og orden. Det illustrerer også, hvordan overmod kan føre til forfald, mens ydmyghed og tilpasning oftere fører til overlevelse og foryngelse.
En sproglig analyse af H. C. Andersens eventyr „Boghveden“ giver os mulighed for at dykke ned i hans karakteristiske brug af sprog og litterære virkemidler.
Her er nogle centrale aspekter at overveje
Personifikation: Andersen er kendt for sin evne til at give liv til naturen, og i „Boghveden“ personificerer han både planter og vejrfænomener. Boghveden, kornet, piletræet og stormens engel får menneskelige egenskaber, hvilket gør fortællingen mere levende og engagerende. For eksempel beskrives boghveden som stolt og overmodig, og piletræet som ærværdigt og klogt.
Symbolik: Boghveden symboliserer hovmod, mens de øvrige planter repræsenterer ydmyghed og visdom. Lynet, der slår boghveden sort, fungerer som en metafor for konsekvenserne af stolthed og ulydighed mod naturens orden.
Dialog: Eventyret indeholder dialog mellem boghveden og andre planter samt piletræet. Dette giver læseren en direkte indsigt i boghvedens skæbnesvangre valg og piletræets kloke råd, hvilket understreger moralen i historien.
Miljøbeskrivelse: Andersen maler et rigt billede af landskabet med detaljerede beskrivelser af markerne, kornets udseende og vejret. Dette skaber en tydelig atmosfære, der hjælper læseren med at visualisere scenen og føle den dramatiske kontrast mellem storm og ro.
Temaer: Centrale temaer i eventyret inkluderer overmod, ydmyghed og straf. Historien advarer mod farerne ved stolthed og fremhæver betydningen af at respektere både naturens og guddommelige kræfter.
Fortællerstemme: Fortælleren er en central figur i eventyret, som fungerer som en mellemmand mellem læseren og de visdomsfulde gråspurve. Dette rammeformat styrker følelsen af, at historien bærer på ældgammel visdom.
Andersens evne til at væve disse elementer sammen i en kort fortælling med en klar morale gør „Boghveden“ til et tidløst eventyr, der fortsat taler til både børn og voksne.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 34.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.7 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.5 |
| Gunning Fog Indeks | 10.1 |
| Coleman–Liau Indeks | 9.5 |
| SMOG Indeks | 10.3 |
| Automated Readability Indeks | 6.6 |
| Antal tegn | 3.289 |
| Antal bogstaver | 2.539 |
| Antal sætninger | 38 |
| Antal ord | 591 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,55 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 112 |
| Procentdel af lange ord | 19% |
| Antal Stavelser | 855 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 57 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 9.6% |
