Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en prins, som havde en brud, som han holdt forfærdelig meget af. En dag, da han sad og talte fornøjet med hende, kom der bud, at hans far lå for døden og gerne ville se ham. Han tog da afsked med sin elskede og sagde: „Jeg er nødt til at forlade dig. Denne ring skal du gemme til minde om mig, og når jeg er blevet konge kommer jeg og henter dig.“ Derpå red han hjem og kom lige tidsnok til at finde sin far i live. „Gudskelov, jeg får dig at se, inden jeg dør,“ sagde han, „lov mig, at du vil ægte den brud, jeg har valgt til dig,“ og han nævnede navnet på en prinsesse. Prinsen var så bedrøvet, at han glemte alt andet og sagde ja, og derpå lukkede kongen sine øjne og døde.
Da prinsen var blevet udråbt til konge og sørgetiden var forbi, måtte han holde det løfte, han havde givet sin far, og friede til kongedatteren og fik hendes ja. Da hans første brud fik det at vide, blev hun meget bedrøvet og var lige ved at dø af sorg over hans utroskab. „Hvorfor er du så bedrøvet, min lille pige?“ sagde hendes far, „er der noget, du gerne vil have?“ Hun tænkte sig om et øjeblik og sagde så: „Jeg ønsker mig elleve piger, hvis ansigt og skikkelse ligner mig aldeles.“ – „Hvis det er muligt, skal jeg skaffe dig det,“ sagde kongen, og der blev søgt i hele riget, lige til de elleve piger blev fundet.
Da de kom til prinsessen, lod hun lave tolv ganske ens jægerdragter, som hun og pigerne tog på. Så tog hun afsked med sin far og red af sted til sin elskede brudgoms slot og spurgte, om han ville tage dem allesammen i sin tjeneste. Kongen kendte hende ikke, men syntes godt om dem, og de kom nu alle tolv i tjeneste som jægere hos ham.
Kongen havde imidlertid en løve, som var et ganske mærkeligt dyr, og vidste besked om alle ting. En aften sagde den til ham: „Du tror nok, du har tolv jægere.“ – „Ja, det gør jeg rigtignok,“ svarede han. „Men du tager fejl,“ sagde løven, „det er piger.“ – „Det er umuligt,“ råbte kongen, „kan du bevise det.“ – „Du kan bare strø ærter i forværelset,“ svarede løven, „så skal du nok få det at se. Mænd har en fast gang og når de går hen over ærter rører de sig ikke, men pigebørn tripper og lister, og så triller ærterne omkring.“ Kongen syntes, det var et godt råd, og besluttede at følge det.
Kongen havde imidlertid en tjener, som godt kunne lide jægerne, og da han hørte, hvilken prøve de skulle stilles på, gik han hen og fortalte dem det og sagde: „Løven vil have kongen til at tro, at I er piger.“ Prinsessen takkede ham mange gange og sagde til sine jomfruer: „Træd rigtig fast på ærterne.“ Da kongen næste morgen lod sine tolv jægere kalde, og de skulle gennem forværelset, hvor ærterne lå, gik de så fast og sikkert, at ikke en eneste trillede. „Du har løjet for mig, de går jo aldeles som mænd,“ sagde kongen til løven, da de var borte. „De har vidst, at de skulle stilles på prøve og har gjort vold på sig selv,“ sagde løven, „sæt nu tolv rokke ud i forstuen, så vil de gå hen til dem og glæde sig over dem, og det gør ingen mand.“ Kongen syntes godt om rådet og besluttede at følge det.
Men tjeneren, der mente det godt med jægerne, gik hen og fortalte dem det, og da de var alene, sagde prinsessen til sine jomfruer: „I må ikke se til den side, hvor rokkene står.“ Da kongen næste morgen lod sine jægere kalde, gik de gennem forstuen uden at kaste et blik på rokkene. „Du har løjet,“ sagde kongen til løven, „det er mænd, de har slet ikke set på rokkene.“ – „De har vidst, at de skulle sættes på prøve og har gjort vold på sig selv,“ svarede løven, men kongen troede den ikke mere.
De tolv jægere fulgte stadig kongen på jagt, og han kom til at holde mere og mere af dem. En dag, da de var ude i skoven, kom der bud om, at man kunne vente brudens ankomst. Da den rette brud hørte det, blev hun så bedrøvet, at hendes hjerte var ved at briste, og hun faldt afmægtig om på jorden. Kongen troede, at hans kære jæger var blevet syg og løb hen for at hjælpe ham og trak hans handske af. Da så han den ring, han havde givet sin første brud, og da han så på hendes ansigt, kendte han hende straks igen. Han blev dybt bevæget, bøjede sig ned og kyssede hende, og da hun slog øjnene op sagde han: „Du er min, og jeg er din, og intet i verden skal skille os.“ Derpå sendte han bud til den anden brud og bad hende vende tilbage til sit rige, for han havde allerede en brud, og den, der har fundet en gammel nøgle, behøver ikke nogen ny. Derpå blev brylluppet fejret og løven blev igen taget til nåde, fordi den jo dog alligevel havde sagt sandhed.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tolv jægere“ er et klassisk eventyr fra Brødrene Grimm, der udforsker temaer som kærlighed, loyalitet og identitet. Historien begynder med en prins, der er dybt forelsket i sin brud. Men skæbnen griber ind, da hans far, kongen, ligger for døden og ønsker, at prinsen skal gifte sig med en udvalgt prinsesse. I sin sorg over at miste sin far lover prinsen det og glemmer sit tidligere løfte til sin elskede.
Da prinsen bliver konge, står han pludselig over for sit løfte til sin far og forlover sig med den nye prinsesse, hvilket efterlader hans oprindelige kærlighed knust. I et snedigt forsøg på at være ved sin elskedes side, får den bedrøvede brud elleve piger til at klæde sig som jægere, med sig selv som den tolvte, og tilbyder deres tjeneste til den intetanende konge.
Eventyret tager en drejning med en visdomsfuld løve, der insinuerer, at de formodede jægere faktisk er kvinder. Kongen sætter dem på prøver for at afsløre sandheden, men den loyale tjeners advarsler til jægerne sikrer, at de består prøverne. Da kongen endelig indser, at hans yndlingsjæger er hans oprindelige brud – afsløret af en ring og hendes besvimelse – genforenes de i kærlighed.
Fortællingen kulminerer i en lykkelig afslutning, hvor kongen sender den anden brud hjem og gifter sig med sin sande kærlighed, hvilket understreger fortællingens morale om, at ægte kærlighed altid finder vej. Løven, som alligevel talte sandt, bliver tilgivet, hvilket viser en fin balance mellem visdom og retfærdighed i eventyrets verden.
„De tolv jægere“ er et klassisk eventyr fra Brødrene Grimms samling, der retter sig mod temaerne kærlighed, troskab og identitet.
Som med mange andre eventyr kan det tolkes på flere måder
Kærlighed og Løfter: Prinsen og prinsessen i fortællingen er forbundet af et løfte og en gave i form af en ring. Prinsen lover at vende tilbage til sin elskede, men bliver fanget i et dilemma mellem kærlighed og pligt, da han lover sin døende far at gifte sig med en anden. Selvom han giver efter for sin fars ønske, afslører hans ægte kærlighed sig i sidste ende, og han genforenes med sin første brud.
Identitet og Forvandling: Prinsessen og hendes elleve ledsagere klæder sig ud som jægere for at skjule deres sande identitet. Dette motiv af forkledning og transformation er almindeligt i eventyr og udfordrer traditionelle opfattelser af identitet ved at vise, at ydre fremtoning kan bedrages. Det giver også en kommentar til kvinders evne til at tilpasse og overleve i en mandedomineret verden.
Tro og Tvivl: Løven i fortællingen fungerer som en visdommens vogter, der udfordrer kongens opfattelser. Tematisk viser det, hvordan man kan stole på instinkter eller vise rådgivere for at afsløre sandheden, selv når førstehåndsindtryk eller samfundsmæssige forventninger siger noget andet.
Forpligtelser og Valg: Prinsen er fanget mellem sine forpligtelser over for sin far og sin sande kærlighed. Eventyret kritiserer ubetragtede løfter, der indgås under pres, og viser vigtigheden af at tage ansvar for sine valg.
Heltemod og Udholdenhed: Prinsessens beslutning om at tage handling og omdanne sin skæbne ved at søge tjeneste hos kongen viser heltemod og beslutsomhed. Hun handler proaktivt i stedet for passivt at acceptere en uønsket skæbne.
I sidste ende illustrerer „De tolv jægere“ de komplekse følelser og udfordringer, der er forbundet med kærlighed, identitet og loyalitet, og hvordan ægte følelser kan overvinde samfundsmæssige forpligtelser og misforståelser.
En sproglig analyse af eventyret „De tolv jægere“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere aspekter af sproget og stilen.
Her er nogle vigtige punkter
Fortællingsstruktur: Eventyret følger en klassisk narrativ struktur, hvor der skabes en konflikt, som løses til sidst. Vi ser en introduktion af karaktererne (prinsen og hans to brude), en problematik (prinsens løfte til sin far), en række udfordringer (de tolv jægeres identitet), og en løsning (prinsen genkender sin sande elskede).
Brug af dialog: Dialog bruges strategisk til at fremme handlingen og afsløre karakterernes følelser. For eksempel bruges princens afsked med sin første brud til at etablere deres dybe forbindelse, mens samtalerne med løven viser kongens tvivl og forsøg på at afdække sandheden.
Gentagelse og tretrinsopbygning: Eventyret har elementer af gentagelse og den klassiske „tre-trins“ struktur, hvor kongen to gange forsøger at afsløre jægernes sande identitet med hjælp fra løven, men mislykkes, før sandheden endelig kommer frem.
Billedsprog og symbolik: Ringen er et centralt symbol på løftet og kærligheden mellem prinsen og hans første brud. Løven repræsenterer visdom og sandhed, på trods af at kongen tvivler på dens ord.
Moral og temaer: Fortællingen handler om loyalitet, kærlighed og sandhedens sejr. Prinsen bliver til sidst genforenet med sin elskede, hvilket viser, at ægte kærlighed overvinder forhindringer.
Karaktertegning: Karaktererne er typiske for eventyrgenren, med idealiserede egenskaber. Prinsen er loyal, men ærekær og bundet af sine løfter. Prinsessen er trofast og opfindsom, hvilket ses i hendes plan om at blive jæger.
Sprogbrug: Sproget er enkelt og præcist, hvilket er almindeligt i eventyr, da de primært har været mundtlige fortællinger. Der er brug af gamle sproglige vendinger såsom „gudskelov“ og „brudgom“, hvilket forstærker den tidløse eventyrstemning.
Denne analyse viser, hvordan Brødrene Grimm bruger traditionelle eventyrkonventioner til at skabe en fortælling, der både underholder og formidler en dybere moral.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 67 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 884 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, RU, TR, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.2 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.6 |
| Gunning Fog Indeks | 10.1 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 7.6 |
| Antal tegn | 4.542 |
| Antal bogstaver | 3.457 |
| Antal sætninger | 42 |
| Antal ord | 871 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 20,74 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 91 |
| Procentdel af lange ord | 10.4% |
| Antal Stavelser | 1.187 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 40 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.6% |
