Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en konge, som havde tre sønner. De to var kloge og flinke fyre, men den tredie sagde ikke ret meget og var temmelig enfoldig. Han hed Tosseper. Da kongen blev gammel og svag og mærkede, at hans død nærmede sig, vidste han ikke, hvem af hans sønner der skulle arve riget, og han sagde da til dem: „Drag ud i verden. Den der bringer mig det smukkeste tæppe, skal være konge efter min død.“ For at de ikke skulle blive uenige, gik han med dem udenfor slottet blæste tre fjer op i luften og sagde: „I skal drage i den retning, de flyver.“ Den ene fløj mod øst, den anden mod vest, den tredie fløj lige op i vejret og faldt ned et øjeblik efter. Den ene gik nu til højre og den anden til venstre, og de lo rigtigt ad Tosseper, som måtte blive hjemme, hvor den tredie fjer var faldet.
Tosseper satte sig ned og var meget bedrøvet. Pludselig så han, at der var en lem lige ved siden af fjeren, og da han løftede den op, var der en trappe, som han gik ned ad. Han kom da til en dør, og da han bankede på, hørte han nogen råbe:
„Jomfru grøn, jomfru skær,
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel, vær ej sen,
se efter, hvem der banker, brug dine ben.“
Døren gik op og indenfor sad der en stor skrubtudse og en hel masse små. Den tykke spurgte, hvad han ville, og han sagde da: „Jeg ville gerne have det smukkeste tæppe i verden.“ Den store skrubtudse kaldte da på en af de små og sagde:
„Jomfru grøn, jomfru skær,
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel vær ej sen,
den store æske hid, brug dine ben.“
Den lille hentede æsken og den tykke lukkede den op og gav Tosseper et tæppe, som var meget smukkere og finere end nogetsomhelst tæppe oppe på jorden. Tosseper takkede mange gange og gik op igen.
De to andre brødre havde imidlertid tænkt, at den yngste bror var sådan et fæ, at han slet ikke ville prøve på at finde noget. „Hvorfor skulle vi gøre os nogen videre ulejlighed,“ sagde de, og af den første den bedste bondekone købte de et af de grove tørklæder, hun havde på, og bragte det til kongen. På samme tid kom Tosseper med sit smukke tæppe. Kongen blev meget forbavset, da han så det, og sagde: „Ja, hvis jeg skal være retfærdig må riget jo tilfalde dig.“ Men de to andre blev ved at forestille ham, at Tosseper, der ikke havde forstand på nogen verdens ting, umulig kunne blive konge, og bad ham stille en ny betingelse. „Så skal den arve riget, som bringer mig den smukkeste ring,“ sagde kongen, gik ud med sine tre sønner og blæste igen tre fjer op i luften. De to ældste drog atter mod øst og vest, men Tossepers fjer faldt igen lige ned ved siden af lemmen. Han lukkede den op og gik ned til den tykke skrubtudse og bad om ringen. Hun lod straks sin store æske hente og gav ham en ring, som strålede af ædelstene og var så smuk, at ingen guldsmed på jorden kunne lave mage til den. De to ældste lo ved tanken om, at Tosseper skulle finde en guldring, og gjorde sig ingen ulejlighed, men bankede sømmene ud af en vognring og bragte den til kongen. Da Tosseper kom med sin guldring sagde kongen igen: „Riget tilhører ham,“ men de to ældste blev ved at plage kongen, til han satte endnu en tredie betingelse. Den, der fandt den smukkeste brud, skulle arve riget. Han blæste igen de tre fjer op i luften og de faldt som før.
Tosseper gik lige ned til den tykke skrubtudse og sagde: „Jeg skal vinde den dejligste kvinde i verden.“ – „Ja,“ sagde skrubtudsen, „hun er jo ikke sådan at få fat på, men du skal have hende alligevel.“ Hun gav ham en udhulet gulerod, forspændt med seks mus, og Tosseper sagde ganske bedrøvet: „Hvad skal jeg dog med den?“ – „Sæt en af mine små skrubtudser op i den,“ sagde den tykke. Han greb en af dem på må og få, men næppe havde han sat den i den gule karet, før den blev til den dejligste pige, guleroden blev til en vogn og de seks små mus til heste. Han kyssede hende da og bragte hende til kongen. Lidt efter kom hans brødre, som aldeles ikke havde gjort sig nogen ulejlighed, men taget den første den bedste bondepige. Kongen sagde øjeblikkelig, at riget skulle tilfalde Tosseper. Men de to ældste tudede ham igen ørerne fulde og sagde, de umuligt kunne finde sig i, at Tosseper blev konge. Til sidst fik de ham til at bestemme, at den skulle være konge, hvis kone kunne springe igennem en ring, som hang i salen. „Bondepigerne er så stærke, så de kan nok tåle det,“ tænkte de, „men den fine, lille pige slår sig ihjel.“ Men da bønderpigerne skulle springe bar de sig så klodset ad, at de faldt og brækkede arme og ben. Men Tossepers dejlige brud sprang så let som en hind, og nu måtte brødrene bøje sig. Tosseper blev konge og regerede længe og klogt.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre fjer“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der udforsker temaerne retfærdighed, ydmyghed og klogskab, som nogle gange kommer i uventede former. Historien begynder med en konge, der står over for beslutningen om, hvilken af hans tre sønner der skal arve tronen. De to ældre brødre er kloge og ressourcestærke, mens den yngste, Tosseper, bliver anset for at være enfoldig og ikke særlig snu.
For at afgøre, hvem der skal blive konge, beslutter kongen på tre separate prøver: at bringe det smukkeste tæppe, den smukkeste ring, og den dejligste brud. Hver gang får Tosseper hjælp af en venlig skrubtudse, som bor under en lem uden for slottet. I modsætning til sine brødre, der ikke gør sig nogen større anstrengelser, bringer Tosseper hver gang det mest vidunderlige objekt tilbage til kongen. Til sidst viser han også, at hans brud er mest graciøs i en sidste udfordring.
Historien fængsler læsere ved at udfordre vores fordomme om, hvem der er egnet til lederskab, og viser, at de mest uventede kan være de mest værdige. Tosseper, til trods for hans ydmyge ydre, viser sig at være den bedste til at opfylde kongens krav og bliver en retfærdig og klog konge. Eventyret lærer os, at det ikke altid er den mest imponerende eller overfladisk kompetente, der er bedst egnet til at lede, men måske den der har hjertet og klogskaben fra de mest usete steder.
Eventyret „De tre fjer“ af Brødrene Grimm er et klassisk eksempel på et eventyr fyldt med symbolik og morale, som kan fortolkes på flere måder.
Den undervurderede helt: Tosseper, hvis navn antyder mangel på evner, viser sig at være den sande helt. Dette understreger forestillingen om, at indre værdi og potentiale ofte overses baseret på ydre fremtoning eller folks forventninger. Tosseper finder succes, ikke fordi han er den smarteste eller stærkeste, men fordi han bevarer sin ydmyghed og åbenhed overfor det ukendte.
Retfærdighedsprincippet: Kongens metode for at vælge sin efterfølger bygger på ideen om retfærdighed og lighed. På trods af sønnernes tidligere positioner og evner, får de alle lige muligheder for at bevise deres værd. Det illustrerer en meritokratisk tilgang, hvor ens handlinger og resultater bestemmer ens fremtid.
Vejen til visdom: Tossepers rejse kan ses som en symbolsk vej til visdom og modenhed. Ved at stole på omveje og tilfældigheder (repræsenteret ved fjerene der blæses), opnår Tosseper en dybere forståelse af verden, hvilket til sidst gør ham til en kompetent og klog konge.
Overnaturlig hjælp: Skrubtudsen og dens magiske evner fungerer som eventyrets magiske hjælper, som ofte findes i eventyr. De overnaturlige elementer repræsenterer det ukendte og mystiske i verden, hvilket Tosseper formår at navigere med succes. Dette element kan også ses som en påmindelse om, at hjælp kan komme fra de mest uventede steder.
Det gode hjerte belønnes: I modsætning til sine brødre, der er drevet af ambition og arrogance, forbliver Tosseper uselvisk og oprigtig i sine intentioner. Dette fremhæver en moralsk læresætning om, at gode intentioner og et rent hjerte i sidste ende vil blive belønnet.
Materiale rigdom vs. indre værdi: Brødrene vælger materielle løsninger baseret på ydre værdi (tørklæder og bondepiger), mens Tosseper’s valg afslører en forståelse for skønhed og værdi, der går ud over det åbenlyse, hvilket kulminerer i en værdighed og værd at herske.
Eventyret understreger dyder som ydmyghed, integritet og åbenhed overfor det ukendte, samtidig med at det udfordrer læserne til at revurdere deres opfattelser af styrke, visdom og retfærdighed.
„Sproglig analyse af eventyret ‚De tre fjer'“ af Brødrene Grimm
Eventyret „De tre fjer“ er en klassisk fortælling fra Brødrene Grimms samling, der indeholder typiske træk for folkeeventyr. Her vil vi fokusere på nogle af de sproglige og narrative elementer, der er karakteristiske for denne type eventyr.
Indledning og Struktur: Eventyret begynder med den klassiske indledning „Der var engang“, hvilket er typisk for eventyr og skaber en tidløs og udefineret ramme. Strukturen i eventyret følger en kendt eventyrform med tre prøver eller opgaver, som skal løses, hvilket skaber en genkendelig rytme og forventning hos læseren.
Karakterer: Karaktererne i eventyret er stereotype og repræsenterer forskellige egenskaber. Kongen er den typiske autoritet, der sætter udfordringerne, mens Tosseper, den yngste søn, er en „under-dog“, der på trods af sin simple natur, vinder i sidste ende. De ældre brødre repræsenterer arrogance og selvretfærdighed.
Dialog og Direkte Tale: Dialog er brugt til at drive handlingen frem. Direkte tale skaber liv og dynamik, som når den store skrubtudse giver ordrer til de mindre tudser. Dette giver en følelse af en levende verden under jorden.
Magiske Elementer: Magien er central i eventyret og formidles gennem objekter som fjeren, tæppet, ringen og bruden, der alle har overnaturlige egenskaber. Magien i eventyret følger interne regler, der gør den troværdig inden for fortællingens univers. Den magiske forvandling af skrubtudser og gulerødder er typisk for eventyr, der forvandler det ordinære til noget ekstraordinært.
Symbolik: Fjerene symboliserer skæbnen og tilfældighedernes spil. De viser vejen og bestemmer retningen for brødrene. Tossepers succes trods hans ‚tossegodhed‘ kan ses som en triumf for retfærdighed og det godes sejr over det onde eller rettere sagt det kloge over det overfladisk snu.
Moral: Under overfladen rummer eventyret en morale om ikke at undervurdere folk på grund af deres udseende eller opførsel. Tossepers sejr viser, at indre værdier og evner kan sejre over ydre fremtoning og præstation. Det giver også en kommentar om retfærdighed, hvor det er den, der fortjener det mest, der får kongeriget.
Eventyret udnytter sprogets enkelhed til at skabe en klar og underholdende fortælling, der både morer og lærer læseren om universelle sandheder og livsværdier. Brødrene Grimm har med deres fortællinger formået at fastholde en tradition, der kombinerer folkelig visdom med fantasiens verden.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 63 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 402 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 32.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.5 |
| Gunning Fog Indeks | 10.1 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
| SMOG Indeks | 10.1 |
| Automated Readability Indeks | 7.8 |
| Antal tegn | 4.659 |
| Antal bogstaver | 3.607 |
| Antal sætninger | 45 |
| Antal ord | 868 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,29 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 114 |
| Procentdel af lange ord | 13.1% |
| Antal Stavelser | 1.218 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,40 |
| Ord med tre stavelser | 64 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.4% |
Hvornår er dette eventyr nedskrevet? jeg mangler informationer om årstallet på eventyret. Hvor kan jeg finde oplysninger om eventyrets oprindelse og info om forfatterne? 200 tegn er svære at få denne op på.