Læsetid for børn: 6 min
Ostindien blev engang belejret af fjenden, og han ville ikke gå sin vej, før han fik seks hundrede daler. Borgerne lod da trommen gå og bekendtgjorde, at den, der kunne skaffe pengene, skulle blive borgmester. Nede ved søen sad en fisker med sin søn og fiskede, og så kom fjenden, tog hans søn til fange og gav ham seks hundrede daler for ham.
Fiskeren gav straks rådherrerne pengene, fjenden drog bort, manden blev udnævnt til borgmester, og det blev besluttet, at den der ikke sagde: „Hr. borgmester“ til ham, skulle klynges op i galgen.
Sønnen slap imidlertid fra fjenden og flygtede ind i en stor skov, hvor der lå et højt bjerg. Det lukkede sig op for ham, og da han gik derind, kom han til et forhekset slot, hvor stole og borde og bænke var beklædt med sort. Så kom der tre prinsesser, som var helt sorte, og kun havde en lille bitte smule hvidt i ansigtet, og sagde, at han skulle ikke være bange, de skulle ikke gøre ham noget, men hvis han ville, kunne han frelse dem. Det ville han gerne, hvis de ville sige ham, hvordan han skulle bære sig ad. De sagde da, at han i et helt år hverken måtte tale til dem eller se på dem, hvis der var noget, han ville have, skulle han blot sige det, så skulle de svare, hvis de måtte. Da han havde været der i nogen tid, fik han lyst til at komme lidt hjem til sin far, og prinsesserne gav ham da en pung med penge og smukke klæder, og han måtte love at komme igen inden otte dage.
Han kom så ud af bjerget og lige hen til Ostindien. Da han ikke kunne finde sin far i deres lille hytte, spurgte han nogle folk, hvor den fattige fisker var blevet af, men de sagde, at sådan måtte han ikke tale, så blev han hængt. Da han kom op til sin far sagde han: „Hvor kan en stakkels fisker komme til så stor en ære.“ – „Det må du ikke sige,“ sagde folk rundtomkring, „hvis rådsherrerne får det at høre, kommer du til at dingle i galgen.“ Men han blev ved, og til sidst slæbte de da også af sted med ham ud til retterstedet. Han bad nu, om han ikke måtte få lov til at gå en gang tilbage til sin gamle hytte, og da han kom derhen, tog han sine gamle klæder på og sagde: „Kan I nu se, at jeg er den fattige fiskers søn. I disse klæder har jeg tjent brødet til min far og mor.“ Da kendte de ham og bad ham om forladelse, og han fortalte nu om skoven og bjerget og slottet med de tre sorte prinsesser, som havde sagt, at han kunne frelse dem. Men hans mor var ikke rigtig glad ved den historie og rådede ham til at tage vievand med og stænke det i ansigtet på dem.
Han gik nu tilbage til bjerget, men han var rigtig bange. Da han kom ind, lå prinsesserne og sov, og han stænkede så vievand på dem, og da blev de halvt hvide. Straks sprang de op, truede ad ham og sagde: „Forbandet skal du være, vort blod råber om hævn over dig. Aldrig bliver det menneske født, som kan fri os fra trolddommens magt, men vi har tre brødre, som er smedet fast i syv jernlænker, de skal sønderrive dig.“ Der lød et tordnende brag, og han sprang i en fart ud af vinduet, men brækkede det ene ben. Slottet sank i jorden, bjerget lukkede sig og ingen ved, hvor det har ligget.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre sorte prinsesser“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder en klassisk fortælling om prøvelser, mod og magi. Historien begynder med en belejring af Ostindien, hvor en fisker bliver udnævnt til borgmester under dramatiske omstændigheder. Mens fiskerens søn bliver taget til fange af fjenden, lykkes det ham at undslippe og flygte ind i en fortryllet skov, hvor han støder på et mystisk slot. Her møder han tre sorte prinsesser, der fortæller, at han kan ophæve deres forbandelse, hvis han følger bestemte instruktioner.
Eventyret tager en skæbnesvanger drejning, da sønnen efter råd fra sin mor forsøger at befri prinsesserne ved at stænke vievand på dem. Dette vredes prinsesserne og indleder en forbandelse over ham. Trods løftet om frelse, fører handlingen til en dramatisk afslutning, hvor slottet forsvinder, og sønnen må flygte for sit liv. Historien slutter med en vis mystik, da ingen ved, hvor slottet befinder sig nu, hvilket lader eventyret være åbent for fortolkning og eftertanke. Som mange af Grimms eventyr, indeholder denne fortælling advarsler og moral om tillid, ansvar og konsekvenserne af ens handlinger.
„De tre sorte prinsesser“ er en fascinerende fortælling fra Brødrene Grimms samling, som indeholder mange klassiske eventyrelementer, men også nogle unikke vendinger, der fortjener nærmere fortolkning.
Offer og Belønning: Historien begynder med en belejring af Ostindien, hvor en fiskers søn bliver offer, kun for at blive solgt for de penge, der redder byen. Det illustrerer temaet om personligt offer for det fælles bedste, men også hvordan dette ufrivillig offer skaber en mulighed for magt og anerkendelse, da fiskeren bliver borgmester.
Magisk Transformation: Den centrale del af fortællingen omhandler sønnens oplevelse i det fortryllede slot. De tre sorte prinsesser repræsenterer en forbandelse og en mulighed for frelse. Den instruks, sønnen får – at han ikke må tale med eller se på prinsesserne i et år – reflekterer prøvelsen om tålmodighed og viljestyrke, som ofte ses i eventyr.
Tab og Konsekvens: Sønnen mislykkes i sin prøvelse, delvist grundet sin mors tvivl og hans egen frygt, da han stænker vievand på prinsesserne. Den katastrofale konsekvens af denne handling understreger, hvordan frygt og mistillid kan føre til uoprettelige fejl. Prinsessernes reaktion med forbandelser illustrerer, hvordan brudte løfter og fejlagtige handlinger kan have alvorlige konsekvenser.
Forløsningens Umulighed: Historien slutter med en tragisk tone, da sønnen får at vide, at der aldrig vil fødes et menneske, der kan bryde forbandelsen. Dette bryder med mange traditionelle eventyr, der ofte afsluttes med en lykkelig slutning. I stedet rejser det spørgsmål om skæbne og menneskelige begrænsninger.
Social Orden og Identitet: I hjemkomsten til Ostindien, hvor sønnen ikke genkendes som fiskersøn, undersøger fortællingen temaer om social position og identitet. De sociale strukturer kræver, at han anerkender sin fars nye status som borgmester, samt de risici der er forbundet med at bryde denne sociale kontrakt.
Dette eventyr blander elementer af mystik, familieforhold, sociale hierarkier og de vanskelige valg mennesker træffer under pres. De forskellige tolkninger kan ses som refleksioner over menneskets natur, relationer og de større kræfter, der kan være uden for vores kontrol.
En sproglig analyse af eventyret „De tre sorte prinsesser“ af Brødrene Grimm kan tage mange aspekter i betragtning, som fortællingens struktur, temaer, brug af sprog og stilistiske træk.
Her er nogle vigtige punkter i analysen
Struktur og opbygning: Eventyret følger en traditionel eventyrstruktur med en klar begyndelse, midte og slutning. Det starter med en konflikt (byen belejret af fjenden), en midterdel med hovedpersonens rejse og udfordringer (besøget i det forheksede slot), og slutter med en konklusion (prinsesserne truende og flugten). Brug af tre-tals reglen, en almindelig struktur i eventyr (tre sorte prinsesser, tre brødre).
Temaer
Handel og ofring: Temaet om ofring er centralt, hvor fiskerens søn bliver solgt for at redde byen, og senere søger at redde prinsesserne.
Forvandling og identitet: Historien kredser om forvandling, både i fysisk forstand (prinsessernes farveændring) og social forstand (fiskerens pludselige statusændring).
Forbud og brud: Eventyr inkluderer ofte et forbud, som brydes. Her må sønnen ikke tale til eller se på prinsesserne i et år, men dette brydes indirekte via råd fra moren, der fører til katastrofale konsekvenser.
Sprogbrug
Narrativ stil: Historien er fortalt i en objektiv tredje-persons synsvinkel, der giver læseren en neutral og observerende tilgang.
Dialoger: Brugen af direkte tale i form af dialoger hjælper med at belyse karakterernes personlighed og intentioner, fx da prinsesserne først taler venligt og senere truende.
Symbolik: Sort bruges som et tilbagevendende symbol på fortryllelse eller ulykke, mens vand (vie vand) repræsenterer renselse og afsløringer.
Morale og budskab: Eventyret indeholder en implicit morale om, at gode intentioner og handlinger ikke altid fører til lykkelige slutninger, især når de er baseret på trolddom og brudte løfter. Betydningen af adlydelse af regler eller advarsler, da konsekvenserne af ikke at gøre det kan være alvorlige, eksemplificeret ved sønnens brud på forbuddet.
Kulturelle og historiske elementer: Brødrene Grimm var kendt for at indfange kultur og folklore fra en tid, hvor sådanne fortællinger blev brugt til både underholdning og undervisning. „De tre sorte prinsesser“ reflekterer troen på det overnaturlige og de moralske lektioner, der var indlejret i samfundet.
Denne analyse viser, hvordan „De tre sorte prinsesser“ kan ses som en rig og nuancefuld fortælling, der kombinerer typiske eventyrelementer med unikke aspekter af Brødrene Grimms fortællestil.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 137 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 401A |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 35.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.9 |
| Gunning Fog Indeks | 11 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 9.3 |
| Automated Readability Indeks | 8.8 |
| Antal tegn | 3.110 |
| Antal bogstaver | 2.392 |
| Antal sætninger | 26 |
| Antal ord | 603 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 23,19 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 72 |
| Procentdel af lange ord | 11.9% |
| Antal Stavelser | 791 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,31 |
| Ord med tre stavelser | 29 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.8% |
