Læsetid for børn: 12 min
Der var engang en rig konge, som havde tre døtre, og de gik hver dag og spadserede i slotshaven. Kongen var en stor ynder af smukke træer, og der var især et, som han holdt så meget af, at han havde sagt, at han ville ønske den, som plukkede et æble af det, hundrede favne under jorden. Om efteråret blev æblerne på træet så røde som blod. De tre prinsesser gik hver dag hen til træet for at se, om vinden ikke havde blæst et æble ned, men de fandt aldrig noget, og dog var træet så fuldt, at det var lige ved at knække, og grenene hang helt ned til jorden. Den yngste prinsesse havde frygtelig lyst til et æble og sagde til sine søstre: „Far holder alt for meget af os til at ville ønske noget ondt over os. Det er vist kun for fremmede folks skyld, han har sagt det.“ I det samme plukkede hun et rigtigt stort æble, hoppede og sprang og sagde: „Smag dog engang, jeg har aldrig spist noget så dejligt.“ De to andre prinsesser tog nu også en bid af æblet, og de sank nu alle tre dybt, dybt ned i jorden, hvor hverken sol eller stjerner skinnede.
Ved middagstid kaldte kongen på dem for at de skulle komme til bords, men han kunne ikke finde dem, skønt han ledte i hele slottet og haven. Han blev meget bedrøvet og lod bekendtgøre, at den, der kunne bringe ham hans døtre igen, skulle få en af dem til kone. Mange unge mænd gik ud for at lede efter dem, for alle ville gerne have en af de tre prinsesser, som var så smukke og venlige. Blandt andre drog tre jægere af sted, og da de havde redet i otte dage, kom de til et slot. Der var mange smukke sale, og i den ene stod der et dækket bord med dejlig dampende mad. Men der var ikke et menneske at se i hele slottet. De ventede nu i en halv dag. Maden blev ved at være varm, og til sidst blev de så sultne, at de satte sig ned og spiste. De blev nu enige om, at de ville blive boende på slottet. De skulle trække lod om, hvem der skulle blive hjemme, og de to andre skulle drage ud og søge efter prinsesserne. Loddet traf den ældste, og han blev hjemme næste dag, mens de andre drog af sted. Ved middagstid kom der en lillebitte mand og bad om et stykke brød. Jægeren skar da en rundtenom af og ville give ham, men den lille mand lod det falde og sagde, at jægeren skulle give ham det igen. Men i samme øjeblik han bukkede sig ned, greb den lille mand ham ved hårene og gav sig til at slå løs på ham. Næste dag måtte den anden blive hjemme, og ham gik det ikke en smule bedre. Da de to andre kom hjem om aftenen, sagde den ældste: „Nå, hvordan er det gået?“ – „Skidt,“ svarede den anden. De beklagede sig nu til hinanden, men sagde ikke noget til den yngste, for ham kunne de ikke lide, og kaldte ham altid dumme Hans, fordi han ikke havde nogen videre forstand på livet.
Han blev så hjemme den tredie dag, og den lille mand kom igen, bad om et stykke brød, lod det falde, og sagde til jægeren, at han skulle give ham det. „Tag det selv op,“ sagde jægeren, „når du ikke engang gider gøre dig så megen ulejlighed for dit daglige brød, fortjener du det såmænd heller ikke.“ Den lille mand blev meget vred og sagde, at han skulle gøre det, men jægeren snappede ham i en fart og bankede ham godt igennem. Manden skreg af fuld hals og råbte: „Hold op, hold op, så skal jeg sige dig, hvor prinsesserne er.“
Da jægeren hørte det, holdt han op med at slå ham, og den lille mand fortalte da, at han var en af de underjordiske. Dem var der mange tusind af, og hvis han ville gå med ham, skulle han vise ham, hvor prinsesserne var. Han viste ham nu en stor brønd, hvori der ikke var noget vand. Han vidste godt, sagde han, at hans kammerater ikke mente det godt med ham, og derfor skulle han alene frelse prinsesserne. De andre ville også nok gerne finde dem, men de ville ikke udsætte sig for nogen videre fare og besvær for deres skyld. Han skulle nu tage en stor kurv og sætte sig på bunden af den med en jagtkniv og en klokke og lade sig hisse ned. Så kom han til tre værelser, og i hvert af dem sad der en prinsesse og lyskede en drage med mange hoveder, og dem skulle han hugge af. Da den lille mand havde sagt alt det, forsvandt han. Henimod aften kom de to andre tilbage og spurgte, hvordan det var gået. „Udmærket,“ svarede han. Han fortalte dem nu, at der ved middagstid var kommet en lille mand og havde bedt om et stykke brød, og da han havde givet ham det havde han først ladet det falde og sagt, han skulle tage det op igen, og da han ikke ville det, var manden begyndt at mukke. Så havde han misforstået ham og givet sig til at prygle ham, men så havde manden fortalt ham, hvor prinsesserne var. De andre blev gule og grønne af misundelse. Næste morgen fulgtes de ud til brønden og kastede lod om, hvem der først skulle sætte sig i kurven. Loddet traf igen den ældste, han kravlede derned og tog klokken med. „Når jeg ringer, må I hejse mig op i en fart,“ sagde han. Et øjeblik efter ringede han, og de trak ham op igen. Den anden satte sig da derned, og det gik ham ligesådan. Da kom turen til den yngste, og han lod sig hisse helt ned. Han steg så ud af kurven, tog sin kniv og gik hen til døren, lyttede, og hørte at dragen snorkede højt. Han lukkede døren op og så den ene kongedatter, som sad og lyskede en nihovedet drage. Han tog da sin kniv og huggede ni hoveder af. Kongedatteren sprang op, faldt ham om halsen og kyssede ham mange gange og gav ham sin halskæde, som var af det røde guld. Han gik nu til den anden prinsesse. Hun sad og lyskede en drage med syv hoveder, og hende befriede han også. Så gik han ind til den yngste, hvor der var en drage med fire hoveder, og dem huggede han også af. De var alle tre sjæleglade og kunne slet ikke holde op med at kysse og omfavne ham. Han ringede nu så stærkt, at de hørte det oppe på jorden. Han lod nu den ene efter den anden af prinsesserne hejse op, og da turen kom til ham kom han i tanker om, at den lille mand havde sagt, at de to andre mente det ikke godt med ham. Han lagde derfor en stor sten i kurven, og da den var kommet halvt op, skar de andre brødre snoren over og tænkte, at han var død. Så løb de deres vej med prinsesserne og tvang dem til at love, at de ville sige til deres far, at de havde frelst dem. Så gik de til kongen og forlangte to af døtrene til hustruer.
Imidlertid gik den yngste jæger bedrøvet rundt i de tre stuer og tænkte, at han nu måtte dø. Han fik da øje på en fløjte, der hang på væggen, og sagde: „Hvorfor hænger du der, her kan man dog ikke være lystig.“ Så kiggede han på dragehovederne: „I kan heller ikke hjælpe mig,“ sagde han. Han spadserede nu så mange gange frem og tilbage, at gulvet blev helt glat. Til sidst kom han på andre tanker, tog fløjten ned og blæste i den, og på en gang kom der en mængde underjordiske frem. Ved hver tone, han blæste, kom der flere, og han blæste nu så længe, til stuen var helt fuld. De spurgte nu, hvad han ønskede, og han sagde da, at han ville gerne op på jorden igen. De greb nu fat i hvert eneste hår, han havde på sit hovede, og fløj op på jorden med ham. Da han kom derop, gik han straks til slottet, hvor den ene kongedatters bryllup netop skulle fejres. Han gik nu ind i den stue, hvor kongen sad med sine døtre, og da de så ham, besvimede de alle tre. Kongen blev vred og lod ham kaste i fængsel, fordi han troede, han havde gjort hans døtre fortræd. Men da prinsesserne kom til sig selv igen, bad de om han måtte blive løsladt. Kongen spurgte hvorfor, men de sagde, at de turde ikke fortælle det, og han befalede dem da at fortælle det til ovnen. Så gik han udenfor og lyttede ved døren og hørte det hele. Han lod så begge de andre hænge, og gav jægeren sin yngste datter til kone. Jeg var med til brylluppet, og da jeg trak et par glassko på, stødte jeg mod en sten, og kling, klang, sprang de i tusinde stykker.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den underjordiske“ er et af de mindre kendte eventyr af brødrene Grimm, og det følger den klassiske fortællestruktur, hvor helten skal udføre en række prøver for at vinde prinsessens hånd. Eventyret indeholder typiske elementer fra folklore, såsom misundelige brødre, magiske væsener, og prøver der skal bestås.
I historien er der tre prinsesser, der er fanget under jorden efter at have plukket et æble fra deres far, kongens, yndlingstræ. Kongen tilbyder en af sine døtre som belønning til den, der kan redde dem. Tre jægere prøver lykken, men kun den yngste, kendt som dumme Hans, er i stand til at udvise tilstrækkeligt mod og snedighed til at besejre de drager, der vogter prinsesserne, og til at udnytte de underjordiskes hjælp for at slippe fri.
Eventyret indeholder flere temaer, såsom retfærdighed, hvor de bedragende brødre møder deres skæbne, mens den ærlige og modige yngste bror bliver belønnet. Desuden findes temaet om det gode mod det onde, hvor prinsesserne reddes fra de underjordiske kræfter. Helten viser, at mod, retfærdighed, og viljen til at hjælpe andre er de kvaliteter, der fører til succes og lykke.
Som i mange af Grimms eventyr, er der desuden et element af det fantastiske, hvor magi og overnaturlige væsener spiller en central rolle i handlingen. Eventyret ender med, at helten bliver gift med den yngste prinsesse, hvilket er en klassisk afslutning, der symboliserer den ultimative belønning for hans heltegerninger.
„Den Underjordiske“ er en fascinerende historie fra Brødrene Grimms samling af eventyr.
Dette eventyr indeholder mange klassiske elementer: kongelige familiemedlemmer, en farlig opgave, forræderi blandt brødre, og en underdog helt, der viser sig at være sandhjertet og modig.
Fristelse og konsekvenser: Prinsessernes handling med at tage æblerne, trods deres fars advarsel, kan ses som en illustration af de uventede konsekvenser af at give efter for fristelser. Det demonstrerer temaet om, hvordan handlinger, selv med tilsyneladende harmløse intentioner, kan føre til uforudsete og alvorlige konsekvenser.
Retfærdighed mod uretfærdighed: De ældre brødre, der vil svigte deres yngste bror ved at efterlade ham til døden, repræsenterer de negative konsekvenser af egoisme og grådighed. Deres forræderi står i kontrast til den yngste brors ædle handlinger. Slutningen, hvor retfærdigheden indhenter de uretfærdige brødre, understreger ideen om en moralsk verden, hvor retfærdighed til sidst sejrer.
Den undervurderede helt: Historien handler også om undervurderede helte. „Dumme Hans“ viser sig at være både modig og opfindsom, og det er hans egenskaber, som fører til prinsessernes redning, i modsætning til de ældre brødres svagelighed. Det er et klassisk tema, hvor den karakter, alle andre ser ned på, viser sig at være den eneste, der virkelig forstår, hvad der skal til for at overvinde modstanden.
Magiske elementer: De underjordiske og den magiske fløjte tilføjer et lag af vidunder og mystik til historien. De symboliserer uforudsigeligheden og det magiske ved eventyr, hvor hjælp kan komme fra de mest uventede kilder.
Kongefamiliedynamik og autoritet: Kongen fremstilles som en figur af autoritet og belønning, der ønsker sine døtre tilbage og udlover en betydelig belønning for deres tilbagevenden. Deres redning leder til afsløringen af de ældre brødres ondskab og den yngste jægers mod, som sikrer den retfærdige afslutning.
Disse elementer og temaer kommer sammen for at skabe et rigt og komplekst eventyr, der ikke kun fortæller en spændende historie, men også giver læseren noget at tænke over. Eventyret fremmer en moralsk fortælling om retfærdighed, ære og kraften i at blive ved med at håbe og handle rigtigt, selv når udsigterne synes dystre.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den underjordiske‘ – Brødrene Grimm“
Eventyret „Den underjordiske“ af Brødrene Grimm indeholder mange klassiske narrative elementer og temaer, der er typiske for folkeeventyr.
Klassisk Eventyrstruktur: Eventyret følger en traditionel struktur med en klar begyndelse, midte og slutning. Det begynder med den typiske formulering „Der var engang. . . “ og slutter med en lykkelig slutning, hvor hovedpersonen belønnes.
Problem og Løsning: Prinsesserne forsvinder efter at have spist et forbudt æble, der fører til deres bortførelse til underverdenen. Jægerens opgave bliver at finde og redde dem. Problemløsningen involverer en serie af prøver, typisk for eventyret, herunder at besejre dragerne.
Karakterer
Den Yngste Søster: Hun er initielt modig og eventyrlysten, men også ansvarlig for at have bragt søstrene i fare ved at plukke æblet.
Jægeren (Dumme Hans): Den yngste jæger er hovedpersonen, der går fra at være undervurderet og kaldet „Dumme Hans“ til at bevise sit værd gennem mod og snarrådighed.
Den Lille Mand: Denne karakter fungerer som en prøvelse og hjælp til hovedpersonen, som ofte ses i eventyr, hvor små skikkelser har stor magt.
Symbolik
Æblet: Æblet er et klassisk symbol, der ofte repræsenterer fristelse og forbudt viden. Det at plukke æblet fører til straf, men også til eventyrets udvikling.
Underverdenen: Repræsenterer det ukendte og farlige. At komme til og beherske underverdenen indebærer en symbolsk rejse dybere ind i prøvelse og selvindsigt.
Drager: Drager er symboler på de prøvelser eller fjender, der skal overvindes. At dræbe dem repræsenterer sejr over det onde eller uvidenhed.
Temaer
Mod og Snarrådighed: Trods initial foragt viser Dumme Hans sit værd gennem mod, initiativ og klogskab.
Bedrag og Retfærdighed: De ældre jægere bedrager og vil stjæle æren for Dumme Hans‘ bedrifter. Deres bedrag fører til deres fald, mens retfærdigheden sikres ved slutningen.
Familiebånd og Tilgivelse: Trods søstrenes forseelse, ender det godt, og familiebåndene bliver genoprettet.
Sprog og Stil
Direkte og Enkelt Sprog: Teksten anvender et enkelt sprog, der er typisk for eventyr og gør det tilgængeligt for en bred læserskare.
Dialoger: Dialoger bruges til at fremme handlingen og udvikle karaktererne, især gennem konfrontationerne med den lille mand.
Gentagelsesfigurer: Eventyret anvender gentagelse (f. eks. de tre jægeres møde med den lille mand) for at skabe rytme og forudsige handlingen.
Sammenfattende er „Den underjordiske“ en fortælling, der forener traditioner inden for eventyrgenren med universelle temaer som mod, retfærdighed og en rejse til selverkendelse. Hovedpersonen, gennem sin handling, understreger vigtigheden af indre kvaliteter over ydre omstændigheder.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 91 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 301A |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.2 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.7 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 8.6 |
| Automated Readability Indeks | 6.9 |
| Antal tegn | 7.777 |
| Antal bogstaver | 6.000 |
| Antal sætninger | 78 |
| Antal ord | 1.520 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,49 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 163 |
| Procentdel af lange ord | 10.7% |
| Antal Stavelser | 2.015 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,33 |
| Ord med tre stavelser | 69 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.5% |
