Læsetid for børn: 12 min
Der var engang en soldat, som havde tjent kongen tro i mange år. Da krigen var forbi, havde han fået så mange sår, at han ikke kunne slås mere, og kongen sagde da til ham: „Nu kan du drage hjem, jeg har ikke brug for dig. Du får ingen penge, det får kun den, der kan gøre sit arbejde.“ Soldaten vidste slet ikke, hvordan han skulle klare sig. Bedrøvet drog han af sted og gik hele dagen, til han om aftenen kom ind i en skov. Da mørket faldt på, så han et lys skinne, gik efter det og kom til et hus, hvor der boede en heks. „Må jeg blive her i nat, og få lidt at spise og drikke,“ spurgte han, „jeg er ved at dø af sult.“ – „Tror du, jeg giver sådan en forløben soldat noget,“ sagde hun grinende, „men for en gangs skyld skal jeg hjælpe dig, hvis du vil gøre, hvad jeg siger.“ – „Hvad vil du have?“ spurgte soldaten. „Du skal i morgen grave min have om.“ Det var soldaten villig til og arbejdede næste dag af alle kræfter, men kunne ikke blive færdig til om aftenen. „Du kan nok ikke mere,“ sagde heksen, „du kan blive her en nat til, og så skal du til gengæld i morgen hugge et læs træ til pindebrænde.“ Soldaten sled i det hele dagen og om aftenen foreslog heksen ham at blive der en nat til. „Du skal kun gøre et ganske let arbejde til gengæld. Bagved huset er der en gammel, udtørret brønd. Du skal hente et lys, som jeg har tabt derned, det har en blå flamme og slukkes aldrig.“ Næste morgen førte den gamle ham ud til brønden og hissede ham ned i en kurv. Han fandt det blå lys og gjorde tegn til hende, at hun skulle hejse ham op igen. Hun trak ham op til randen og strakte så hånden ud og ville have det blå lys. Men han mærkede nok, hvad hun havde i sinde. „Du får det ikke, før jeg står med begge ben på jorden,“ sagde han. Da blev hun rasende, lod ham falde ned i brønden og gik sin vej.
Den stakkels soldat faldt ned på den fugtige jord uden at tage skade. Det blå lys brændte endnu, men hvad kunne det nytte. Han så nok, at døden var ham vis. Han sad ganske bedrøvet dernede, men så stak han tilfældig hånden i lommen og fandt en pibe, som var halv fuld af tobak. „Det skal være min sidste fornøjelse,“ tænkte han, tændte den ved lyset og begyndte at ryge. Da dampen havde fyldt hulen, stod der pludselig en lille, sort mand for ham og spurgte: „Hvad befaler du, herre?“ – „Hvad skulle jeg dog befale dig,“ svarede soldaten forundret. „Jeg gør alt, hvad du forlanger,“ sagde den lille mand. „Godt, hjælp mig så først ud af brønden.“ Manden tog ham så i hånden og førte ham op gennem en underjordisk gang, og det blå lys tog han med. Undervejs viste han ham alle de skatte, som heksen havde hobet sammen dernede, og soldaten tog så meget guld, han kunne bære. Da han var kommet op på jorden, sagde han til manden: „Gå så hen og bind den gamle heks og før hende for retten.“ Lidt efter kom hun skrigende farende forbi på en vild kat, så hurtigt som vinden, og et øjeblik efter kom manden tilbage. „Nu er det besørget,“ sagde han, „heksen hænger allerede i galgen. Hvad befaler du så mere?“ – „Ikke noget for øjeblikket,“ svarede soldaten, „du kan gå hjem, men kom så snart jeg kalder.“ – „Du behøver blot at tænde din pibe ved det blå lys,“ sagde den lille mand, „så kommer jeg straks.“ Derpå forsvandt han.
Soldaten vendte nu tilbage til den by, han var kommet fra. Han købte sig smukke klæder, tog ind i den bedste kro og befalede værten at indrette ham et værelse så prægtigt som muligt. Da han havde fået det, som han ønskede det, kaldte han på den lille mand og sagde: „Jeg har tjent kongen tro, men han har sendt mig bort og ladet mig lide sult og nød. Nu vil jeg hævne mig.“ – „Hvad skal jeg gøre?“ spurgte manden. „I aften, når prinsessen ligger i sin seng og sover, skal du bringe hende herhen, hun skal være min tjenestepige.“ – „Det er en let sag for mig,“ sagde den lille mand, „men for dig kan det blive en farlig historie, og hvis nogen får det at vide, går det dig galt.“ Klokken tolv sprang døren op, og den lille mand kom ind med prinsessen. „Å, er det dig,“ råbte soldaten, „tag så fat. Hent kosten og fej op i stuen.“ Da hun havde gjort det, kaldte han på hende, stak benene frem og sagde: „Træk mine støvler af.“ Så kastede han dem i hovedet på hende, og hun måtte tage dem op og pudse dem. Hun gjorde alt, hvad han befalede, med halvt lukkede øjne, uden at gøre indvendinger. Ved det første hanegal bar den lille mand hende igen hjem i hendes seng på slottet.
Da prinsessen vågnede næste morgen, gik hun hen til sin far og fortalte, at hun havde haft en ganske mærkelig drøm. „Jeg blev med lynets fart båret igennem byen,“ sagde hun, „og bragt hen til en soldat, som jeg måtte gøre tjeneste hos. Jeg måtte gøre det groveste arbejde, feje og pudse støvler. Det var kun en drøm, og jeg er alligevel så træt, som om jeg virkelig havde gjort det.“ – „Det kunne godt være virkelighed,“ sagde kongen, „men jeg vil give dig et råd. Fyld din lomme med ærter og klip et lille hul i den. Hvis du igen bliver ført bort, falder de ud, og så kan vi forfølge sporet.“ Den lille mand stod imidlertid usynlig ved siden af og hørte, hvad kongen sagde. Da han om natten bar den sovende prinsesse gennem byen, faldt der ganske vist nogle ærter ud af hendes lomme, men den snu, lille fyr havde i forvejen strøet ærter i alle gader, så det ledte ikke på spor efter noget. Prinsessen måtte så igen tjene soldaten til hanegal.
Kongen sendte næste morgen sine folk ud for at søge efter ærterne, men det nyttede ikke. I alle gader var der fattige børn og samlede ærter op. „Det har regnet med ærter i nat,“ sagde de. „Så må vi finde på noget andet,“ sagde kongen, „behold dine sko på, når du går i seng, og gem en af dem, før du går hjem fra soldaten, så skal jeg nok finde den.“ Den lille mand hørte det hele, og da soldaten om aftenen forlangte, at han skulle hente prinsessen igen, frarådede han det. Mod denne list vidste han intet middel, og hvis skoen blev fundet hos soldaten, gik det galt. „Gør som jeg siger,“ sagde soldaten, og prinsessen måtte igen denne nat tjene som pige. Før hun blev båret af sted igen, gemte hun imidlertid den ene sko under sengen.
Næste morgen lod kongen søge efter prinsessens sko i hele byen, og den blev fundet hos soldaten. Han var efter den lille mands råd gået ud af byen, men blev snart indhentet og kastet i fængsel. Sin største skat, det blå lys, havde han glemt at tage med, og han havde kun et eneste guldstykke i lommen. Mens han nu i sine tunge kæder stod ved fængselsvinduet, så han en af sine kammerater gå forbi. Han bankede på ruden og råbte til ham: „Gør mig den tjeneste at hente den lille bylt, jeg har ladet ligge henne i kroen. Du skal få en dukat for det.“ Kammeraten løb af sted, og kom lidt efter tilbage med bylten. Så snart soldaten var blevet alene, tændte han sin pibe, og den lille mand kom straks. „Du skal ikke være bange,“ sagde han, „lad dem kun gøre med dig, hvad de vil, men husk det blå lys.“ Næste dag blev soldaten stillet for retten, og skønt han ikke havde gjort noget ondt, blev han dømt til døden. Da han blev ført af sted, bad han kongen, om han måtte få sit sidste ønske opfyldt. „Hvad er det?“ spurgte kongen. „Må jeg ryge en pibe på vejen?“ – „Ryg tre, om du vil,“ svarede kongen, „men tro ikke, at jeg skænker dig livet.“ Soldaten tog nu sin pibe frem, tændte den ved det blå lys, og da der var steget et par ringe i vejret, stod den lille mand der med en knippel i hånden. „Hvad befaler min herre?“ spurgte han. „Slå den falske dommer og hans betjente til jorden,“ sagde soldaten, „og spar heller ikke kongen, som har været så ond imod mig.“ Som et lyn for den lille mand frem og tilbage, og hvem han blot rørte med sin knippel faldt om på jorden og lå der, som han aldrig skulle røre sig mere. Kongen var forfærdelig bange, og for at få lov til at beholde livet, gav han soldaten prinsessen og halve riget.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Det blå lys“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder temaer om uretfærdighed, magi og hævn. Historien begynder med en soldat, der er blevet uretfærdigt behandlet af sin konge. Efter at have tjent kongen i mange år, bliver soldaten afvist uden nogen form for belønning eller støtte, hvilket efterlader ham fortvivlet og hjemløs.
I sin nød søger han tilflugt hos en heks, som øjensynligt hjælper ham mod at han udfører forskellige opgaver for hende. Det sidste hun ønsker, er et magisk blåt lys, der befinder sig i en gammel brønd. Soldaten henter lyset, men da han nægter at give det til heksen før han er i sikkerhed på jorden, forsøger hun at efterlade ham i brønden.
Soldaten opdager snart, at det blå lys besidder magiske kræfter: ved at tænde en pibe med flammen, tilkalder han en lille sort mand, der er parat til at opfylde hans ønsker. Med hjælp fra denne magiske assistent, formår soldaten at hævne sig på kongen, som tidligere havde sendt ham bort og ladet ham lide.
Historien kulminerer med soldatens fangenskab efter at have taget prinsessen som sin tjener i flere nætter – også et ønske opfyldt af den lille mand. Men selv i fængslet formår han at bruge det blå lys til at vende uretfærdigheden til sin egen fordel, hvilket til sidst fører til, at kongen i frygt for sit eget liv, tilbyder både prinsessen og halv kongeriget.
Eventyret griber fat i temaet om magt og retfærdighed, hvor soldatens ressourcefuldhed og det magiske lys vender hans skæbne. Det viser også, hvordan en person, ved at benytte sin kløgt og held, kan vende en desperat situation til triumf. „Det blå lys“ er en fortælling om hævn, magiske mulige ændringer af ens skæbne og hvordan opnåelse af magt kan ændre en persons liv fuldstændigt.
Eventyret „Det blå lys“ af Brødrene Grimm indeholder mange elementer, der kan fortolkes på forskellige måder.
Klassisk Heltmod: Soldaten repræsenterer den klassiske arv af heltemod, der ofte findes i eventyr. Han er en loyal tjener, der bliver uretfærdigt behandlet. Hans kamp for at overleve og hans hævn mod dem, der har gjort ham uret, kan ses som en gevinst for retfærdighed.
Trods mod Autoritet: Historien kan også ses som en kritik af autoritet og magtmisbrug. Kongen, der uretfærdigt afviser soldaten, og heksen, der forsøger at dræbe ham, repræsenterer misbrug af magt. Soldatens sejr i sidste ende, hvor han vender situationen til sin fordel, kan tolkes som en triumf over uretfærdige hierarkier og magtstrukturer.
Trolddom og Mystik: Det blå lys i historien symboliserer magi og det overnaturlige, hvilket er almindeligt i Grimms eventyr. Det repræsenterer skjulte kræfter og muligheder, der kan ændre ens skæbne. Soldatens evne til at bruge lysets magi til sin fordel krydser over med temaet, at der findes kræfter uden for almindelig menneskelig kontrol, som kan ændre livets gang.
Moralsk Rettelse og Hævn: Eventyret rummer et stærkt tema om hævn. Soldaten, der er blevet forrådt og mishandlet, anvender til sidst det blå lys til at hævne sig mod dem, der har gjort ham ondt. Dette kan ses som en fortælling om retfærdighedens oprettelse og de utilsigtede konsekvenser af at gøre andre ondt.
Social Kritik: Historien kan også læses som en kritik af det sociale system, der opgiver dem, der har tjent det. Soldatens fordrivelse af kongen efter krigen illustrerer, hvordan samfundet ofte svigter dem, der har ofret for det. Hans rejse kunne ses som en kamp for overlevelse i en kold og ligegyldig verden, indtil han finder en måde at genvinde kontrol over sit liv.
Drøm og Virkelighed: Prinsessens oplevelse, der blandes mellem drøm og virkelighed, kan fortolkes som et spørgsmål om, hvad der er reelt og hvad der ikke er. Dette kan ses som et psykologisk element, der peger mod vores forståelse af kontrol og underkastelse.
Disse fortolkninger giver eventyret „Det blå lys“ dybde og kompleksitet, hvilket gør det til et interessant studie i menneskelige motivationer og sociale strukturer. Eventyret udnytter den magiske realisme, der blev typisk for Grimms værker, for at formidle moralske og sociale budskaber.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Det blå lys‘ – Brødrene Grimm“
Eventyret „Det blå lys“ af Brødrene Grimm er et klassisk eksempel på eventyrgenren, der indeholder karakteristiske træk såsom overnaturlige elementer, en helts rejse, og moral. Her er nogle af de sproglige og narrative træk, der kan fremhæves i en analyse af eventyret:
Struktur: Eventyret følger den klassiske eventyrstruktur, der består af en begyndelse, hvor hovedpersonen (soldaten) bliver præsenteret, en midte, hvor han gennemgår prøvelser og modgang, og en afslutning, hvor han overvinder forhindringerne og får en belønning.
Karakterer: Soldaten er helten i historien, en almindelig mand som bliver uretfærdigt behandlet, men som gennem kløgt og held opnår en bedre skæbne. Heksen repræsenterer antagonistens rolle, hvor hun først fremstår hjælpsom, men hurtigt afslører sine onde intentioner. Den lille, sorte mand fungerer som en magisk hjælper, der understøtter soldaten i hans mål. Kongen og prinsessen er eksempler på kongelige figurer, som ofte optræder i eventyr, hvor de enten belønner eller udfordrer helten.
Tematik
Retfærdighed og hævn: Soldaten søger retfærdighed mod kongen, der har behandlet ham dårligt, og gennem det blå lys‘ magiske kraft opnår han sin hævn.
Magt og magiske genstande: Det blå lys er en magisk genstand, der giver soldaten kontrol og magt. Det er et klassisk eventyrmotiv, hvor en simpel genstand har overnaturlige egenskaber.
Dialog: Der er en del dialog mellem karaktererne, især mellem soldaten og heksen, og senere med den lille mand. Dialogen driver handlingen fremad og afslører karakterernes intentioner.
Beskrivelser og handling: Sproget er deskriptivt i forhold til handlingen, især i beskrivelsen af soldatens arbejde for heksen, hans forsøg på at komme ud af brønden, og hans møder med den lille mand.
Symbolik: Det blå lys symboliserer magt og håb i en håbløs situation. Det er det centrale element, der ændrer soldatens liv.
Moral: Eventyret formidler en moral om retfærdighed og hvordan tålmod og kløgt kan hjælpe en person til at overvinde vanskeligheder, selv når man står overfor overmagt.
„Det blå lys“ reflekterer mange af de typiske temaer og strukturer i Grimms eventyr, mens det også leverer en fortælling om retfærdighed og triumf over uretfærdighed, som mange læsere kan relatere til.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 116 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 562 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.7 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.6 |
| Gunning Fog Indeks | 8.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.9 |
| SMOG Indeks | 8.9 |
| Automated Readability Indeks | 5.4 |
| Antal tegn | 7.857 |
| Antal bogstaver | 5.995 |
| Antal sætninger | 95 |
| Antal ord | 1.491 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,69 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 159 |
| Procentdel af lange ord | 10.7% |
| Antal Stavelser | 2.031 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 92 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.2% |
