Læsetid for børn: 3 min
Fiskene havde længe været misfornøjede med, at der ikke var nogen orden i deres rige. Den ene brød sig ikke om den anden, de svømmede til højre og venstre, som de havde lyst, adskilte dem, der gerne ville være sammen, eller spærrede vejen for dem. Den stærkere gav den svage et slag med halen, så han for langt bort, eller slugte den uden videre. „Hvor det var dejligt, hvis vi havde en konge, som kunne øve ret og retfærdighed,“ sagde de, og blev enige om, at vælge den til konge, som hurtigst kunne svømme gennem floderne og komme de svage til hjælp.
De stillede sig så op ved bredden i række og geled, gedden gav tegn med halen, og så for de allesammen af sted. Gedden, silden, hundestejlen, aborren, karpen og hvad de nu allesammen hedder, røg af sted som en pil. Flynderen svømmede også med og håbede at komme først til målet.
På en gang lød råbet: „Silden kommer først, silden kommer først.“ – „Hvem kommer først?“ råbte den flade, misundelige flynder, „hvem kommer først?“ – „Silden, silden.“ – „Den skaldede sild, den skaldede sild,“ råbte den arrigt. Til straf er flynderens mund skæv siden den tid.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Flynderen“ af Brødrene Grimm handler om uorden i fiskenes rige og deres ønske om en konge, der kan skabe ret og retfærdighed. For at finde en egnet leder, beslutter de sig for at afholde en konkurrence, hvor den hurtigste fisk vil blive kronet som konge. På konkurrencedagen stiller alle fiskene op, fra gedden til silden, og ræser af sted gennem floderne.
Flynderen deltager også med håbet om sejr. Under løbet bliver det råbt, at silden er i føringen, hvilket flynderen reagerer på med jalousi og vrede. Den skælder silden ud som „skaldet“, en reaktion, der straffer flynderen ved at gøre dens mund skæv for evigt. Dette eventyr illustrerer temaer som misundelse og konsekvenserne af dårligt kammeratskab blandt fiskene, samt en legende om, hvorfor flynderens mund er asymmetrisk.
Eventyret „Flynderen“ fra Brødrene Grimm byder på flere interessante temaer og tolkningsmuligheder, som handler om samfundsstruktur, retfærdighed og misundelse.
Her er nogle af de væsentligste fortolkningsmuligheder
Søgen efter Orden og Retfærdighed: Eventyret starter med en situation, hvor fiskene er utilfredse med den manglende orden i deres rige. De oplever kaos, uretfærdighed og vold – den stærkes ret hersker. Dette kan ses som en afspejling af menneskelige samfund, hvor der ofte er et ønske om retfærdighed, orden og stærkt lederskab. Fiskene ønsker en konge, der kan sikre disse værdier, hvilket kan tolkes som et behov for struktur og retfærdighed i et samfund.
Misundelse og Dens Konsekvenser: Flynderen repræsenterer misundelsen, da den reagerer negativt på sildens sejr i kapløbet. Flynderens skæve mund fungerer som en fysisk påmindelse om konsekvenserne af misundelse og jalousi. Det understreger, hvordan denne form for negativ følelse kan „sygeliggøre“ vores opførsel og efterlade os med permanente konsekvenser.
Retfærdighedens Relativitet: Selvom flynderen straffes for sin misundelse, kan eventyret også sætte spørgsmålstegn ved, hvad der betragtes som retfærdigt. Flynderen er ikke nødvendigvis ond, men dens ønske om sejr og erkendelse af en uretfærdighed (fra dens perspektiv) fører til en uheldig resultat. Det rejser spørgsmål om, hvordan retfærdighed forstås forskelligt af forskellige individer, afhængigt af deres perspektiver og oplevelser.
Fysiske Kendetegn som Symbolik: Flynderens skæve mund kan også ses som en symbolik for de varige mærker, som vores følelser og handlinger kan efterlade i vores liv. Det minder os om, hvordan indre følelser kan manifestere sig i vores ydre handlinger og fremtræden.
Denne historie indeholder elementer af morale og filosofiske overvejelser, og dens fortolkninger kan variere afhængigt af læserens perspektiv og fokus på eventyrets tematikker.
Den sproglige analyse af eventyret „Flynderen“ fra Brødrene Grimm kan fokusere på flere elementer som sprogbrug, struktur, temaer og karakterisering.
Her er nogle punkter
Sprog og Stil: Fortællingen er skrevet i et enkelt, klart sprog, der er typisk for folkeeventyr. Sproget er deskriptivt og malende, som man ser i sætninger, der beskriver fiskene og deres indbyrdes relationer. Dialogen er ret begrænset, men når den forekommer, er den præget af en direkte og ligefrem stil, hvilket gør den velegnet til højtlæsning og genfortælling.
Struktur: Eventyret følger en traditionel narrativ struktur med en begyndelse, midte og slutning. Problemet præsenteres i starten (uorden i fiskeriget), handlingen udfolder sig (kapløbet), og der er en klar afslutning (flynderens straf).
Temaer
Retfærdighed og Orden: Fiskene ønsker en konge for at skabe retfærdighed og orden, hvilket afspejler et tema om behovet for lederskab og styring.
Misundelse og Konsekvens: Flynderens misundelse overfor silden viser, hvordan negative følelser kan føre til negative konsekvenser, i dette tilfælde fysisk manifesteret ved flynderens skæve mund.
Karakterisering: Fiskene portrætteres som utilfredse og kaotiske, men med et ønske om forbedring gennem retfærdighed. Flynderen fremstår som misundelig og arrig, hvilket bliver centralt for hans karakterskæbne, da disse egenskaber leder til hans straf.
Symbolik: Fiskene i deres forskellighed kan symbolisere forskellige aspekter af samfundet, hvor orden og kaos er i spil. Flynderens skæve mund bliver et fysisk symbol på moral og straf for dårlig opførsel.
Moral: Eventyret opsummerer en typisk moralhistorie, hvor misundelse og dårlig opførsel får konkrete negative konsekvenser, hvilket lærer læseren om vigtigheden af positivt sindelag.
Denne analyse viser, hvordan de narrative og sproglige elementer understøtter eventyrets overordnede budskab og temaer, hvilket er karakteristisk for Brødrene Grimms værker.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 172 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 250A |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27.3 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 71 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.1 |
Gunning Fog Indeks | 8.1 |
Coleman–Liau Indeks | 10.3 |
SMOG Indeks | 8.3 |
Automated Readability Indeks | 7 |
Antal tegn | 1.124 |
Antal bogstaver | 865 |
Antal sætninger | 13 |
Antal ord | 195 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,00 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 24 |
Procentdel af lange ord | 12.3% |
Antal Stavelser | 278 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,43 |
Ord med tre stavelser | 10 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 5.1% |