Læsetid for børn: 3 min
Der var engang en lille dreng og en lille pige, som legede sammen nede ved havet, og de var så uforsigtige, at de begge to faldt i. Nede i havet kom en havfrue hen til dem og sagde: „Nu har jeg jer, nu skal I få lov til at bestille noget.“ Derpå gik hun af sted med dem og gav pigen noget uredt hør at spinde, og lod hende slæbe vand i en tønde. Drengen skulle fælde et træ med en stump økse, og de fik ikke andet at spise end stenhårde boller. Til sidst blev børnene lede og kede af det, og en dag, da havfruen var i kirke, flygtede de bort. Da havfruen kom hjem så hun, at fuglene var fløjet, og for af sted efter dem med lange skridt. Børnene så hende i lang afstand og pigen kastede en børste bagved sig. Den blev til et helt børstebjerg med tusinde og atter tusinde pigge, og det var meget besværligt for havfruen at klatre derover, men endelig lykkedes det dog. Da børnene så det, kastede drengen en kam bagved sig, og den blev til et stort kammebjerg med tusinde og atter tusinde tænder, men havfruen holdt sig fast i dem og slap til sidst over. Da kastede pigen et spejl bagved sig, og det blev til et spejlbjerg, der var så glat, at hun umuligt kunne komme over det. „Jeg må løbe hjem i en fart og hente min økse og hugge det itu,“ tænkte hun, men da hun kom tilbage og fik bjerget knust, var børnene for længe siden langt borte, og havfruen måtte igen dukke ned i vandet.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Denne version af eventyret „Havfruen“ fra Brødrene Grimm handler om en lille dreng og pige, der legede ved havet og blev fanget af en havfrue efter at have været uforsigtige og faldet i vandet. Havfruen satte dem i arbejde, hvor pigen skulle spinde hør og slæbe vand, mens drengen skulle fælde et træ med en stump økse. De blev kun fodret med hårde boller, hvilket gjorde dem utilfredse.
Efter at have været holdt i fangeskab, besluttede børnene at flygte, mens havfruen var i kirken. Under flugten kastede pigen og drengen genstande bag sig for at forhindre havfruens jagt. Først kaster pigen en børste, der bliver til et pigget bjerg, så kaster drengen en kam, der bliver til et bjerg med tænder, og til sidst kaster pigen et spejl, der danner et glat bjerg, som havfruen ikke kan forcere. Havfruen forsøger at hugge vej gennem spejlbjerget, men da det lykkes, er børnene allerede langt væk og uden for hendes rækkevidde. Eventyret ender med, at havfruen må vende tilbage til havet, mens børnene er frie.
Historien indeholder klassiske elementer af eventyr som magiske transformationer og børns snedighed til at overvinde farer, som er karakteristisk for mange af Brødrene Grimms fortællinger.
Den fortolkning af eventyret kan ses som en fortælling om børns uskyld og modstand mod undertrykkelse, der bliver symboliseret gennem havfruens forsøg på at udnytte dem som sine tjenere. Havfruen repræsenterer en form for prøvelse eller fare, som børnene skal overvinde ved hjælp af deres egen kløgt og opfindsomhed.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan børnene bruger almindelige genstande som børste, kam og spejl til at skabe utrolige forhindringer for havfruen, hvilket kan tolkes som en allegori over, hvordan kreativitet og snarrådighed kan hjælpe én med at overvinde vanskeligheder. De tre genstande, der bliver kastet for at bremse havfruen, repræsenterer forskellige typer af barrierer – fysisk (børste og kam) og strategisk (spejl).
Historien kan også ses som en dyrkelse af frihed og selvstændighed, hvor børnene trods deres oprindelige magtesløshed finder en vej til at frigøre sig fra havfruens magt. Den ender med en klar sejr for børnene, der lykkes med at undslippe og efterlader havfruen uden noget valg andet end at vende tilbage til havet.
Eventyret indeholder elementer af skræk og fortryllende magi, som er typisk for Brødrene Grimms eventyr, og tjener som en metafor over de indre og ydre kampe, som mennesker kan stå overfor. Det viser, hvordan list og vedholdenhed kan være større end enhver trussel, man måtte støde på.
En sproglig analyse af eventyret „Havfruen“ af Brødrene Grimm kan tage udgangspunkt i flere elementer, herunder struktur, sprogbrug, stilistiske virkemidler og temaer.
Struktur: Eventyret følger en traditionel eventyrstruktur med en begyndelse, en midte og en afslutning. Det starter med „Der var engang“, som er typisk for eventyr. Historien har en klimaks, hvor børnene flygter fra havfruen, og spændingen opbygges med flere interventioner fra børnene, indtil de til sidst formår at undslippe.
Sprogbrug: Sproget er enkelt og lige til, som det ofte ses i eventyr. Dette gør historien tilgængelig for både børn og voksne. Dialogen er minimal, men det, der findes, bruges til at drive handlingen fremad, fx havfruens truende ord: „Nu har jeg jer, nu skal I få lov til at bestille noget. “
Stilistiske virkemidler
Gentagelser: Gentagelsen af børnenes kast af objekter skaber en rytme og forudsigelighed, der er karakteristisk for eventyrgenren.
Personifikation: Tingene, som børnene kaster (børste, kam, spejl), transformeres til bjerge, hvilket giver en fantastisk kvalitet til historien.
Kontrast: Der er en tydelig modsætning mellem de hjælpeløse børn og den magtfulde havfrue, men børnenes snedighed vinder til sidst over havfruens styrke.
Temaer
Udnyttelse og flugt: Havfruen tvinger børnene til at udføre utaknemmeligt arbejde, hvilket afspejler temaet om udnyttelse. Deres flugt er en fortælling om at overvinde undertrykkelse.
Snedighed og mod: Børnenes brug af hverdagsobjekter til at skabe magiske redskaber fremhæver snedighed og opfindsomhed.
Frihed og uafhængighed: Børnenes flugt symboliserer en søgen efter frihed og kontrol over egen skæbne.
Eventyret „Havfruen“ bringer de klassiske elementer af fare, snedighed og flugt til live gennem et enkelt, men virkningsfuldt sprog, typisk for Brødrene Grimms fortællinger. Det viser også, hvordan klogskab og opfindsomhed kan overvinde uhåndgribelig magt.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 79 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 313 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 38.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 65.7 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 10.2 |
| Gunning Fog Indeks | 12.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
| SMOG Indeks | 10.4 |
| Automated Readability Indeks | 9.6 |
| Antal tegn | 1.392 |
| Antal bogstaver | 1.078 |
| Antal sætninger | 11 |
| Antal ord | 272 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 24,73 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 37 |
| Procentdel af lange ord | 13.6% |
| Antal Stavelser | 373 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 17 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.3% |
