Læsetid for børn: 10 min
Der var engang en kone, som med sin datter og steddatter gik ud på marken for at hente foder. De mødte da den gode Gud i skikkelse af en fattig mand, og han spurgte: „Vil I ikke sige mig vejen til landsbyen?“ – „Find den selv?“ sagde moderen, og datteren tilføjede: „Hvis I er bange for at gå fejl, kan I jo se at få en til at gå med.“ – „Kom, så skal jeg gå med,“ sagde steddatteren. Den gode Gud var så vred på moderen og datteren, at han forbandede dem og bestemte, at de skulle være sorte som natten og grimme som arvesynden. Den stakkels steddatter fulgte han hen til landbyen, velsignede hende og sagde: „Du må få tre af dine ønsker opfyldt.“ – „Jeg ville ønske, jeg var smuk og lys som solen,“ sagde hun, og straks var hun så dejlig, at man ikke kan tænke sig det. „For det andet ønsker jeg mig en pengepung, der aldrig bliver tom.“ Den gode Gud lovede hende også det, men sagde: „Glem nu ikke det bedste.“ – „Så ønsker jeg mig den evige salighed,“ sagde pigen, og Gud lovede også at opfylde dette ønske, og derpå skiltes de.
Da stedmoderen og hendes datter kom hjem og så, at de var sorte og hæslige, men steddatteren hvid og smuk, blev de endnu ondere, og de tænkte ikke på andet end at gøre hende fortræd. Steddatteren havde en bror, som hed Reinholdt, som hun holdt meget af. Ham fortalte hun, hvad der var hændt hende. En dag sagde han til hende: „Jeg vil male et billede af dig, så jeg altid kan have dig for øje, for min kærlighed er så stor, at jeg ikke kan undvære at se dig.“ Hun bad ham om ikke at vise billedet til nogen og han malede hende da og hængte det op i sin stue. Han var kusk hos kongen og boede på slottet. Hver dag så han på billedet og takkede Gud for sin kære søster. Dronningen var imidlertid lige død, og hun havde været så dejlig, at ingen kunne måle sig med hende og kongen var meget bedrøvet. En af tjenerne lagde mærke til, at kusken hver dag stod foran det smukke billede, og fortalte det til kongen. Denne lod billedet bringe op til sig, og da han så, at hun ganske lignede hans afdøde dronning, men var endnu smukkere, blev han dødelig forelsket i hende. Han kaldte på kusken for at få at vide, hvem det var, og besluttede ikke at tage nogen anden end hende til sin dronning. Han gav Reinholdt prægtige klæder og sendte ham af sted med hest og vogn for at hente bruden. Hans søster blev meget glad, da han kom, men stedsøsteren var misundelig og sagde til sin mor: „Hvad nytter alle dine kunster. Sådan en lykke kan du dog ikke skaffe mig.“ – „Vær bare rolig,“ sagde den gamle, „jeg skal nok hjælpe dig.“ Ved trolddomskunster gjorde hun nu kusken næsten blind og bruden næsten døv.
Derpå steg de op i vognen, først bruden i de pragtfulde klæder, så stedmoderen og hendes datter, og Reinholdt satte sig op på bukken. Undervejs sagde kusken:
„Lille søster, dæk dig til,
pas på dine gyldne klæder,
at ej støv og regn dig pletter,
førend du for kongen træder.“
„Hvad siger min bror?“ spurgte bruden. „Han siger, at du skal tage din gyldne klædning af og give den til din søster.“ Hun gjorde det og fik en gammel, grå kjole i stedet for. De kørte nu videre, og lidt efter sagde broderen igen:
„Lille søster, dæk dig til,
pas på dine gyldne klæder,
at ej støv og regn dig pletter,
førend du for kongen træder.“
„Hvad siger min bror?“ spurgte bruden. „Han siger, at du skal tage din gyldne hue af og give din søster den,“ sagde den gamle. Hun gjorde det og kørte videre med bart hovede. Lidt efter råbte kusken:
„Lille søster, dæk dig til,
pas på dine gyldne klæder,
at ej støv og regn dig pletter,
førend du for kongen træder.“
„Hvad siger min bror?“ spurgte bruden. „Han siger, at du skal engang kigge ud af vinduet,“ sagde den gamle. De kørte netop over en bro over en dyb flod, og da bruden bøjede sig ud af vognen, stødte hun til hende, så hun faldt i vandet. Da hun var sunket til bunds, dukkede en snehvid and op og svømmede ned ad floden. Broderen havde slet ikke mærket noget til det hele og kørte videre, til de kom til slottet. Han bragte så stedsøsteren til kongen og troede, det var den rigtige, da han så de gyldne klæder skinne og han kun kunne skimte, hvordan hun så ud. Da kongen så, hvor grim hun var, blev han vred og lod kusken kaste i en grube, der var fuld af orme og slanger. Men den gamle heks forstod ved sine trolddomskunster at forblinde kongen sådan, at han til sidst syntes, datteren var ganske pæn, og endog giftede sig med hende.
En aften, da den sorte brud sad på kongens skød, kom der en hvid and svømmende ind i
køkkenet gennem vaskerenden og sagde til kokkedrengen:
„Kokkedreng, tænd ilden an,
at mine fjer jeg varme kan.“
Han gjorde det, og da kom anden hen og satte sig ved ilden, pudsede sine fjer med næbbet og sagde:
„Hvad gør Reinholdt, min broder kær?“
Kokkedrengen svarede:
„Øglerne bider ham,
slangerne slider ham.“
Hun spurgte da:
„Hvad gør heksen, den sorte mær?“
Kokkedrengen svarede:
„Hun er glad og varm,
i kongens arm.“
Da sagde anden:
„O ve mig, ve mig arme, Gud evig sig forbarme!“
og svømmede bort igen.
De to følgende aftener kom den igen og spurgte om ganske det samme. Da gik kokkedrengen til kongen og fortalte det hele. Han ville se det, og gik den følgende aften ned i køkkenet, og da anden kom svømmende greb han sit sværd og huggede halsen over på den. Straks stod der den dejligste pige, som aldeles lignede billedet. Kongen blev meget glad og hentede kostbare klæder til hende, for vandet drev af hende. Hun fortalte ham nu, hvordan hun var blevet bedraget og styrtet ud i vandet, og hendes første bøn var, at hendes bror måtte komme op af ormegården. Kongen opfyldte straks hendes ønske og gik derpå ind til den gamle heks og spurgte hende, hvad der skulle gøres ved den, der havde gjort sig skyldig i en sådan forbrydelse som den, der var udøvet mod pigen. Den gamle tænkte aldeles ikke på sin egen ondskab men sagde: „Den fortjener at blive lagt nøgen ind i en tønde med spidse søm. Foran tønden skal der spændes en hest, og den skal jages ud i den vide verden.“ Den onde heks og hendes datter blev nu dømt til denne straf og kongen giftede sig med den smukke pige og gjorde hendes bror til en rig og anset mand.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Den hvide og den sorte brud“ fra Brødrene Grimm indeholder mange af de klassiske elementer i et traditionelt eventyr: kampen mellem det gode og det onde, magiske transformationer, og den endelige belønning for dyd og retskaffenhed.
I historien møder vi en ond stedmoder og hendes datter, som får en hård straf for deres grusomme opførsel. På den anden side er der steddatteren, som viser medfølelse og venlighed, og som til gengæld bliver velsignet af en guddommelig skikkelse. Det illustrerer en central tema i eventyr, hvor godhed og venlighed bliver belønnet, mens ondskab og egoisme straffes.
Et andet centralt motiv er forvandlingen, der ses, når steddatteren ændres til en skøn kvinde og dernæst også i hendes transformation til en hvid and. Dette forvandlingsmotiv er typisk for talrige eventyr, hvor karakterer skifter form som en del af handlingens magiske elementer.
Eventyret omfatter også en moralsk lære om retfærdighed og skæbne, hvor den gode ender med at få det liv, hun fortjener, mens de onde får en passende straf. Historien parres med stærke visuelle symboler, som skønheden og det hvide som symboler på godhed, mens det sorte og grimme er symboler på ondskab.
Til sidst understreger eventyret også båndet mellem søskende, hvor broderens kærlighed og loyalitet spiller en vigtig rolle i genforeningen og retfærdiggørelsen af den gode karakter, som til sidst genvinder sin menneskelige form og sin værdighed.
Eventyret „Den hvide og den sorte brud“ af Brødrene Grimm rummer flere temaer og budskaber, der kan fortolkes på forskellige måder.
Godhed belønnes, ondskab straffes: Et af de mest fremtrædende temaer i eventyret er den moralske lektie om, at godhed og venlighed bliver belønnet, mens ondskab og egoisme fører til straf. Steddatterens villighed til at hjælpe den fremmede (Gud i forklædning) resulterer i, at hun bliver velsignet med skønhed, rigdom og evig salighed. Modsætningsvis bliver stedmoderen og hendes datter, som opførte sig egoistisk og uhøfligt, forbandet med et grimt udseende og til sidst dømt til en grusom straf.
Retfærdighedens sejr: En anden fortolkning kan dreje sig om ideen om retfærdighedens triumf. Selvom stedsøsteren og moderen forsøger at snyde sig til magt og rigdom ved brug af trolddom og bedrag, ender deres onde planer med at blive afsløret. Den sande skønhed og kærlighed triumferer i sidste ende, når steddatteren genvinder sin plads som dronning, og broderen bliver frigivet.
Skønhed som metafor: Skønheden i eventyret kan også betragtes som en metafor for indre kvaliteter som venlighed og moral. Steddatterens ydre forvandling til en smuk kvinde er en manifestation af hendes indre godhed, mens stedmoderen og datteren forbliver grimme både indeni og udenpå, hvilket understreger ideen om, at indre kvaliteter reflekteres i det ydre.
Familierelationer og loyalitet: Forholdet mellem broren Reinholdt og steddatteren understøtter et tema om loyalitet og familiær kærlighed. Reinholdts loyalitet over for sin søster spiller en væsentlig rolle i hendes frelse, og det viser, hvordan stærke familiebånd og støtte kan overvinde modgang.
Overvindelse af prøvelser: Eventyret kan også læses som en metafor for at overvinde livets prøvelser. Steddatteren konfronteres med misundelse, forræderi og magi, men gennem sin egen styrke og med hjælp fra Reinholdt og kongen overvinder hun disse udfordringer og finder lykke.
Eventyret fremhæver, hvordan godhed, styrke og retfærdighed kan sejre selv i mødet med ondskab og modstand. Det er en fortælling, der, ligesom mange af Grimms eventyr, bruger fantasifulde elementer til at formidle tidløse moralske principper.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den hvide og den sorte brud‘ af Brødrene Grimm“:
Arkaisk sprogbrug: Eventyret indeholder gamle vendinger og formuleringer, som kan være svære for moderne læsere at forstå. Udtryk som „skulle være sorte som natten og grimme som arvesynden“ er eksempler på dramatisk og gammeldags billedsprog.
Direkte tale: Dialogen mellem karaktererne er essentiel for at drive handlingen fremad og afslørede karakterernes moralske kvaliteter. Direkte tale bruges i hele eventyret til at etablere forholdet mellem personerne og til at udvikle plottet.
Sproglige kontraster: Der er stærke kontraster i sproget, f. eks. mellem „sorte som natten“ og „smuk og lys som solen“, som understreger de moralske modsætninger mellem de gode og onde karakterer.
Struktur og stil
Traditionel eventyrstruktur: Eventyret følger en klassisk eventyrstruktur med elementer som „der var engang“, en åbenbar modsætning mellem gode og onde karakterer, en række prøvelser, og en afsluttende belønning eller straf.
Moral og lære: Eventyret bærer præg af en tydelig morale, hvor det gode belønnes (steddatteren bliver dronning) og det onde straffes (den onde stedmoder og datteren får en brutal straf).
Tematik
Godhed versus ondskab: En central tema er kampen mellem godhed og ondskab. Dette er typisk for Grimms eventyr og manifesterer sig i karakterens handlinger og skæbner.
Retfærdighed og skæbne: Eventyret illustrerer troen på guddommelig retfærdighed, hvor de gode handlinger af steddatteren fører til hendes frelse og belønning, mens ondskaben fra stedmoderen og hendes datter fører til deres undergang.
Trolddom og overnaturlig indgriben: Trolddom bruges både som redskab for det onde (stedmoderens bedrifter) og det guddommelige (Guds tre ønsker til steddatteren).
Karakteranalyse
Steddatteren: Symbol på godhed og uskyld, hendes hjælpsomhed belønnes, og hendes ønsker reflekterer hendes rene hjerte.
Guden: Repræsenterer retfærdighed og guddommelig indgriben, han forkæmper det gode og straffer det onde.
Stedmoderen og stedsøsteren: Repræsenterer ondskab og misundelse, deres handlinger er drevet af jalousi og selv interesse.
Symbolik
Farver: Hvid og sort bruges symbolsk til at repræsentere godhed og ondskab. Den klare adskillelse i farvesymbolik hjælper med at forstærke fortællingens morale.
Forvandling: Forvandlingen af steddatteren til en and og hendes tilbagevenden til menneskelig form symboliserer genfødsel og retfærdighedens triumf.
Eventyret „Den hvide og den sorte brud“ følger de typiske elementer i et Grimms eventyr med klare moralske pointer, symbolsk sprogbrug og en tydelig fortællestruktur, der appellerer til både børn og voksne, og som gennem generationer har indprentet læren om godhedens triumf over ondskaben.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 135 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 403 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.1 |
| Gunning Fog Indeks | 9.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
| SMOG Indeks | 9 |
| Automated Readability Indeks | 7 |
| Antal tegn | 6.161 |
| Antal bogstaver | 4.761 |
| Antal sætninger | 65 |
| Antal ord | 1.143 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,58 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 148 |
| Procentdel af lange ord | 12.9% |
| Antal Stavelser | 1.633 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,43 |
| Ord med tre stavelser | 66 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.8% |
