Læsetid for børn: 9 min
Der var engang en konge og en dronning, som havde alt, hvad de kunne ønske sig, men ingen børn. Dronningen sørgede derover dag og nat og sagde: „Jeg er som en ufrugtbar mark.“ Endelig opfyldte Gud hendes ønske, men det barn hun fødte, så ikke ud som et menneske, men som et lille æsel. Da hun så det, gav hun sig til at græde og sagde, at de straks skulle kaste det i vandet, så fiskene kunne spise det. Et sådant barn var værre end intet. „Nej,“ sagde kongen, „Gud har givet os det og han skal være min søn og arving og sidde på min trone.“ Æslet voksede op og blev større, og dets ører blev lange og spidse og strittede lige i vejret. Det var næsten altid glad og sprang omkring og legede, og holdt især meget af musik. En gang gik det til en berømt spillemand og sagde: „Lær mig at spille lige så godt på lut som du.“ – „Det vil holde hårdt, herre,“ svarede spillemanden, „jeres hænder er alt for store. Jeg er bange for, at strengene ikke holder.“ Men der hjalp ingen udflugter. Æslet ville lære at spille på lut og var så flittig og ihærdig, at det snart spillede ligeså godt som læreren.
En dag, da den unge herre var ude at gå sig en tur, kom han forbi en kilde, og da han spejlede sig deri, så han sit æselhovede. Han blev så bedrøvet, at han gik ud i den vide verden og ikke tog andre med sig end en gammel, tro tjener. Engang kom de til et land, hvor der herskede en konge, som havde en vidunderlig smuk datter. „Her vil vi blive,“ sagde æslet, bankede på og råbte: „Her kommer en gæst, luk op.“ Men da ingen svarede, satte han sig ned og spillede så dejligt på sin lut, at skildvagterne gjorde store øjne og løb hen og sagde til kongen: „Der sidder et æsel udenfor døren og spiller på lut så godt som noget menneske.“ – „Lad spillemanden komme herind,“ sagde kongen. Men da æslet kom ind, gav de sig allesammen til at le af ham. Han skulle nu følge ud med tjenerne for at få noget at spise, men sagde fornærmet: „Jeg er ikke noget almindeligt æsel, jeg er meget fornem.“ – „Vil du hellere ud til soldaterne?“ spurgte kongen. „Nej,“ svarede æslet, „jeg vil sidde ved siden af kongen.“ Han lo og sagde godmodigt: „Ja, ja, så kom da og sæt dig her.“ Lidt efter spurgte han: „Hvordan synes du om min datter, lille æsel?“ Æslet vendte sig om og så på hende, nikkede og sagde: „Hun er det skønneste, jeg nogensinde har set.“
„Så skal du også få lov til at sidde ved siden af hende,“ sagde kongen. Det var æslet godt fornøjet med og spiste og drak og opførte sig så pænt og dannet, som man bare kunne ønske sig.
Da han havde været der i nogen tid, tænkte han: „Hvad kan det nytte altsammen. Det er nok bedst, jeg drager hjem igen.“ Han hang med næbbet og gik til kongen og bad om sin afsked. Kongen, som var kommet til at holde meget af ham, spurgte: „Hvad er der dog i vejen med dig? Du ser jo så sur ud som en eddikebrygger. Bliv hos mig, så skal du få, hvad du forlanger. Vil du have guld?“ – „Nej tak,“ sagde æslet og rystede bedrøvet på hovedet. „Vil du da have smykker og ædelstene?“ – „Nej tak.“ – „Bare jeg dog vidste, hvad du brød dig om,“ sagde kongen, „vil du have min smukke datter til ægte?“ – „Ja, det vil jeg gerne,“ sagde æslet og blev straks i godt humør, for det var netop, hvad han havde ønsket sig. Brylluppet blev fejret med stor pragt. Da bruden og brudgommen om aftenen var kommet ind i deres sovekammer, befalede kongen en af sine tjenere at liste sig derind for at se, om han bar sig ordentlig ad. Brudgommen troede, at de var ganske alene, låsede døren og kastede derpå sin æselhud af og stod der som den smukkeste kongesøn, man kunne tænke sig. „Nu ser du, hvem jeg er,“ sagde han, „og at jeg ikke er ringere end du.“ Bruden blev meget glad og kyssede og omfavnede ham. Om morgenen kastede han igen dyrehuden over sig, og intet menneske kunne ane, hvad der gemte sig bag den. Lidt efter kom den gamle konge ind til dem. „Er du allerede på benene, lille æsel,“ sagde han. Derpå vendte han sig til sin datter. „Du er vel ikke så glad over, at din mand ikke er noget rigtigt menneske,“ sagde han. „Jeg holder så uendelig meget af ham,“ svarede hun, „jeg vil aldrig i mit liv gifte mig med nogen anden.“ Kongen blev meget forundret, men tjeneren, der havde stået skjult derinde, kom og fortalte ham det hele. „Det er ikke sandt,“ sagde han. „Våg selv næste nat derinde,“ sagde tjeneren, „og jeg vil give jer et råd. Tag dyreskindet og kast det på ilden, så må han vel vise sig i sin rette skikkelse.“ – „Det er et godt råd,“ sagde kongen, og om aftenen, da de sov, listede han sig derind og så i måneskinnet den smukke, unge mand. Huden lå ved siden af på jorden. Han tog den med sig, tændte et bål ude i gården, kastede den derpå og blev derude, lige til den var brændt til aske. Men da han ville se, hvordan det ville gå, når det blev opdaget om morgenen, listede han sig derind igen. Ved daggry vågnede kongesønnen og ville tage æselskindet på, men kunne ikke finde det. Han blev meget forfærdet og sagde bedrøvet: „Nu må jeg drage bort herfra.“ Men lige uden for døren stod kongen. „Hvor vil du hen, min søn,“ sagde han, „bliv her hos mig. Jeg giver dig mit halve rige nu og efter min død får du det hele.“ – „Gid det altid må se så lyst ud for mig,“ sagde kongesønnen, „jeg bliver hos jer.“ Den gamle gav ham nu det halve af sit rige, og da han døde efter et års forløb, fik han det hele, og da hans egen far døde, fik han endnu et, og levede lykkeligt til sin død.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Det lille æsel“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller historien om et kongepar, som efter lang tids barnløshed får et barn, der ligner et lille æsel. Når dronningen ser det, ønsker hun at skille sig af med barnet, men kongen insisterer på at beholde det som deres arving. Æslet vokser op og bliver en musikglad ung herre. Da æslet bliver ked af sit udseende, forlader det hjemmet med en trofast tjener.
De når til en konge i et andet rige, som har en smuk datter. Æslet vinder kongens gunst ved sit talent for at spille lut, og til sidst tilbyder kongen ham datterens hånd i ægteskab, hvilket gør æslet lykkeligt. Under bryllupsaftenen afslører æslet, at han i virkeligheden er en smuk prins, hvilket gør både bruden og svigerfaderen glade. Kongen brænder i hemmelighed æslets dyrehud om natten for at afsløre hans sande natur permanent. Prinsen bliver med tiden konge i sin svigerfars rige og derefter også i sit fødeland, efter sin egen fars død, og lever lykkeligt.
Eventyret rummer temaer om accept, identitet, og transformation. Det understreger, hvordan udseende kan bedrage, og hvordan indre kvaliteter som talent, stædighed og godhed kan lede til lykke og anerkendelse.
Eventyret „Det lille æsel“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der indeholder flere lag af symbolik og moralske budskaber, som kan tolkes på forskellige måder.
Identitet og Selvaccept: Æslet symboliserer en søgen efter identitet og accept. Selvom det ydre er anderledes, besidder æslet indre værdi og talenter. Dette kan ses som en påmindelse om, at vi ikke skal dømme ud fra udseendet, men i stedet værdsætte det indre og unikke bidrag, som hver person bringer.
Forvandling og Udfrielse: Æslets transformation til en smuk prins ved hjælp af æselhudens destruktion kan ses som en metafor for personlig vækst og udfrielse fra begrænsninger. Det præsenterer ideen om, at man nogle gange må give slip på det, der holder én tilbage, for at opdage ens sande potentiale.
Kærlighed og Loyalitet: Den smukke prinsesse accepterer æslet som han er, og hendes kærlighed bringer det bedste frem i ham. Denne del af historien understreger, at ægte kærlighed ser forbi overfladiske forskelle og fejrer det sande selv.
Forældreopofrelse: Kongens accept og kærlighed til sit „forskellige“ barn illustrerer ubetinget forældrekærlighed. Selvom barnet er anderledes, insisterer kongen på at acceptere og anerkende ham som sin arving.
Samfundets Forventninger: Eventyret udforsker, hvordan man navigerer samfundets normer og forventninger. Æslets rejse og dets ønske om accept kan ses som en refleksion af kampen mod at passe ind i en verden, der bedømmer ud fra ydre karakteristika.
Eventyret er rig på symbolik, hvilket giver læseren mulighed for at reflektere over temaer som identitet, kærlighed og personlig udvikling. Æslets rejse handler ikke kun om at finde accept i verden, men også om at finde og acceptere sig selv.
En sproglig analyse af eventyret „Det lille æsel“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere litterære og stilistiske elementer.
Her er nogle centrale aspekter:
Fortællestruktur og genre
„Det lille æsel“ følger den typiske struktur for et folkeeventyr: Indledningen „Der var engang“ sætter en tidløs og universel ramme. Eventyret bygger på fantastiske elementer, her i form af et æsel, der viser sig at være en forheksede prins, hvilket er et klassisk motiv inden for eventyrgenren. Forvandlingen, prøvelserne og den lykkelige slutning er også genkendelige træk.
Karakterbeskrivelse
Eventyret præsenterer en håndfuld karakterer: kongen, dronningen, prinsen (det lille æsel), den smukke prinsesse, spillemanden, og den kloge tjener. Karaktererne er ofte flade og arketypiske, typisk for eventyr, hvilket understreger deres rolle frem for deres personlige udvikling. Eksempelvis er kongen storsindet og accepterende, mens prinsen/æslet er ivrig og talentfuld.
Sprogbrug
Sproget i „Det lille æsel“ er præget af enkelhed, dialoger og direkte tale, som alle fremmer handlingen. Sætningerne er ofte korte og deklarative, hvilket er almindeligt i folkeeventyr for at gøre fortællingen tilgængelig og let at følge. Der er brug af gentagelse for at forstærke visse pointer, især når karaktererne udtrykker følelser som bedrøvelse eller glæde.
Temaer og symbolik
Central i fortællingen er temaet om identitet og indre skønhed. Æslets ydre er bedragerisk, og eventyret understreger, at ægte værdi og adel kommer indefra. Æselhuden symboliserer et skjul af den sande identitet, og den endelige destruktion af huden markerer en varig transformation og frisættelse.
Et andet tema er accept og kærlighed trods ydre fremtoninger: Kongen accepterer æslet, mens prinsessen elsker ham for den han egentlig er. Endelig er der elementet af retfærdig belønning, hvor den retmæssige identitet og plads i hierarkierne bliver genoprettet.
Morale og budskab
Moralen handler om, at man ikke skal dømme ud fra det ydre, og at ægte kærlighed kan se forbi overfladiske mangler. Forvandling fra æsel til prins kan også forstås metaforisk som modenhed eller personlig vækst.
Kontekst og betydning
Brødrene Grimms eventyr har generelt både en moralsk og underholdningsmæssig funktion, ofte også en pædagogisk en. De tjente til at lære børn (og nogle gange voksne) om værdier som mod, ærlighed, og kærlighed gennem illustrative historier.
Eventyret om „Det lille æsel“ er en interessant kombination af klassiske motiver og unikke tvists, der engagerer læseren både med dets narrative flow og dybere symbolik.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 144 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 430 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.7 |
| Gunning Fog Indeks | 8.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.7 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 5.1 |
| Antal tegn | 5.443 |
| Antal bogstaver | 4.125 |
| Antal sætninger | 67 |
| Antal ord | 1.033 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,42 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 113 |
| Procentdel af lange ord | 10.9% |
| Antal Stavelser | 1.429 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 64 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.2% |
