Læsetid for børn: 10 min
I en mølle boede der engang en møller, som hverken havde kone eller børn. Han havde tre møllersvende i sin tjeneste, og da de havde været nogle år hos ham, sagde han til dem: „Nu er jeg gammel og vil sætte mig hen i kakkelovnskrogen. Drag ud i verden, og den, der bringer mig den bedste hest, vil jeg give møllen, men han skal til gengæld også pleje mig, til jeg dør.“ Den tredie af svendene var endnu i lære, og de andre troede, han var et rigtigt fæ, og undte ham ikke møllen, og han brød sig forresten heller ikke om den. De drog nu alle tre af sted sammen, og da de kom udenfor landsbyen, sagde de til den dumme Hans: „Du kan blive her. Du finder dog aldrig i dine levedage nogen hest.“ Men Hans gik alligevel med, og om natten kom de til en hule, hvor de lagde sig til at sove. De to kloge fyre ventede, til Hans var faldet i søvn, så stod de op, gik deres vej og lod Hans ligge, og mente, de havde båret sig rigtig fiffigt ad. Men det gik dem alligevel ikke så forfærdelig godt. Da solen stod op, og Hans vågnede, lå han alene i den mørke hule. Han så sig om og råbte: „Hvor er jeg dog.“ Så stod han op, kravlede ud af hulen, gik ind i skoven og tænkte: „Nu er jeg ganske alene og forladt her. Hvordan skal jeg dog kunne finde en hest.“ Da han gik videre i disse triste tanker, mødte han en lille broget kat, som venligt sagde: „Hvor skal du hen, Hans.“ – „Du kan såmænd alligevel ikke hjælpe mig,“ sagde drengen. „Jeg ved godt, hvad der er i vejen,“ sagde katten, „du vil have en smuk hest. Kom med mig og tjen mig i syv år, så vil jeg give dig en, som du aldrig har set mage til.“ – „Det var da en løjerlig kat,“ tænkte Hans, „men jeg har dog nok lyst til at se, om det er sandt, hvad den siger.“ Han fulgte nu med til et fortryllet slot, hvor alle tjenerne var katte. De sprang behændigt op og ned ad trapperne og var glade og i godt humør. Da de spiste til aften, spillede tre af dem, den ene spillede bas, den anden violin, den tredie blæste på trompet, så kinderne struttede. Da de havde spist, blev bordet ryddet væk, og katten sagde: „Kom så og dans med mig, Hans.“ – „Nej, jeg danser ikke med en missekat, det har jeg endnu aldrig gjort.“ – „Lad ham så komme i seng,“ sagde den til tjeneren. De lyste ham så ind i sovekammeret, og en tog hans sko af og en anden hans strømper, og så pustede de lyset ud. Om morgenen kom de igen og hjalp ham med at klæde sig på. En gav ham strømperne på, en bandt hans strømpebånd, en anden hentede hans sko, en vaskede ham og en tørrede hans ansigt med sin hale. „Det er rigtig behageligt,“ sagde Hans. Han måtte imidlertid også bestille noget. Hver dag huggede han pindebrænde. Han fik en økse, en kile og en sav af sølv og en kølle af kobber. Nå, han huggede altså brænde og fik sin gode mad og drikke der i huset, men han så aldrig andet end den brogede kat og dens tjenere. En dag sagde den til ham: „Gå ud på engen og slå græsset og sørg for, at det bliver tørt.“ Derpå fik han en le af sølv og en hvæssesten af guld, og fik befaling til at levere det altsammen tilbage igen. Hans gjorde sit arbejde, og da han var færdig bragte han leen og stenen og høet hjem og spurgte, om han ikke måtte få sin løn. „Du skal gøre en ting endnu,“ sagde katten, „her er bygningstømmer af sølv, økse, vinkeljern og alt, hvad du behøver, altsammen af sølv. Byg mig så et lille hus.“ Hans byggede huset og sagde, at nu havde han gjort, hvad han skulle, men han havde endnu ikke fået nogen hest. De syv år var imidlertid gået for ham, som om de havde været et halvt. Katten spurgte, om han ville se dens heste. Det ville Hans gerne. Den lukkede så huset op, og derinde stod tolv heste, og de var så smukke og spejlblanke, at hjertet hoppede i livet på ham. Han fik så noget at spise og drikke, og katten sagde: „Gå så kun hjem, men du får ikke hesten med. Den bringer jeg dig om tre dage.“ Hun viste ham vejen til møllen, og han gik så af sted. Han havde imidlertid ikke fået nye klæder, men måtte gå i den gamle, pjaltede frakke, han havde haft på, da han kom, og den var han jo helt vokset ud af i de syv år. De to andre møllersvende var allerede kommet hjem, og de havde hver en hest med, men den ene var blind og den anden lam. „Hvor er din hest?“ spurgte de. „Den kommer om tre dage,“ svarede han, men så gav de sig til at le. „Hvor vil du få en hest fra?“ sagde de, „det bliver vist en rar en.“ Hans gik ind i stuen, men mølleren ville ikke have, at han måtte sætte sig hen til bordet, for han var så pjaltet og laset, at man måtte skamme sig, hvis der skulle komme nogen. Han fik så en smule mad, og da de om aftenen skulle i seng, ville de to andre ikke give ham plads. Til sidst måtte han krybe ind i gåsestien og lægge sig på det bare halm. Da han vågnede, var de tre dage gået. Der kom så kørende en vogn med seks pragtfulde heste og en tjener kom bagefter med en syvende til den fattige møllerdreng. Ud af vognen steg en dejlig prinsesse, og det var ingen anden end den brogede kat, som Hans havde tjent i syv år. Hun spurgte mølleren, hvor møllerdrengen var.
„Han ligger ude i gåsestien,“ svarede han, „han var så pjaltet, at vi ikke kunne tage ham herind.“ Prinsessen sagde, at de skulle hente ham, og han kom så og holdt sine pjalter sammen om sig, så godt, han kunne. Tjenerne tog nu nogle prægtige klæder frem, vaskede ham og klædte ham på, og da han var færdig, var han så smuk som nogen konge. Prinsessen forlangte nu at se de to møllersvendes heste, og den ene var blind og den anden lam. Hun lod så tjenerne bringe den syvende hest, og mølleren sagde, at så smuk en ganger havde han aldrig set. „Det er den tredie møllersvends,“ sagde hun. „Så skal han have møllen,“ sagde mølleren, men prinsessen sagde til ham, at han måtte gerne beholde hesten og også møllen. Derpå satte hun sig op i vognen med den trofaste Hans, og de kørte af sted. De kørte til det lille hus, som han havde lavet med sølvværktøjet. Det var blevet til et stort slot, hvor alt var af sølv og guld. Så holdt de bryllup, og de var så rige, så rige, at de havde nok til hele deres liv. Så ingen skal sige, at den der er dum, ikke kan blive til noget.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den fattige møllerdreng og katten“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der handler om en ung møllersvend ved navn Hans, som i modsætning til sine to mere erfarne kolleger bliver opfattet som dum og uduelig. Mølleren, som de arbejder for, ønsker at trække sig tilbage og tilbyder sin mølle til den af de tre svende, der kan bringe ham den bedste hest. De to andre svende ser ned på Hans, og da alle tre drager af sted for at finde en hest, efterlader de ham alene i en hule.
Hans møder en fortryllet broget kat, som lover ham en fantastisk hest, hvis han tjener hende i syv år. Han accepterer, og gennem årene udfører han forskellige opgaver for katten, som viser sig at regerer over en fortryllet slotsverden fyldt med katte. Efter at have fuldført sin tjeneste, vender Hans tomhændet tilbage til mølleren i sin gamle, slidte dragt. De to andre svende har allerede præsenteret deres heste, som dog viser sig at være mangelfulde.
Hans bliver til sidst belønnet, da den brogede kat afslører sig selv som en fortryllet prinsesse. Hun ankommer med storslået pragt og en prægtig hest til Hans, som udover hesten får tilbudt møllen. Dog vælger prinsessen at tage ham med til hendes fortryllede slot, der nu er blevet til et stort palads af sølv og guld. De gifter sig og lever lykkeligt og rigt.
Eventyret viser, at selv dem der tilsyneladende virker uduelige kan opnå storhed, og det fremhæver betydningen af loyalitet, ydmyghed og trofast tjeneste. Det tjener som en moralsk fortælling om ikke at undervurdere andres potentiale baseret på førstehåndsindtryk.
Eventyret „Den fattige møllerdreng og katten“ af Brødrene Grimm handler om den yngre og ofte oversete møllersvend, Hans, der mod alle odds ender med at få succes gennem venlighed og loyalitet.
Moral og Belønning: En central fortolkning af eventyret omhandler temaet om godhed og tålmodighed. Hans er tålmodig og udfører sine opgaver uden klager. Hans trofasthed bliver belønnet i sidste ende, hvilket antyder, at godhed og loyalitet over for andre, selv når ingen ser på, vil føre til belønninger.
Transformation og Indre Skønhed: Katten, der viser sig at være en fortryllet prinsesse, repræsenterer ideen om, at folk (eller dyr) kan være meget mere, end de umiddelbart ser ud til. Som i mange eventyr er der en transformation, der understreger, at indre skønhed og kvaliteter ofte er skjult bag et ydmygt ydre.
Uforudsete Evner: Hans, der blev opfattet som „dum“ af de andre møllersvende, viser sig at have evner og kvaliteter, som ikke var indlysende. Dette kan fortolkes som en påmindelse om ikke at undervurdere andre baseret på deres ydre eller position i livet.
Retfærdighedens Sejr: Eventyret kan også ses som en kommentar til retfærdighed. De to andre møllersvende, der forsøgte at snyde Hans, ender med at komme hjem med ubrugelige heste, mens Hans, der blev efterladt i mørket, får den bedste belønning. Det viser, at retfærdighed i det lange løb vil sejre.
Selvværd og Vækst: Selvom Hans starter som en ubemærket og ydmyg person, vokser han gennem sine oplevelser med katten/prinsessen. Historien illustrerer, hvordan hårdt arbejde og trofasthed kan føre til personlig vækst og forbedring af selvværd.
Kontrast mellen Udseende og Virkelighed: Historien leger med kontraster mellem forventning og virkelighed. Hans‘ transformation fra en pjaltet dreng til en standsmæssig person understreger, hvordan ting ikke altid er, som de synes, og hvordan ydre omstændigheder ikke nødvendigvis afspejler indre værdier.
Eventyret „Den fattige møllerdreng og katten“ fungerer på flere niveauer ved at kombinere charme og overnaturlige elementer med dybere tematiske budskaber om, hvordan man bliver belønnet for sine gode gerninger og trofasthed.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den fattige møllerdreng og katten‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret „Den fattige møllerdreng og katten“ er en klassisk fortælling fra Brødrene Grimm, som benytter en række sproglige virkemidler og tematiske elementer, der er karakteristiske for eventyrgenren.
Dialog: Dialogen i eventyret er enkel og direkte, hvilket er typisk for eventyr. Replikkerne er korte og præcise og formidler handlingen og karakterernes intentioner klart.
Eksempelvis siger katten til Hans: „Kom med mig og tjen mig i syv år, så vil jeg give dig en, som du aldrig har set mage til. “
Gentagelse: Der anvendes gentagelse for at understrege centrale temaer og skabe rytme. Gentagelsen af handlinger, såsom de opgaver Hans udfører for katten, fremhæver det repetitive aspekt af pligterne og tjenesten.
Kontraster: Der er en stærk kontrast mellem Hans‘ situation i begyndelsen af eventyret som en „dum“ og uønsket svend og hans triumferende position til slut som en prins med sin egen prinsesse. Denne kontrast fremhæver transformationen og moralens kernetema om, at man ikke skal undervurdere nogen på baggrund af udseende eller første indtryk.
Symbolik: Katten, der viser sig at være en prinsesse, er en symbol på transformation og skjult potentiale. Hestene repræsenterer status og succes, og Hans‘ transformation fra fattig til rig underbygger eventyrets tema om uventet belønning.
Moral
Eventyret leverer en eksplicit morale: „Så ingen skal sige, at den der er dum, ikke kan blive til noget. “ Dette er en typisk afslutning for eventyr og fungerer som en opsummering af fortællingens budskab.
Tematiske elementer
Prøvelse og belønning: Hans skal igennem forskellige opgaver og prøvelser, som er udbredt i eventyr, hvor karakterer gennemgår besværligheder for at opnå en belønning.
Det gode mod det onde: Selvom der ikke er en typisk ond skurk, repræsenterer de andre svende en form for antagonistisk konflikt gennem deres latterliggørelse af Hans.
Magiske elementer: Den fortryllede kat og overnaturlige opgaver, Hans udfører, tilføjer et magisk lag, som er velkendt i eventyrverdenen.
Social opstigning: Temaet om en underdog, der opnår storhed, er udbredt i eventyr, hvilket giver håb og optimisme for at sociale skel kan overvindes.
Eventyret benytter sig af disse virkemidler og temaer til at skabe en fortælling, der både underholder og leverer en vigtig lektie om potentiale og retfærdighed.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 106 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 402 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 76.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.7 |
| Gunning Fog Indeks | 8.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 7 |
| SMOG Indeks | 8.4 |
| Automated Readability Indeks | 5.2 |
| Antal tegn | 6.107 |
| Antal bogstaver | 4.640 |
| Antal sætninger | 71 |
| Antal ord | 1.199 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,89 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 127 |
| Procentdel af lange ord | 10.6% |
| Antal Stavelser | 1.599 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,33 |
| Ord med tre stavelser | 58 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.8% |
