Læsetid for børn: 6 min
FØRSTE HISTORIE
Der var engang en gammel ræv med ni haler. Han fik mistanke om, at hans kone ikke var ham tro og ville derfor sætte hende på prøve. Han lod nu, som om han var død, og lå ganske stille uden at røre sig. Fru Ræv gik op på sit værelse og lukkede sig inde, mens pigen, jomfru Kat, gik nede i køkkenet og lavede mad. Da det rygtedes, at den gamle ræv var død, meldte der sig snart friere. En dag hørte pigen, at der var nogen, der bankede, og da hun gik ud og lukkede op så hun, at der stod en gammel ræv.
„God aften, lille jomfru Kat,
er hun vågen eller sover hun, min skat?“
spurgte den. Og katten svarede:
„God dag, hr. Ræv. Jeg våger,
og dejlig mad jeg koger. De gør mig vel den ære,
i dag min gæst at være?“
„Nej tak, lille jomfru,“ svarede ræven, „men hvad bestiller fruen?“
Svarede pigen:
„Min stakkels, unge frue,
hun sidder i sin stue. Af gråd er hendes kind så rød,
fordi den gamle ræv er død.“
„Så gå op og sig til hende, at der er en ung ræv, der vil fri til hende.“ – “ Så gerne, hr. Ræv.“
Og op gik katten, trip, trap, trap,
og slog med døren, klip, klap, klap. „Fru Ræv, er I derinde? Hvis atter I vil være brud
en frier kan I finde.“„Men hvordan ser han ud?“
„Har han ni haler, som den gamle ræv?“ – „Nej,“ svarede pigen,“ han har såmænd kun en eneste.“ – „Så vil jeg ikke have ham.“
Jomfru Kat gik ned og sagde til frieren, at han skulle gå sin vej. Kort efter kom der en med to haler, men den blev også afvist, og ligesådan gik det flere andre, til der endelig kom en, der havde ni haler, ligesom den gamle ræv. Da enken hørte det, sagde hun glad til katten:
„Skynd dig kun lidt, luk døren op,
herut med rævens gamle krop.“
Men netop da bryllupsfesten skulle til at tage sin begyndelse, kom der liv i den gamle ræv under bænken. Han sprang op, pryglede hele selskabet igennem og jog straks sin kone på porten.
ANDEN HISTORIE
Da den gamle ræv var død, kom ulven for at fri til fru Ræv, bankede på, og katten, der tjente som pige der i huset, kom ud og lukkede op.
Ulven hilste på hende og sagde:
„God aften, fru Kat,
De sidder her så mutters alene. Hvad laver De der?“
Og katten svarede:
„Jeg steger fisk i det dejligste smør,
måske til gæst jeg byde Jer tør?“
„Nej, mange tak,“ sagde ulven, „er fru Ræv ikke hjemme?“
Svarede katten:
„Min stakkels, lille frue,
hun sidder i sin stue. Af gråd er hendes kind så rød,
fordi den gamle ræv er død.“
Ulven sagde så:
„Hvis hun vil ha‘ en anden mand,
til mig hun bare komme kan.“Og katten løb
ad trappen op,
med lange hop
i strakt galop. „Fru Ræv, der står dernede
en frier,
der så gerne vil
om hånd og hjerte bede.“
„Har han røde bukser og en spids snude?“ spurgte ræven. „Nej,“ svarede katten. „Ja, så kan jeg ikke bruge ham.“
Der kom nu både en hund, en hjort, en bjørn, en løve, og alle skovens andre dyr og meldte sig som friere, men katten måtte vise dem alle bort, da ingen af dem kunne måle sig med den gamle ræv. Til sidst kom en ung ræv. „Har han røde bukser og en spids snude?“ spurgte fruen. „Ja, han har,“ sagde katten. „Lad ham så komme herop,“ sagde fru Ræv og befalede pigen at gøre alt i stand til brylluppet:
„Fej støvet bort, luk vinduet op,
smid ud den gamle, døde krop. Han var dog tit imod mig slem. De fede mus, han bragte hjem,
beholdt han hver og en for sig,
og ej en bid han undte mig.“
Derpå blev brylluppet fejret. De drak og dansede, og hvis de ikke er hørt op, danser de endnu.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Fru Rævs Bryllup“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller to forskellige historier om den gamle ræv og hans kone. I begge historier er temaet trofasthed og ønsket om en værdig partner.
Første Historie:
En ældre ræv med ni haler tror, at hans kone måske er utro og beslutter sig for at teste hendes troskab ved at lade som om, han er død. Fru Ræv sørger over sin ‚døde‘ mand, mens husholdersken, jomfru Kat, ser efter huset. Snart dukker der friere op, en efter en, men Fru Ræv afviser dem alle, indtil en ung ræv med præcis ni haler ankommer. I samme øjeblik, hvor brylluppet skal til at begynde, springer den gamle ræv op og afslører, at han stadig er i live, og han jager sin kone væk for utroskab.
Anden Historie:
I denne version er den gamle ræv faktisk død, og forskellige dyr, inklusive ulven, forsøger at fri til Fru Ræv. Katten fungerer stadig som budbringer, og Fru Ræv afviser alle friere, som ikke opfylder hendes krav om røde bukser og en spids snude. Det er først, da en ung ræv med den rette beskrivelse ankommer, at Fru Ræv accepterer frieriet. Hun er nu klar til at lægge sin tidligere mands lig ud og starte et nyt liv. Brylluppet bliver fejret med stor lystighed, og hvis festen ikke er stoppet, danser de stadig.
Eventyret leger med temaet om at måle potentielle partnere mod tidligere erfaringer og understreger vigtigheden af troskab og ærlig kærlighed.
Eventyret „Fru Rævs Bryllup“ af Brødrene Grimm indeholder to forskellige historier, der begge omhandler en rævehustru og hendes friere efter den oprindelige mandlige rævs død. Eventyret udstiller temaer som troskab, sorg, håb, og en vis form for retfærdighed.
Første historie: Her ser vi en gammel ræv med ni haler, der ønsker at teste sin kones troskab. Han foregiver sin egen død for at se hendes reaktion. Fru Ræv bliver opsøgt af flere friere, men hun afviser dem, medmindre de har lige så mange haler som den gamle ræv. Den gamle ræv vækker til sidst til live, afslører hendes troløshed ved at bryde op bryllupsfesten og jager hende bort.
Denne fortælling kan ses som en kritik af overfladiskhed og troløshed, hvor Fru Ræv viser sig mere interesseret i ydre kendetegn end egentlige værdier. Den informer os om vigtigheden af at værdsætte indre kvaliteter og ægte kærlighed over materielle eller statusbaserede overvejelser.
Anden historie: Denne historie starter med den gamle rævs død, og Fru Ræv bliver opsøgt af mange forskellige dyr, der ønsker at fri til hende, herunder en ulv og en bjørn, men ingen af dem lever op til hendes krav. Til sidst finder hun en ung ræv med de ønskede karakteristika, og hun bliver glad. Denne fortælling slutter mere positivt med en ny begyndelse og bryllup, mens hun kritiserer sin afdøde mand for at have været grådig og ikke delt med hende.
Den anden historie kan tolkes som en fortælling om at finde en bedre fremtid og løsrive sig fra en fortid, der ikke gav glæde. Fru Ræv sætter klare standarder for, hvad hun ønsker i et forhold og får mulighed for at begynde på ny. Dette kan tolkes som en opfordring til at værdisætte personlige behov og sikre, at tidligere negative mønstre ikke gentages.
De to versioner af Fru Rævs Bryllup illustrerer forskellige mulige udfald ved valg af partner, samt hvordan forventninger og loyalitet kan manifestere sig forskelligt i relationer. Eventyret giver læseren en mulighed for at reflektere over kærlighedens natur og betydningen af autenticitet og integritet i relationer.
En sproglig analyse af eventyret „Fru Rævs Bryllup“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere elementer, herunder sprogbrug, stil, struktur, og temaer.
Her er nogle centrale aspekter
Struktur og Genre: Eventyret følger den klassiske eventyrstruktur med en begyndelse, komplikation og en afslutning. Der er to parallelle historier med den samme centrale handling: en enke, Fru Ræv, får tilbud fra friere, mens hun sørger for sin afdøde mand. Genren er et folkeeventyr med typiske elementer som gentagelse, faste sætninger, en prøvelse/konflikt samt personifikation af dyr.
Sprogbrug og Stil
Brug af rim og rytme: Teksten inkluderer mange rimord og rytmiske sætninger, især i dialogerne, for at skabe en musikalsk og letflydende læseoplevelse.
Eksempel: „Skynd dig kun lidt, luk døren op, herut med rævens gamle krop. “
– Dialog og direkte tale: Meget af handlingen drives frem af dialoger, ofte med høflig og formel tiltale, f. eks. „God aften, lille jomfru Kat. “
– Besjæling og personifikation: Dyr taler og opfører sig som mennesker, hvilket er typisk for eventyr. Her giver det også et humoristisk element.
Temaer og Motiver
Troskab og utroskab: Fru Rævs troskab sættes på prøve, og friernes egenskaber bliver afgørende for hendes valg.
Gentagelse og prøvelse: Fru Ræv afviser flere friere indtil hun finder en, der opfylder bestemte kriterier, hvilket understreger temaer om krav og forventninger i parforhold.
Genkendelighed og tradition: Historien trækker på traditionelle fortællinger og normer, især omkring ægteskab.
Karakterer og Symbolik: De ni haler kan symbolisere styrke eller erfaring, og Fru Ræv søger en partner, der matcher hendes tidligere mands egenskaber. Katten fungerer som en mellemmand mellem Fru Ræv og frierne, og dens handlinger bidrager til eventyrets fremdrift.
Moral og Budskab: På overfladen handler eventyret om troskab og kvaliteter i ægteskabspartnere, men der kan også ses et budskab om det overfladiske i kun at dømme ud fra ydre kvaliteter (antallet af haler).
Samlet set bruger „Fru Rævs Bryllup“ sproglige virkemidler, som er typiske for folkeeventyr, til at formidle sin fortælling. Eventyret blander humor med moral og bruger dyr som symboler for menneskelige egenskaber og sociale normer. Dette gør eventyret både underholdende og eftertænksomt.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 38 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 65 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 19.2 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 84.7 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 4.4 |
Gunning Fog Indeks | 5.7 |
Coleman–Liau Indeks | 6.6 |
SMOG Indeks | 6.5 |
Automated Readability Indeks | 2.5 |
Antal tegn | 3.425 |
Antal bogstaver | 2.535 |
Antal sætninger | 56 |
Antal ord | 665 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 11,88 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 49 |
Procentdel af lange ord | 7.4% |
Antal Stavelser | 865 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,30 |
Ord med tre stavelser | 18 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 2.7% |