Læsetid for børn: 5 min
Der var engang en fattig kone, som boede i en lille landsby. En dag gjorde hun ild på skorstenen for at koge sig nogle bønner, og for at det skulle brænde hurtigere, stak hun en håndfuld halmstrå i ilden. Da hun rystede bønnerne ud i gryden, faldt en af dem ved siden af, uden at hun mærkede det. Den kom til at ligge ved siden af et halmstrå, og lidt efter sprang der en gnist ned fra ilden og faldt i nærheden af dem. „Hvor kommer I fra, godtfolk,“ spurgte halmstrået. „Gudskelov jeg slap ud af skorstenen,“ sagde gnisten, „ellers var jeg blevet brændt til aske.“ – „Jeg må også være glad over, at jeg har beholdt livet,“ sagde bønnen, “ hvis jeg var kommet i gryden med mine kammerater, var jeg blevet kogt til grød.“ – „Og min skæbne var nær ikke blevet bedre,“ sagde halmstrået, „den gamle tog alle mine brødre, hele tresindstyve, og kastede dem på ilden. Heldigvis slap jeg fra hende og faldt herned.“ – „Hvad skal vi nu gøre,“ spurgte gnisten. „Jeg synes, vi skal holde sammen for fremtiden,“ svarede bønnen, „og for at vi ikke skal blive udsat for flere farer her, synes jeg, vi skal drage bort til et fremmed land.“
De to andre syntes godt om forslaget, og de begav sig straks på vej. Men da de havde gået et stykke, kom de til en lille bæk, og da der ingen bro var, vidste de ikke, hvordan de skulle komme over. Halmstrået fandt imidlertid på råd og sagde: „Jeg lægger mig tværs over vandet, så kan I bruge mig til bro.“ Det sprang nu ud i vandet og lagde sig henover det, og gnisten, der var rask på det, begav sig nok så kæk ud på broen. Men da den var kommet et lille stykke ud, blev den bange, da den hørte, hvordan vandet brusede, og standsede og turde ikke gå videre. Der gik da ild i halmstrået, det brændte over i to stykker, og gnisten faldt hvislende ned i vandet og druknede. Bønnen, der endnu stod på bredden, brast i latter, da den så det, og lo så voldsomt, at den revnede. Det havde nu også været ude med den, hvis der ikke til alt held var kommet en skrædder forbi. Han fik medlidenhed med bønnen, tog nål og tråd frem og syede den sammen. Bønnen takkede ham mange gange. Manden havde imidlertid syet med sort garn, og deraf kommer det, at der er en sort stribe på alle bønner.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Halmstrået, gnisten og bønnen“ af Brødrene Grimm handler om tre usædvanlige karakterer – en halmstrå, en gnist og en bønne – der formår at undslippe deres skæbne ved et tilfælde og beslutter sig for at rejse sammen til et fremmed land for at undgå yderligere fare. Undervejs støder de på en forhindring i form af en lille bæk, hvor halmstrået tilbyder at lægge sig som en bro for at hjælpe de andre over. Desværre går det galt, og gnisten ender med at drukne, da halmstrået bryder sammen. Bønnen, der bliver tilbage på bredden, morer sig så meget over situationen, at den revner af latter. Heldigvis kommer en skrædder forbi og syr bønnen sammen igen, hvilket ifølge fortællingen er årsagen til, at bønner har en sort stribe. Dette eventyr kombinerer humor med en forklarende myte, der giver en fantasifuld årsag til et naturligt fænomen. Det illustrerer også konceptet om tilfældigheder og konsekvenser, der ofte ligger til grund for mange af Grimms eventyr.
„Brødrene Grimms eventyr „Halmstrået, gnisten og bønnen“ er en klassisk fortælling fyldt med symbolik og moral. Historien følger tre genstande, der undslipper deres forventede skæbner og begiver sig ud på en rejse sammen. På overfladen kan eventyret virke som en simpel fortælling om flugt og venskab, men det gemmer på dybere temaer som samarbejde, mod og de utilsigtede konsekvenser af latterligthed.
I starten introduceres vi for en beskeden situation: en fattig kone, der prøver at lave et simpelt måltid. Halmstrået, gnisten og bønnen undslipper deres skæbner og beslutter sig for at stå sammen. Symbolikken i deres flugt kan ses som en kommentar til individuelle og kollektive skæbner, hvor alle tre figurer repræsenterer små, ubetydelige ting, der finder styrke i fællesskabet.
Da de tre møder en bæk og udfordres af at krydse den, visar fortællingen, hvordan forskellige instinkter og frygt kan stoppe os i vores forehavender. Halmstråets selvopofrelse og gnistens tøven leder til deres undergang, mens bønnen lærer en lektie om konsekvensen af at grine ad andres uheld.
Det ironiske og humoristiske element strømmer frem i det øjeblik, hvor bønnen revner af grin, hvilket understreger en tematisk advarsel mod at være skadefro over andres problemer. Skrædderen, der syer bønnen sammen igen, viser venlighed og omsorg, hvilket redder bønnen fra sin egen dumdristighed. Imidlertid bevarer bønnen et permanent mærke, en sort stribe, som en evig påmindelse om sine handlinger.
Det er en fortælling, der på charmerende vis illustrerer vigtigheden af at holde sammen, værdsætte andres hjælp, og være opmærksom på konsekvenserne af vores handlinger. Eventyret bruger humor og absurditet til at give en varig lære om livets skrøbelighed og nødvendigheden af samhørighed. “
„Sproglig analyse af eventyret ‚Halmstrået, gnisten og bønnen‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret „Halmstrået, gnisten og bønnen“ af Brødrene Grimm er en klassisk fabel, der bruger antropomorfisme, altså tildeling af menneskelige egenskaber til ikke-menneskelige objekter, for at formidle en moralsk fortælling. Sproglig set indeholder eventyret flere interessante elementer:
Dialog og Personificering: Hele fortællingen er bygget op omkring dialogen mellem halmstrået, gnisten og bønnen, som alle har menneskelige bevidstheder og evner til at tale. Denne personificering tilfører fortællingen en humoristisk og fabulerende tone. Gennem dialogen kan læserne få en fornemmelse af de forskellige karakterers personlighed og situation.
Symbolik: Halmstrået, gnisten og bønnen kan ses som symboler på skrøbelighed og tilfældighed. De undslipper alle en skæbne, men står overfor nye udfordringer i deres søgen efter et sikkert sted. Fortællingen kan derfor fortolkes som en allegori over livets tilfældigheder og den konstante tilstedeværelse af fare.
Ironi og Humor: Der er en vis ironi i bønnen, der griner så voldsomt, at den revner. Det bidrager til eventyrets humoristiske tone og viser også, hvordan skæbnen kan vende hurtigt. Latteren, der ender i bønnen egen skade, kan ses som en advarsel om skadefryd.
Moral: Eventyret indeholder en implicit moral, som ofte ses i Brødrene Grimms eventyr. Moralen kan tolkes som en kommentar på samarbejde og på, hvordan man håndterer fare. Selvom de tre figurer forsøger at hjælpe hinanden, gør deres egen utilstrækkelighed og manglende forståelse for fare dem sårbare.
Kulturelle træk: Afslutningen giver en morsom og fantasifuld forklaring på bønners udseende – den sorte stribe på bønner siges at stamme fra skrædderens reparation. Dette træk er et eksempel på, hvordan eventyr ofte forklarer naturfænomener og kulturforskelle i en legende form.
Sprogbruget i dette eventyr er enkelt og præcist, hvilket gør det tilgængeligt for både børn og voksne. Fortællingens rytme og opbygning følger traditionel eventyrstruktur med et klart klimaks (ude ved bækken) og en afsluttende pointe, der runder historien af med en forklaring på et naturligt fænomen.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 18 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 295 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.6 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.9 |
| Gunning Fog Indeks | 9 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.4 |
| SMOG Indeks | 8 |
| Automated Readability Indeks | 7.3 |
| Antal tegn | 2.222 |
| Antal bogstaver | 1.703 |
| Antal sætninger | 22 |
| Antal ord | 415 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,86 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 53 |
| Procentdel af lange ord | 12.8% |
| Antal Stavelser | 566 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 15 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 3.6% |
