Læsetid for børn: 5 min
Den magre Lise var lavet af en hel anden slags dej end den dovne Henrik og den tykke Trine, som ikke bestilte det allermindste. Hun sled i det fra morgen til aften og læssede så meget arbejde på sin mand, lange Jens, at han havde det drøjere end et æsel, der må slæbe tre sække. Men lige meget hjalp det. De havde ingenting, og de fik ingenting. En aften, da hun var kommet i seng og var så træt, at hun ikke kunne røre et lem, kunne hun alligevel ikke falde i søvn for alt det hun lå og tænkte på. Pludselig gav hun sin mand et puf i siden. „Ved du hvad, Jens,“ sagde hun, „jeg har ligget og tænkt på, at hvis jeg fandt en daler, og der var en der gav mig en, så ville jeg låne en til og du skulle også give mig en. Så havde jeg fire daler og så kunne jeg købe en ko.“ – „Jeg ved rigtignok ikke, hvor jeg skal få den daler fra,“ svarede manden, „men hvis du alligevel kan få fat i pengene og køber en ko, synes jeg, det er storartet.“ Han lå lidt og tænkte sig om og sagde så: „Det bliver også rart, når koen får en kalv, og jeg glæder mig rigtignok til at få dejlig nymalket mælk.“ – „Du skal virkelig ikke have mælken,“ sagde Lise. „Den skal kalven selvfølgelig drikke, så den kan blive stor og tyk og vi kan få mange penge for den.“ – „Ja naturligvis,“ svarede Jens, „men det kan da ikke gøre noget, at vi får en lille smule af den.“ – „Hvad forstand har du på køer,“ sagde konen, „og enten det skader eller ej, vil jeg ikke have det, og hvis du sætter dig på bagbenene, får du ikke en dråbe mælk. Fordi din lange fyr er så forslugen, så der ingen ende er på det, skal du ikke bilde dig ind, du får lov til at æde alt, hvad jeg med møje og besvær skraber sammen.“ – „Hvis du nu ikke tier stille, er det nok bedst, du får en mundkurv på,“ råbte manden. „Hvad for noget,“ skreg konen og for op, „sådan en lang, doven knægt.“ Hun ville tage fat i ham, men Jens rejste sig op, klemte med den ene hånd den magre Lises tynde arme sammen og pressede hendes hovede fast ned mod puden. Så kunne hun skælde så meget, hun ville, han holdt fast, lige til hun faldt i søvn af træthed. Men om de næste morgen begyndte at skændes igen eller om Lise gik ud for at lede efter den daler, som hun ville, se det ved jeg ikke.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den magre Lise“ er et folkeeventyr indsamlet af Brødrene Grimm, som fremhæver forskellige karaktertræk gennem de kontrastfyldte figurer. I dette eventyr er den magre Lise en driftig og arbejdsom kvinde, som står i skarp kontrast til andre, mere dovne karakterer som den dovne Henrik og den tykke Trine, der ikke laver noget.
Handlingen skildrer et øjebliksbillede af Lises og hendes mand Jens‘ liv, hvor Lise drømmer om at forbedre deres situation ved at købe en ko. Hun udtænker en plan for at fremskaffe penge, mens hun ligger i sengen ved siden af sin mand. I hendes fantasi kan hun anskaffe en ko og drage nytte af dens mælk og afkom. Jens, der er mere pragmatisk, påpeger det svære ved at skaffe pengene og undrer sig lidt naivt over detaljerne i hendes plan.
Fortællingens komiske element opstår i deres diskussion om, hvem der skal have mælken fra koen, hvilket fører til et skænderi. Det viser, hvordan deres forhold og kommunikation er fyldt med misforståelser og gensidig bebrejdelse. Lise er skarp og kontrollerende, mens Jens‘ reaktion er fysisk, hvilket både understreger det humoristiske i deres uenighed og de traditionelle kønsroller, der er til stede i eventyret.
Hvad der sker efterfølgende, lader eventyret stå åbent, hvilket giver plads til fortolkning af karakterernes udvikling og eventuelle evne til at realisere Lises drømme. Historien reflekterer over menneskers forskellige tilgange til arbejde, drømme og de små skærmydsler, der kan opstå i dagligdagen, og efterlader samtidig læseren med et humoristisk og tankevækkende indblik i et gammeldags samliv.
„Den magre Lise“ af Brødrene Grimm er et eventyr, der skildrer det klassiske tema om fattigdom og drømmen om en bedre fremtid, et velkendt motiv i Grimms eventyrene. Eventyret formidler flere interessante fortolkninger og temaer.
Drømme og virkelighed: Lise drømmer om en bedre fremtid, hvor hun kan eje en ko og dermed skabe en bedre tilværelse for sig selv og Jens. Hendes planer bygger på en hypotetisk situation, hvor hun finder penge – et element af ønsketænkning, der kontrasteres af deres nuværende fattige situation. Denne drøm vises at være uhåndgribelig, hvilket fremhæver forskellen mellem Lises håb og virkelighedens begrænsninger.
Kønsroller og magtforhold: Eventyret illustrerer magtforholdet mellem Lise og Jens, hvor trods Lises styrke og initiativ, er hun stadig bundet af traditionelle kønsroller. Jens’ beslutning om fysisk at dominere Lise, for at undgå diskussion, afspejler måske en magtstruktur, der var gængs på den tid, men også Lises vedholdenhed og styrke står frem, da hun er den, der bærer visionen om en bedre fremtid.
Fattigdommens cyklus: Den gensidige bebrejdelse om mælkekvoten fra den fremtidige ko symboliserer, hvordan fattigdom kan føre til stridigheder over knappe ressourcer. Lise og Jens‘ diskussion om, hvem der får mælken, afspejler kampene i et liv, hvor ressourcerne er knappe, og overlevelse kræver hårde valg.
Arbejdets værdi: Lise repræsenterer flittighed og arbejdsomhed i modsætning til karaktererne, „den dovne Henrik“ og „den tykke Trine. “ Hendes konstante slid illustrerer arbejdet som en værdi i sig selv, men eventyret viser også, at hårdt arbejde ikke altid i sig selv leder til økonomisk fremskridt, hvilket peger mod temaer om økonomiske strukturers uretfærdighed.
Kommunikation og konflikt: Lise og Jens‘ udveksling viser, hvordan mangel på kommunikation kan føre til konflikter og magtkampe. Lises ambitioner og Jens’ mere jordnære tilgang går i clinch, hvilket driver historien frem som et billede på, hvordan parforhold kan præges af forskellige livssyn og ambitioner.
Eventyret „Den magre Lise“ er mere end blot en fortælling om fattigdom og drømme om rigdom; det er en rig kilde til fortolkning om menneskelige relationer, håb og det daglige slid. Som i mange af Grimms eventyr, er det i de små observationer af menneskelig adfærd, vi finder de dybere betydninger.
En sproglig analyse af Brødrene Grimms eventyr „Den magre Lise“ afdækker flere interessante elementer, der karakteriserer fortællingens stil og sprogbrug.
Her er nogle nøgleaspekter
Stilistiske Træk: Eventyret benytter en enkel og direkte stil, som er typisk for Grimms eventyr. Sproget er ligetil og præcist, hvilket gør fortællingen tilgængelig for læsere i forskellige aldersgrupper. Fortællerstemmen er nøgtern og beskriver begivenhederne med en observerende tone.
Dialog: Dialogen mellem Lise og Jens er central for historien. Den er både realistisk og humoristisk, hvilket giver et indblik i karakterernes forhold og personligheder. Lise og Jens‘ samtale er præget af skænderi og forskellige synspunkter, hvilket skaber en dynamik, der driver fortællingen fremad.
Karakterbeskrivelse: Karaktererne er beskrevet med korte, præcise vendinger, der hurtigt giver læseren en fornemmelse af deres personlighed. Lise er skildret som arbejdsom og dominerende, mens Jens er mere passiv og eftergivende. Disse kontraster skaber en tydelig dynamik, der er typisk for eventyrgenren.
Symbolik: Fortællingen bruger symbolik gennem genstande som „daler“ og „ko“, der repræsenterer håb og ambitioner. Lises drøm om at få en ko og sælge kalve afspejler hendes ønske om en bedre fremtid, mens dialogen om mælken symboliserer kampen om kontrol og ret.
Temaer: Eventyret behandler temaer som fattigdom, arbejde, drømme og ægteskabskonflikter. Disse temaer afspejler både datidens sociale realiteter og tidløse emner om menneskelige relationer og ambitioner.
Humor og Konflikt: Der er en latent humor i Lises og Jens‘ skænderi, hvor deres diskussion om mælken bliver absurd og næsten komisk. Konflikten mellem de to er arketypisk i mange eventyr og illustrerer ofte en form for moral eller livslektion.
Åben Slutning: Historien slutter uden klar afslutning på parrets strid, hvilket efterlader det åbent for læserens fortolkning. Den manglende afslutning kan ses som en kommentar til livets uforudsigelighed og menneskers vedvarende kamp for at opnå deres drømme.
Samlet set bruger „Den magre Lise“ enkle sproglige virkemidler til at skabe en fortælling, der er rig på humor, konflikt og symbolik, hvilket er kendetegnende for Grimms eventyrstil.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 168 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1430 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.6 |
| Gunning Fog Indeks | 10.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 6.5 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 7.5 |
| Antal tegn | 2.233 |
| Antal bogstaver | 1.680 |
| Antal sætninger | 20 |
| Antal ord | 443 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 22,15 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 36 |
| Procentdel af lange ord | 8.1% |
| Antal Stavelser | 582 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,31 |
| Ord med tre stavelser | 19 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.3% |
