Læsetid for børn: 8 min
FØRSTE HISTORIE
Der var engang en skomager, som uden at han selv kunne gøre for det, var blevet meget fattig, og til sidst havde han ikke andet tilbage end læder til et eneste par sko. Om aftenen skar han skoene til, for at de kunne stå parat til næste morgen, gik i seng og bad sin aftenbøn og faldt i søvn med en god samvittighed. Om morgenen stod han op og bad sin morgenbøn, men da han ville tage fat på sit arbejde, stod skoene der fix og færdige. Han tog dem i hånden og så på dem, og de var syet så nydeligt, at han ikke kunne have gjort det bedre. Lidt efter kom der en kunde ind, og han syntes så godt om skoene, at han gav mere for dem, end skomageren forlangte, så meget, at der var nok til at købe læder til to par sko. Om aftenen skar han dem til, men da han ville tage fat på dem næste morgen, var de atter færdige, og han fik så mange penge for dem, at han kunne købe læder til fire par sko. De var også færdige næste morgen, og sådan blev det ved, så han nogen tid efter var en velhavende mand. En aften kort før jul sagde han til sin kone: „Synes du ikke, at vi skulle blive oppe i nat og se at få opklaret, hvem det er, der hjælper os.“ Konen var enig med ham, og de skjulte sig nu bag ved nogle klæder, der hang i en krog. Ved midnatstid kom der nogle små, nydelige, nøgne mænd, satte sig hen ved bordet og begyndte at sy. Skomageren og hans kone kunne slet ikke komme sig af deres forundring, og da de små mænd havde syet alt, hvad der var, løb de deres vej igen.
Den næste morgen sagde konen: „Vi må virkelig gøre noget for de små mænd, der har hjulpet os så godt. Ved du hvad, de løber omkring, ligesom Vorherre har skabt dem, nu vil jeg sy skjorter og frakker og bukser til dem og strikke et par strømper til hver af dem. Du kan lave nogle små sko.“ Skomageren syntes godt om forslaget, og om aftenen lagde de gaverne på bordet og skjulte sig i krogen for at se, hvad mændene ville sige til det. Ved midnatstid kom de igen som sædvanlig, men da de ville tage fat på arbejdet, fandt de de pæne, små klæder. Først blev de meget forbavsede, men så gav de sig til at hoppe og springe af glæde. I en fart fik de klæderne på, mens de sang:
„Nu er jeg rigtignok en flot kavaler,
nu vil jeg aldrig være skomager mere.“
Derpå tog de hinanden i hånden og dansede først rundt i stuen og så ud af døren. De kom aldrig mere igen, men skomageren og hans kone levede længe lykkeligt sammen.
ANDEN HISTORIE
Der var engang en fattig tjenestepige, som var flittig og ordentlig. Hver dag fejede hun huset og lagde fejeskarnet i en bunke udenfor døren. En morgen, da hun ville tage fat på sit arbejde, fandt hun et brev, og da hun ikke kunne læse det, stillede hun kosten fra sig og bragte brevet til sit herskab. Det var en indbydelse fra nisserne til at stå fadder til et af deres børn. Pigen vidste først ikke, hvad hun skulle sige til det, men alle mennesker sagde, at sådan noget måtte man ikke sige nej til, og til sidst besluttede hun da også at tage mod indbydelsen. Der kom så tre små mænd og førte hende ind i det bjerg, hvor nisserne boede. Alting derinde var småt, men så nydeligt og fint, at man ikke kan tænke sig det. Barselkonen lå i en seng af sort ibentræ med knapper af perler, tæpperne var guldbroderede, vuggen af elfenben og badekarret af guld. Pigen stod nu fadder og ville så gå hjem igen, men nisserne blev ved at bede hende, om hun ikke nok ville blive der i tre dage. Det lovede hun så, og de små fyre gjorde alt for at hun skulle befinde sig godt, og før hun drog af sted fyldte de hendes lommer med guld. Da hun kom hjem, tog hun kosten og ville give sig til at feje, men da kom der nogle mennesker, som hun slet ikke kendte, og spurgte, hvor hun kom fra og hvad hun ville. Hun fik nu at vide, at hun ikke havde været tre dage, men syv år hos nisserne, og at hendes gamle herskab var død for flere år siden.
TREDIE HISTORIE
Der var engang en stakkels mor, hvis barn nisserne stjal. I stedet for lagde de en skifting med stive øjne i vuggen, og den ville hverken spise eller drikke. Den stakkels kone gik hen til nabokonen og klagede sin nød. Hun fik nu det råd, at hun skulle bære skiftingen ud i køkkenet, gøre ild på og koge vand i æggeskaller. Da ville skiftingen komme til at le, og så var det ude med den. Konen gjorde, som nabokonen havde sagt. Da hun satte æggeskallerne med vandet på ilden, sagde kødhovedet:
„Koger mand vand i skaller her? Det er første gang i mit liv, jeg det ser.“
Derpå brast den i latter. I samme øjeblik kom der en mængde små mænd vrimlende, satte det rigtige barn på skorstenen og løb deres vej med skiftingen.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Det ser ud til, at du har kopieret teksten fra Brødrene Grimms eventyr „Nisserne“ og dets tre korte historier.
Første Historie: Denne historie handler om en fattig skomager, der på mirakuløs vis får hjælp af små nisser, der syr skoene for ham om natten. Hans og konens ydmyghed og venlighed bliver belønnet ved, at nisserne fortsætter med at hjælpe dem, indtil de beslutter at gengælde deres venlighed med tøj. Efter at have modtaget gaverne forsvinder nisserne, mens skomageren og hans kone lever lykkeligt resten af deres liv.
Anden Historie: Historien fortæller om en tjenestepige, der modtager en invitation til at være gudmor for nissernes barn. Hun tilbringer tre dage i de smukke omgivelser hos nisserne, men da hun vender tilbage til sin egen verden, opdager hun, at der er gået syv år.
Tredje Historie: Denne beretning handler om en fortvivlet mor, hvis barn er blevet stjålet af nisserne og erstattet med en skifting. Efter et råd fra en nabokone lykkedes det hende at få nisserne til at returnere hendes rigtige barn ved at narre skiftingen til at le.
Disse historier fokuserer på temaer som venlighed, taknemmelighed, tidens relativitet og trolddom. Brødrene Grimms eventyr er ofte fyldt med en kombination af moral og overnaturlige elementer, der fortæller om menneskelige dyder og laster i fantasifuld indpakning.
Brødrene Grimm’s eventyr „Nisserne“ består af tre forskellige historier, hver med sine egne temaer og budskaber.
Første historie: Den første historie handler om en skomager, der, trods sin fattigdom, bliver hjulpet af magiske væsener, nisserne, som om natten syr de sko, han har skåret til. Nissernes hjælp bringer skomageren succes og velstand. Skomageren og hans kone beslutter at give nogen flotte klæder til nisserne som tak for deres hjælp. Efter at have modtaget gaverne, forsvinder nisserne for evigt, hvilket symboliserer, hvordan godhed og taknemmelighed kan føre til en varig lykke.
Anden historie: Den anden historie handler om en tjenestepige, der modtager en invitation fra nisserne til at være gudmor til et af deres børn. Hun accepterer invitationen og tilbringer, uden at vide det, syv år hos nisserne, selv om hun troede, det kun var tre dage. Historien udtrykker temaer som tidens relativitet og magiens evne til at påvirke vores opfattelse af virkeligheden. Det understreger også, hvordan man kan belønnes for at vise venlighed og accept mod det overnaturlige.
Tredje historie: Den tredje historie fortæller om en mor, hvis barn bliver erstattet af en skifting, en nisse der ligner barnet, men opfører sig mærkeligt. Nabokonen rådgiver moderen til en utraditionel handling, der får skiftingen til at afsløre sig selv, hvorefter nisserne bringer det rigtige barn tilbage. Denne historie fokuserer på temaer som identitet, bedrag og moderkærlighedens styrke til at overvinde de udfordringer, der sættes af overnaturlige kræfter. Skiftinge-legenderne afspejlede ofte samfundets frygt og uforståelse over for børn, der opførte sig eller så anderledes ud.
I sin helhed afspejler eventyret kulturelle opfattelser af nisser som hjælpsomme, men også mystiske væsener, og det illustrerer, hvordan tillid, taknemmelighed, og kløgtig handlekraft kan føre til positive resultater, selv i lyset af det uforklarlige.
En sproglig analyse af eventyret „Nisserne“ fra Brødrene Grimm kan fokusere på flere aspekter, som hjælper til at forstå fortællingens struktur, temaer og sproglige stil.
Her er nogle vigtige punkter at overveje
Fortællestruktur: Eventyret er opdelt i tre separate historier, hver med sin egen struktur men med fælles temaer af magi og nisser. Alle historierne følger den typiske eventyrstruktur med en indledning, et problem eller mystisk element, og en løsning eller afslutning.
Sproglig stil: Sproget er enkelt og direkte, hvilket er typisk for folkeeventyr. Dette gør historierne let tilgængelige for et bredt publikum, herunder børn. Brug af faste vendinger og formuleringer, såsom „Der var engang“, skaber en traditionel eventyrstemning.
Karakterbeskrivelser: Karakterne er ofte skitseret med få ord, men disse beskrivelser er tilstrækkelige til at give læseren en fornemmelse af deres roller og egenskaber, f. eks. skomagerens godmodighed og pligtopfyldelse. Nisserne beskrives som små, nydelige og hjælpsomme, hvilket understøtter deres rolle som magiske væsener.
Temaer: Magi og det overnaturlige er gennemgående temaer, med nisserne som centrale figurer, der påvirker menneskenes verden på uventede måder. Temaet om belønning for flid og godhed optræder i flere af historierne, hvor de gode karakterer modtager hjælp eller rigdom.
Moral og budskab: Historierne har ofte en implicit morale, som det ses i skomagerens og hans kones belønning for deres gavmildhed overfor nisserne. Den anden historie kan tolkes som en lære om tiden og konsekvenserne af kontakt med det overnaturlige. Den tredje historie indeholder en morale om at overvinde det onde ved hjælp af snedighed.
Symbolik: Brug af skomagerens værktøj og de skjulte nisser kan symbolisere det skjulte arbejde og indsats, der ligger bag succes. Æggeskallerne i den tredje historie bruges som et middel til at narre nisserne, hvilket viser kreativ tankegang som en løsning.
Eventyrets sproglige elementer er med til at skabe en atmosfære af mystik og eventyr, samtidig med at de formidler dybere moralske og kulturelle budskaber.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 39 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 503 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.8 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.3 |
| Gunning Fog Indeks | 10.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
| SMOG Indeks | 10.2 |
| Automated Readability Indeks | 7.4 |
| Antal tegn | 4.618 |
| Antal bogstaver | 3.581 |
| Antal sætninger | 45 |
| Antal ord | 895 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,89 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 107 |
| Procentdel af lange ord | 12% |
| Antal Stavelser | 1.222 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 67 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.5% |
