Læsetid for børn: 9 min
En gang var der en gammel ged, som havde syv små kid, og dem holdt den så meget af, som en moder kan holde af sine børn. En dag, da den ville gå ind i skoven og hente føde, kaldte den på dem alle syv og sagde: „Nu skal jeg ud i skoven, lille børn. Kan I nu passe godt på, at ulven ikke kommer herind, mens jeg er borte, for ellers æder den jer med hud og hår. Den slemme fyr forstiller sig tit, men man kan altid kende den på dens grove stemme og sorte fødder.“
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Kiddene lovede at tage sig i agt, og den gamle gik rolig sin vej.
Kort efter var der en, som bankede på døren og råbte: „Luk op, kære børn, her kommer jeres mor hjem med noget rigtig godt til jer.“ Men gedekiddene kunne høre på den grove stemme, at det var ulven. „Vi lukker ikke op,“ råbte de, „du er slet ikke vores mor. Hun har en mild stemme og din stemme er så grov. Du er ulven.“ Ulven gik da hen til en købmand og købte et stort stykke kridt, som den spiste, og så blev dens stemme ganske tynd og blid. Den gik nu igen hen og bankede på og råbte: „Luk op, kære børn, her er jeres mor med noget godt til jer allesammen.“ Men kiddene så på de sorte poter, som ulven havde lagt op i vinduet, og råbte: „Nej, vi lukker ikke op.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Vores mor har ikke sådan sorte poter. Du er ulven.“ Ulven løb da hen til en bager og sagde: „Jeg har stødt min fod, vil du ikke nok smøre lidt dej på den.“ Bageren gjorde det, og så løb den hen til mølleren og bad ham strø hvidt mel derpå. Mølleren, der tænkte, at ulven ville narre en eller anden, sagde først nej, men da ulven truede ham med, at den ville æde ham, blev han bange, og gjorde som den bad om. Sådan er menneskene.
Nu gik den slemme ulv for tredie gang hen til gedekiddene og bankede på. „Luk op, lille børn,“ sagde den, „her er jeres mor med mad til jer alle syv.“ – „Vis os først dine poter, så vi kan se, om det er sandt,“ råbte kiddene. Ulven lagde poten op i vinduet, og da de så, at den var hvid, gik en af dem hen og lukkede døren op. Og så kom ulven ind. De blev forfærdelig bange og prøvede på at skjule sig. Den ene krøb under bordet, den anden sprang op i sengen, den tredie ind i kakkelovnen, den fjerde løb ud i køkkenet, den femte ind i skabet, den sjette krøb under vaskebordet og den syvende ind i urkassen.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Men ulven fandt de seks og gjorde ikke mange omstændigheder, men slugte den ene efter den anden. Kun den mindste, der sad inde i uret, fandt den ikke. Da den nu havde fået sin sult stillet, sjokkede den af sted og lagde sig til at sove under et træ ude på engen.
Kort tid efter kom den gamle ged hjem. Døren stod på vid gab, stole, borde og bænke var væltet imellem hinanden, skårene af vandfadet lå strøet på gulvet og lagner og puder var revet ud af sengen. Hun gav sig til at søge efter sine børn, men de var jo intet steds at finde. Hun kaldte på dem, den ene efter den anden, men ingen svarede. Da hun kom til den sidste, var der endelig en tynd lille stemme, der sagde: „Jeg sidder herinde i uret, lille mor.“ Hun hjalp den straks ud, og den fortalte nu, hvordan ulven var kommet og havde spist alle de andre. Den stakkels mor gav sig til at græde, fordi hun havde mistet sine seks små børn.
Lidt efter gik hun udenfor, og det yngste lille kid gik med hende. Da de kom ud på engen, fik de øje på ulven, der lå og snorkede, så grenene rystede. Hun så på den fra alle sider og kunne se, at der var noget, der rørte sig inde i maven på den. „Gode Gud,“ tænke hun, „skulle mine børn være levende endnu.“ I en fart fik hun det lille gedekid sendt hjem for at hente en saks og nål og tråd.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Derpå begyndte hun at klippe uhyrets mave op, og hun var næppe begyndt, før det ene kid stak hovedet frem. Hun klippede videre og efterhånden sprang alle seks spillevende ud. De havde ikke taget den mindste skade, for ulven havde været så grådig, at den havde slugt dem hele. Der blev rigtignok glæde! De omfavnede deres mor og hoppede rundt om hende, men hun sagde til dem: „Gå hen og find nogle kampestene.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Dem lægger vi så i maven på den stygge ulv, mens den ligger og sover.“ Gedekiddene skyndte sig at slæbe sten derhen og puttede så mange, de kunne få plads til, ind i ulvens mave. Så syede den gamle den sammen i en fart, og ulven mærkede det slet ikke, rørte sig ikke en gang af pletten.
Da den endelig havde fået udsovet, rejste den sig op, og da den var tørstig ville den gå hen til en brønd for at få noget at drikke. Men da den begyndte at røre sig, stødte stenene i maven imod hinanden og raslede. Den råbte da:
„Av, min mave, er rent af lave,
det rumler og tumler
som var den fuld af sten,
og så er det dog kun gedebukkeben.“
Da den kom hen til brønden og bøjede sig ud over vandet tyngede stenene sådan, at den tabte ligevægten og styrtede på hovedet ned i vandet og druknede. De syv gedekid kom løbende og råbte højt: „Ulven er død, ulven er død!“
Så tog de hinanden i hånden og dansede glade rundt om brønden.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Ulven og de syv gedekid“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder temaer som snedighed, moderkærlighed og sammenhold i udfordrende tider. Historien begynder med en gammel ged, der forlader sine syv små kid hjemme, mens hun søger føde i skoven. Hun advarer dem om at passe på den farlige ulv, der ofte forstiller sig, men kan genkendes på dens grove stemme og sorte fødder.
Ulven forsøger flere gange at narre gedekiddene til at lukke døren op ved at ændre sin stemme og gøre sine poter hvide. Men det er først ved tredje forsøg, med hvidtet poter og spisning af kridt for at ændre sin stemme, at ulven lykkes i at komme ind i huset. Her sluger den seks af gedekiddene, mens det syvende formår at gemme sig.
Da geden vender tilbage og ser hvad der er sket, bliver hun naturligvis sønderknust, men får håb, da hun hører den syvende kid, som overlevede, fortælle hvad der er sket. Moderen og det overlevende kid finder ulven snorkende under et træ, og hun opdager, at der er bevægelse i ulvens mave.
I en snedig plan lykkes det geden at befri sine børn ved at klippe ulvens mave op. Hun erstatter dem med tunge kampesten og syr maven sammen igen. Da ulven vågner og vil drikke fra en brønd, falder den i på grund af vægten af stenene og drukner.
Historien ender lykkeligt for gedekiddene og deres mor, som fejrer ulvens død ved at danse rundt om brønden. Dette eventyr illustrerer morens snarrådighed og kærlighed, mens det også viser, at ondskab ofte kan blive besejret af klogskab og samarbejde.
Det klassiske eventyr om „Ulven og de syv gedekid“ af Brødrene Grimm byder på et væld af mulige fortolkninger, hver med sin egen lærdom og moralske pointe. Her er nogle af de forskellige fortolkninger, man kan overveje:
Advarsel mod bedrag og tillid: En af de mest åbenlyse moraler i historien er advarslen mod bedrag og vigtigere endnu, vigtigheden af ikke at dømme kun på overfladen. Ulven udnytter forskellige metoder for at narre kiddene, hvilket viser, hvor let man kan blive bedraget, hvis man ikke er opmærksom på alle detaljer.
Familie og beskyttelse: Historien understreger moderens rolle som beskytter. Den gamle ged advarer kiddene mod farerne, og til sidst reddes de fleste af dem takket være moderens kloge handlinger. Det viser værdien af familie og sammenhold i svære tider.
Genkomst og hævn: Fortællingen indeholder et element af hævn. Efter at gedemoderen opdager, at hendes børn stadig er i live, tager hun en aktiv rolle i at sikre, at ulven bliver straffet for sine gerninger. Dette kan tolkes som en lektion i retfærdighed og konsekvenserne af onde handlinger.
Naivitet vs. Erfaring: Kiddene i historien er naive og lette at narre, mens moderen har erfaring og visdom til at gennemskue ulvens plan. Dette kan ses som en advarsel til de unge om at lytte til de ældres råd og lære fra deres erfaringer.
Moral om griskhed: Ulvens grådighed fører i sidste ende til dens fald. Hvis ulven ikke havde været så sulten og grådig efter at sluge alle gederne, ville det måske have haft en chance for at undslippe. Dette kan ses som en advarsel mod at lade grådighed overskygge fornuft.
Menneskelig manipulation: Historien indeholder også elementer af, hvordan mennesker kan manipuleres. Ulven truer bageren og mølleren, hvilket viser, hvordan frygt kan udnyttes til at få, hvad man ønsker.
Samlet set er „Ulven og de syv gedekid“ et rigt eventyr, der gennem dramatisk fortælling formidler tidløse og universelle lektier om forsigtighed, familie og konsekvenserne af vores handlinger.
Den sproglige analyse af eventyret „Ulven og de syv gedekid“ af Brødrene Grimm fokuserer på forskellige elementer af tekstens struktur, sprogbrug og temaer.
Her er nogle punkter, der kan indgå i en analyse
Eventyret følger en klassisk tredelt struktur: introduktion, klimaks og afslutning.
Introduktionen præsenterer de centrale karakterer: den gamle ged og hendes syv gedekid. Klimaks opstår, da ulven narrer kiddene og sluger dem. Afslutningen er den lykkelige løsning, hvor gedemoderen redder sine børn, og ulven bliver straffet.
Karakterbeskrivelse: Ulven repræsenterer det onde, listige og farlige. Dens brug af udklædning og forstillelse understreger temaet om bedrag. Gedemoderen står for det gode, beskyttende og kloge, typisk for en helt i eventyr.
Sprogbrug: Eventyret bruger et enkelt og klart sprog, som er typisk for Brødrene Grimms eventyr, hvilket gør det velegnet til både børn og voksne. Direkte tale bruges til at skabe dramatik og engagement, fx når gedemoderen advarer sine kid eller når ulven prøver at narre dem. Gentagelsesstrukturen, som når ulven prøver at komme ind tre gange, skaber forventning og spænding.
Temaer
Bedrag og sandhed: Ulven bruger bedrag (forfalskning af stemme og udseende) for at opnå sin hensigt.
Mod og intelligens: Gedemoderens opfindsomhed og kiddenes evne til at gennemskue ulven er centrale for historiens udfald.
Det godes sejr over det onde: Den klassiske kamp mellem godt og ondt, hvor det gode til sidst sejrer og retfærdighed sker fyldest.
Symbolik: Ulvens sorte pote og grove stemme symboliserer ondskab og forræderi. Gedemoderens redning af sine kid symboliserer moderens kærlighed og beskyttelse.
Moralsk budskab: Eventyret bærer en implicit morale om vigtigheden af at være forsigtig og opmærksom på bedrageri, men også om at have modet til at handle imod det onde.
Ved at analysere disse elementer kan man få en dybere forståelse af, hvordan eventyret „Ulven og de syv gedekid“ fungerer både som fortælling og som moralsk lektie.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 5 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 123 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.1 |
| Gunning Fog Indeks | 8.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 6.9 |
| SMOG Indeks | 8.3 |
| Automated Readability Indeks | 5.5 |
| Antal tegn | 4.877 |
| Antal bogstaver | 3.717 |
| Antal sætninger | 55 |
| Antal ord | 964 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,53 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 85 |
| Procentdel af lange ord | 8.8% |
| Antal Stavelser | 1.294 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,34 |
| Ord med tre stavelser | 43 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.5% |
